En aften, lige efter du har fået din løn for dit hårde arbejde som jord- og betonarbejder, en beskæftigelse du har skaffet dig for at have noget at lave, inden du begynder på din Højere uddannelse, sidder du på dit værelse, der er holdt i kølige, blå- og hvidlige nuancer, og keder dig.
Du er ikke nået på Biblioteket, og du synes, du er vokset fra de udmærkede tegneserieblade, dine forældre køber til dig med stor iver.
Det ringer på døren og du hører din mor åbne venligt, men bestemt, efter at hun på sine røde sutsko er hvisket ud fra dagligstuen, hvor din far nyder en Pibe tobak og dagens berlingske oven på dagens solide Middagmåltid, som er nødvendigt i hans hårde bestilling som ærlig hyrevognschauffør.
Du ved med dig selv, at hun er iklædt en blå kittel med små, hvide prikker, et smagfuldt, lilla nylontørklæde og kødfarvede strømpebukser XL.
Du lader blikket vandre ud på den velholdte, sølvgrå, metalliclakerede bil, XL, af ældre Dato, som din far lige har kunnet Spare sammen til, nu hvor du selv er ved at flyve fra Reden og i stand til at betale halvdelen af det, du har tilbage efter skat for at bo i dette hyggelige, Hvidkalkede hus med den velplejede græsplæne foran og kartoffel/jordbærbedet i baghaven, som din far holder så meget af og som ofte bliver beundret af de mere velstående naboer, inden de trækker sig tilbage til den kølige Aftendrink.
Det er din fars kunder, så derfor blander han sig ikke med dem og holder sig iøvrigt til sine egne sager, ja løftede knap nok et bryn, da en stor politistyrke trak hans nabo i fængsel for Bagmandsvirksomhed.
Det var selvfølgelig en fejl.
Det var, endnu engang, Hushovmesteren, der var den rigtige skyldige:
Den anden havde bare betalt i god tro.
-Man skal have en lang ske, hvis man vil spise kirsebær med de Store! Siger din far ofte nok, så han nøjes med frikadeller i Familiens Skød.
Du ved godt, at det er et gammelt, førreformatorisk ordsprog, fra Peder Syv; det passede sikkert dengang, men du har da ingen frygt for, højt og tydeligt, at hilse Naboens Datter:
-Goddag!
Når hun kører til skole i sin hvide Ferrari.
Du er nemlig spejder og forventer med sikkerhed, at hun en dag vil hilse igen.
Du bliver hevet ud af din tankerække af tunge trin på trappen, som anmelder en af dine bedste Venners ankomst.
Det er en kollega fra entreprenørvirksomheden, en god og jævn Dansk, ung mand, som altid går i sit alarmorange tøj og sine tunge sikkerhedssko og det finder hans Ligesindede piger meget sexy, fordi det viser, at han kan og vil forsørge dem, hvis det går galt.
-Det gør det jo bare aldrig, fortæller de hinanden Mandag Morgen med et dybt suk, inden de stempler ind på den lokale plastikfabrik.
Din mor åbner døren og melder Henry, der træder ind med en pruttende/slubrende lyd fra sin tandløse mund.
Han har fået den ryddet, da hans blivende tænder måtte give op over for de idelige angreb fra Lakrids og sødet Øl.
Endnu virker det ikke så slemt, men du kan uden besvær se tyve år ud i fremtiden, hvor munden vil rynke og de små rynker blive fyldt ud med fabriksstøv; hvor Henry kort sagt ville ønske, at han havde passet lige så godt på sine tænder, som du.
Men på den anden side vil det jo bare betyde, at du vil få det lettere med hans til den tid endnu Unge kone.
Som du kunne have haft det med Værkførerens, der passser signalementet, hvis du havde villet og din mor ikke havde været i dit liv som en Høg, der driver alle fremmede, æglæggende fugle væk fra din trygge Redeplads.
Du er glad for din Mor og har til hendes udelte begejstring sunget en drenget version af "Giftes med farmand", dengang du var barn.
Henry sætter sig og kigger uroligt ud ad vinduet, mens han klasker på sine samlede knæ og forsøger at fløjte.
-Hej! Fed tjal mand!
-Rigtig fed! Svarer du uden Overbevisning. Du bryder dig selvfølgelig ikke om den slags moderne rusmidler og egentlig heller ikke om udtrykkene, der er gået over i det normale sprog.
Din far tog sig til panden med tre fingre og rystede opgivende, da du engang peb en svag lyd, der kunne tydes som "udsyret".
Det er din fars Mening, at der aldrig bliver en god familiefar ud af en person, der en gang har smagt dette falske Paradis.
Og Arbejdsgiverne bryder sig ikke om Mennesker, der er gjort uberegnelige af verdensfjernhed.
Du har renset dit sprog for de værste hentydninger og har taget kolde afvaskninger, når din krop kommer i kog.
Din mor har også sagt, at man ikke kan styre sit underliv, hvis man ryger sådan noget; og du har da bestemt ikke lyst til at proppe din op i hvem som helst. Da i hvert fald ikke, hvis der kommer børn ud af det og, som din mor og far siger samstemmende, den slags Piger er ikke til at Stole på! De gør det tydeligvis med hvem som helst.
-Fed ting mand! Siger Henry med aggressivt fremskudt hage, mens han tager en af sine lange, tynde cerutter frem.
-Jeg scorede noget hos Nabopigen, hende med den hvide bil!
-Håh! Siger du og slår tanken fra dig med rund hånd. Sådan en pralerøv!
-Hun har sådan et sjovt modermærke ved den ene skamlæbe. Og så er den helt gylden. Du kan tro, hun har en fed seng. Hun sagde, vi skulle mødes nede på Ramsay i aften. Vil du med?
Du mærker, hvordan blodet viger fra dit ansigt og alligevel gløder du i panden af Misundelse. Den andens små griseøjne gløder sort imod dig under en rynket pande og et alt andet end begavet ansigtsudtryk.
-Der falder måske også Noget af til dig. Hun er ikke smålig. Hvad siger du
-Hun gør det vel ikke sådan med hvem som helst?!
-Årh, det ved jeg da ikke.
-Vi var fem, der havde skubbet hendes Bil i aftes.
-Så vil jeg ikke. Jeg gør det ikke med den slags piger. Det er nok også derfor, hun ikke tør hilse på mig om morgenen. Hun ved, at jeg ikke kan lide den slags piger! svarer du.
-Hun har talt om dig! Hun vil smaddergerne møde dig. Tag så med, ikk'?
Du kigger efter i din Tegnebog, hvor pengene til din første Ejerlejlighed er gemt, nikker så beslutsomt til Henry og rejser dig for at meddele din Mor din afgjorte Beslutning.
1. Du tager med Henry på Værtshus: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-gar-med-henry-pa-vrtshus.html
2. Du bliver hjemme. Læs nedenfor: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-bliver-hjemme.html
...
