-Det sker i disse Dage, at en forfærdelig Sot hærger menneskene som straf for Løsagtighed! indleder du modigt.
Din far standser sin talestrøm, men beholder munden åben og hans øjne vokser, mens du fortsætter:
-Thi den Herre Zebaot var med Menneskene og imod GUdherren og talte således til dem, at Kynismen og Livskulden bredte sig. Da besluttede VOrherre, at når livskulden alligevel hærgede HAns JOrd, kunne HAn lige så godt lade Menneskene Dø.
Da du udtaler det sidste ord med messende stemme og løftet højre Pegefinger, ser du til din skræk, at din far er blevet blåviolet i ansigtet.
Han hvæser:
-Hvad har hun fortalt dig, den MÆr? Svar, din MØgunge!
Du ved ikke, hvad du skal gøre, så du står helt stille og kigger bare på ham, indtil han vender sig og styrter ind i stuen, hvorfra du hører nogle skrig og adskillige klask.
Du går langsomt efter, stiller dig i døråbningen og ved ikke, om du skal nyde synet:
-på den ene side får du dit værelse alene, på den anden side går du måske glip af en masse smukke, Menneskelige oplevelser.
-Skrup af!
skriger din far op i ansigtet på Malene, der ser tvivlrådigt fra
-Min mand!
siger din mor bestemt og med stolthed.
Din far kigger et sekund for længe på hende, rød i ansigtet, inden han stormer ud af stuen og drejer et nummer fra telefonen i hallen.
Din mor går stille efter, vender sig med en krum pegefinger lagt over begge læber, da hun når døråbningen og kigger ud som en person i en Holberg-komedie.
Hendes ansigt gløder i en dybere og dybere rød kulør.
-Du med dine fisefornemme, indiske manerer! brøler hun med gråd i stemmen, da han atter viser sig.
Han skærmer sine ører, din mor fortsætter:
-Din gamle horebuk! Så hun var alt for åndelig til at fejle sådan noget, hvad! Hvad nu hvis du har smittet mig og Brian? Du har vel så selv valgt de baktusser, der har smittet dig, fordi Brahma og Vishnu ikke viste forståelse for Gummi? Ligesom dengang, hvor du bildte mig ind, at man ikke fik børn, hvis man ikke nød det?
-Jeg nød aldeles ikke at få Brian, men jeg fik ham sgu' alligevel!
Din far sætter sig ned med hovedet begravet i hænderne.
Han signalerer den dybeste Fortvivlelse, da din mor går hen til telefonen i stuen og begynder at dreje Nabokonernes telefonnumre et ad gangen for, som hun siger, at indhente Gode Råd.
Hun får den ønskede reaktion:
-en blanding af dyb interesse og afsky, der giver hende sit livs største time.
Man fornemmer ligefrem, hvordan telefonledningen knitrer, efter hun har lagt røret, da Nabokonerne begynder at spørge hinanden efter et andet taxafirma.
Da din far stridbart hæver sit hoved, er han Ruineret.
-Vi må flytte! siger han Forklaret og affinder sig med det KOrs, GUd har lagt på hans RYg.
Han er lidt i tvivl om hvorvidt dette består i dig og din mor eller i den forfærdelige sygdom, så han undlader at specificere problemet nærmere for sig selv.
Næste dag går han til den læge, som han dagen før ringede til på Golfbanen.
Havde det været en mindre Alvorlig prøve, ville han uden tvivl have svaret positivt med det samme, men selv hans Humor kan ikke rigtig forlige sig med denne.
Han jager nålen i og siger:
-300 kroner og tre uger!
Din far betaler en dagløn og går ned på Kommunekontoret for at få et andet sted at bo.
Her kan man kun tilbyde en lejlighed på en Gård, som i sin tid blev testamenteret til formålet af en mand, der brugte hele sit liv på at pine de Fattige.
Flertallet af Kommunens Bistandsklienter mener, at han med den gave har skaffet sig mulighed for at fortsætte med denne sin yndlingssport ind i Evigheden.
Din far tager bussen derud, for som det hæderlige menneske, han er, vil han ikke bruge sin luksustaxa til andet end Lovlige formål.
Det nærmeste busstoppested ligger flere kilometer fra gården, for der bor jo alligevel ingen, som har råd til at betale billetten.
I gråvejr går han ad den smalle Landevej, indtil han, halvskjult bag en tjørnehæk, får øje på en grå stenbygning med gråt eternittag.
Til trods for vejret sidder et par meget overvægtige damer i yderst ukvindelige stillinger uden for og betragter trafikken; disse giver Kommunens borgerligt indstillede anledning til overvejelser om at nedsætte Fattighjælpen,der åbenbart kun inspirerer til Fedme og Dovenskab.
Eller åndeligt selvmord og et fuldstændigt tab af Selvrespekt, som et lille mindretal udlægger det, til almindelig Hån for andre,
-Eller til Fejlernæring, som lægen siger.
Han slår til, da Forstanderen på Gården tilbyder ham to værelser med Varmeapparat og tager glad tilbage for at hente jer
Lidt betuttede tager I med bussen derud, men har det held at komme til at køre med en chauffør, der falder i søvn, fordi hans Private Initiativ har tvunget ham til at oprette en vognmandsforretning ved siden af sin heltidstjans som buskører.
Han ser slet ikke lastvognstoget, der i god Tro af sig selv kører over for gult med en udmattet, sovende eksportchauffør ved siden af rattet.
En skærende lyd er det sidste I hører og dermed er jeres Lykke gjort.
Slut
...
