Da Henry er blevet lempet ud, afslår du din mors tilbud om at komme ned og se Fjernsyn. for du føler a stærkt behov for at få lidt tid alene.
I bund og grund beklager du, at du var nødt til at indtage den forargede Holdning, som har afskåret dig fra at få din Nabos Datter med i seng.
Godt nok har du gjort det, der var rigtigt for fyrre år siden og i et katolsk land, men det forhindrer ikke, at det kildrer uhensigtsmæssigt i betragtning af, at du skal op til prøve i
-Skovl 2
i morgen.
Du gyser et øjeblik, da det går op for dig, hvordan det kan blive at træde en skovl i Jorden i morgen, hvis du ikke gør noget.
Du går langsomt hen til dit lille, romantiske vindue, som din mor egenhændigt har udsmykket for dig og kigger over på naboens indkørsel, hvor en hvid Ferrari netop holder på skrå.
Du ser Henry stige ind med røde kinder og genkender med alt for stor tydelighed lyden af nabodatterens specielle kørestil, da den brøler afsted ind mod byen.
Du sætter dig ned på din alt for store seng med en hul fornemmelse i underlivet.
Et hulrum der fyldes af stikkende Gløder.
Du læner dig langsomt forover, som om du plages af åndeligt mavekneb. Da dit hoved når dine bøjede arme, der hviler på dine lår, rystes din krop af en hjælpeløs hulken.
Du trøster dig selv ved at gnide dit underliv med begge hænder, der er sammenfoldet som i en art omvendt bøn til den Store kvindegud, som du i dette øjeblik frygter, aldrig skal blive din.
Din tissemand begynder at kilde kraftigere og du henter den ud af bukserne.
Den rejser sig i en voldsom erektion og gør et par kaldende kast med hovedet, inden du giver efter og viljeløst begynder at massere den.
Da den grå skylle er faldet til ro på din mave, rejser du dig halvt og mærker, hvordan den som en lind strøm glider ned i dit navlehul.
Du kradser dig åndsfraværende med en lillefinger, hvorefter du lyner og knapper dine stramme jeans, som du har købt under vilde protester fra din mor, som vil have dig til at gå klædt som en Pæn Ung Mand, Pigerne gerne vil have.
Du vil da mægtig gerne være en mand, som pigerne er vilde med, men du har en meget sikker fornemmelse af, at det er andre kvaliteter end fløjlsbukser, der skal til; dem skal din mor dog nok sørge for at holde i tømme.
Pludselig hører du høje råb fra underetagen og du hører en dør smække voldsomt.
Du løber nedenunder og finder din mor i et næsten komisk raserianfald, hvor hun, med et knæk på midten af sin Tumlingekrop, farer rundt og åbner køkkenlågerne for dernæst bare at smække dem i.
Du standser med et ansigt, der tydeligt angiver, at du er parat til at Lytte, hvis hun er parat til at Snakke.
Det er hun tilsyneladende ikke, så du går ind i stuen og kigger åndsfraværende ud af det store panoramavindue, der fylder hele den ene væg med et smukt vue ud over rigmandsvillaerne, længere oppe ad bakken.
Der ser du din far på vej ud mod det nærmeste busstoppested, som selvfølgelig ligger den vej, fordi de mennesker deroppe er de eneste, som både har råd til at have bil og derfor i givet fald ville have råd til busbilletterne.
Han går sammen med en køn, yngre dame, der vrikker indtagende afsted på et par højhælede sko.
Hendes hvide slå-om nederdel strammer faretruende om hofterne og hendes ekstremt tynde strikbluse overlader ikke meget til fantasien, da hun med en hånlig bevægelse vinker afsked ned mod jeres hus.
Din far tager hende vredt, måske en smule panikslagent, i den ene skulder og tvinger hende til at haste afsted mod bussen det sidste stykke, og når den.
Da du vender dig om, står din mor bag dig med Blanke Øjne, som på en nytårstorsk, og mumler nogle forbandende gloser, der kunne lyde som om de havde deres oprindelse i hendes noget tågede, Centraleuropæiske familie.
Du spørger nu direkte, hvad der er i vejen:
-Sådan er mænd! Han er blevet for gammel til at få noget ud af mig. Så render han efter den første den bedste Finke, som søger en Far. Sådan er mænd bare!
Hendes blik bliver klart og hun fokuserer dig, mens hun siger:
-Og nu skal vi hygge os helt alene.
Du er ikke så opsat på at hygge dig med hende under disse forhold, så du anfører, at din far i hvert fald er sammen med en ret smuk Finke.
-Ha! Det ydre er alt, hvad I ser!
Hun vender sig vredt, hvilket sætter hendes tunge krop så meget i drift, at hendes glatte plastiksutter ikke kan stoppe i tide, hvorved hun får gal retning og rammer nogle centimeter ved siden af Køkkendøren.
Da hendes vrede sortie på den måde er blevet spoleret, beslutter hun sig endnu engang for at hygge sig med den drageyngel, som hun trods alt har 50% af aktierne i
-Kom med! Jeg har noget kaffe på kanden,
siger hun og lader sin vrede være glemt.
Man skal ikke lade Solen gå ned over sin Vrede, er begge dine forældre enige om, så de slår deres raseri over på
-Stillebrændende Had
hver aften ved sengetid. Du er deres Søn så meget, at du kan udføre samme kunststykke uden større besvær.
-Ja tak! Det lyder Hyggeligt! svarer du og følger efter i tam Orden. Du har alligevel sprøjtet al din lyst til at være sammen med andre mennesker ud i dit navlehul.
Du har engang prøvet at gå i byen efter at have taget dig af dine fornødenheder, således som din klasselærer i realskolen foreskrev under megen undertrykt moro fra dine Klassekammerater.
Du kunne kun tale om den himmelske Kærlighed og måtte flygte fra hendes værelse med bukserne halvt trukket op, kun ledsaget af hendes Grin.
De havde sikkert alle prøvet det på et eller andet tidspunkt, for din lærer stillede en Akademisk Uddannelse i udsigt for dem, der kunne beherske deres Drifter.
Og hvem vil ikke hellere være herre i Åndernes rige end Buk i Nyhavn.
Sådan troede du engang.
Nu finder du ud af, at du burde have medlidenhed med dig selv, fordi du Engang har troet sådan.
Af den grund hader du dit ophav ikke så lidt, fordi de af Renhed har opdraget dig til at elske pigerne på Afstand.
Din mor står stille lige uden for døren og betragter dit tungsindige blik.
Hun bliver enig med sig selvom, at det sandelig heller ikke er let at være faderløs.
Langsomt rækker hun ud efter en kapsel cyankalium, hun har gemt til sig selv for den Dags skyld, hvor hun ville miste sin Markedsværdi og kun ville have forfaldet og ensomheden at se frem til.
Med en tung bevægelse hælder hun indholdet ud over nogle jødekager, som hun sætter på et fad til dig.
Hun ved, hun gør dig en stor tjeneste, så hendes øjne fyldes af Tårer, da hun ser dig i øjnene og byder dig En, som du tager med en åndsfraværende bevægelse.
Da Politiet kommer for at hente hende, sidder hun midt på gulvet og bygger store huse til dig af dine Legoklodser.
De synes dog, de forstår hende, når de tager i betragtning, at hendes mand har forladt hende og du, dit skvadderhoved, har besluttet dig for at skvatte død om.
Hun ender sine dage, begravet på et Plejehjem, hvor man glemmer endog hendes navn, fordi man alligevel ikke kan bruge det til at fange hendes opmærksomhed.
Slut.
...
