tirsdag den 22. februar 2011

Du vælger naboens datter

.




Da din nabos datter er blevet færdig med at tørre sig om munden, ser hun op i dine øjne og spørger , om du ikke giver et eller andet?

Du har nu en række problemer!

Idet du går ud fra som grundantagelse, at du vil have hende, dukker der en række følgevirkninger op. Det vil koste penge, kan du indse og efter AIDS'en er de prostituerede blevet billigere.

Ikke at du har prøvet det, men du indser klart, at du ikke kan leve hele livet uden at få Noget; det har alle dine jævnaldrende i hvert fald fortalt dig, siden du var fjorten.



Du skønner, ud fra de tal du har fået oplyst af jeres skolepsykolog, at samlejefrekvensen er størst i de unge år, hvor det skønsmæssige Behov er tre til fire gange pr. uge; studerende, der via deres pressionsorganisationer har fået adgang til saunaer, dog undtaget.

Du kan altså sige, at du, indtil de entrer de Hellige Haller, vil have et Kapitalbehov på cirka 2.000 kroner pr. Uge.

Det er urealistisk, for så ville du overhovedet ikke have penge tilbage og din mor har gang på gang fastholdt over for dig, at det er bedre at dø som ejer af sin egen Bolig end med en hel masse tilfældige, hede nætter i sin erindring.

Du deler umiddeIbart hendes opfattelse, blandt andet fordi du ved, hvordan en lejlighed ser ud.

Det er også urealistisk, fordi du tjener under det halve og fordi du aldrig vil kunne opfinde tilstrækkeligt mange Forklaringer til at dække over dit fravær hjemmefra.

Sin egen pige!

Mod din Nabos Datter taler lige så tydeligt, at hun fører en livlig tilværelse:

lige sådan en du ville have, hvis du havde mulighed for det.

Din far har altid sagt, at man skal sørge for at få en Trofast pige i sit liv.

Hun skal ikke være køn, fordi så vil andre være ude efter hende, derfor har han valgt din mor

Dette har han gjort opmærksom på stort set hver gang familien har været ude til fest, til stor moro for de andre deltagere, hvilket altid har fået din far til at kigge uforstående omkring, for derefter at deltage højlydt.

Din mor har altid kigget meget interesseret på eventuelt tilstedeværende hindbærkerner i protesens over- og undermund, hvilket for det meste har forhindret, at I blev inviteret igen.

Især det sidste opfatter du som et vægtigt argument for ikke at gentage dine forældres tragedie.

Du lægger kraftigt an på den smukke pige og vinder hende da også for dig, hvilket er mere end du med rimelighed kan sige om din tilkommende Svigerfar, der aldeles ikke havde tænkt sig en svigersøn som han ikke kan vise frem med Stolthed

I beslutter jer for at stikke af sammen, men den aften, hvor det skal løbe af stabelen fejrer dine svigerforældre netop, at det er lykkedes dem at arrangere et ægteskab med en pæn ung mand af Bedste familie.

Din måske-svigermor hader tanken om at få buler i loftet, så hun tvinger din måske-svigerfar til at åbne champagnen ud ad vinduet.

Hans hænder ryster af bar ophidselse over den fede kontrakt, han har formidlet for sin datter, så flasken sprutter voldsomt og sender sin prop i øjet på dig, der slår øverst på en ti meter høj stige.

Du falder ned og brækker halsen mod deres Marmorswimmingpool.

Din Elskede slår hænderne sammen af begejstring over dette Maleriske optrin.

Hun tager det som en sidste hilsen fra livet, inden hun skal til at være "frue".

Du stedes til hvile som det sig hør og bør for enearvingen til en Vognmands- forretning.



Slut



...