-Jeg må vist hellere lige som prøve at ta1e med en om det og sætte mig ned og bearbejde mine Problemer! tænker du og trækker i klokkesnoren.
Du ligger, fuld af forventning, og venter på, at der skal ske noget, men døren til dit værelse går ikke op.
Du ser pludselig, at snoren bare er bundet fast til en krog i væggen.
Senere får du at vide, at man har været nødt til at gøre det på det måde på grund af de store nedskæringer og som altid vil man undgå at støde mennesker, der kan brokke sig.
Så man har overalt i hospitalsvæsenet skåret ned på intensivafdelingerne.
Den slags har man jo heller ikke på Galapagosøerne, ude i naturen, så hvad i Alverden skulle vi med dem?
Da det går op for dig, at ingen hører dig, går du over og begynder at hamre på den polstrede dør til dit værelse. Dine hårdeste slag forvandles til bløde
-Pump, fump.
Dog går den lidt efter lidt op og ind kommer en hvidklædt mandsperson med maske og begynder at tale beroligende til dig om de fisk, han holder i akvarium og kun med lange mel1emrum spiser rå.
Du kigger konsterneret på ham, hvilket får ham til at tilkalde endnu en hvidklædt mandsperson, som hurtigt lægger dig ned og siger, at du skal tale pænt til Overlægen.
Du gør kou-hou, banker panden ni gange i gulvet, og rejser dig tøvende, mens du dybt beklager din sindssyge adfærd og anmoder om at indtræde i lykkeland på normale vilkår.
Han noterer til sin diktafon, at du har en god sygdomserkendelse og iøvrigt fremtræder høfligt og med velsanerede tænder; hvorefter han anbefaler, at du snarest overflyttes til den Åbne afdeling.
Altså den, hvor man låser dørene, men hvor patienterne i princippet kan tage hjem, når de vil, hvis de har et hjem, og hvis de ikke bliver Stoppet med medicin.
Han standser sin talestrøm og kigger på dig med et jaget udtryk i ansigtet, inden han siger farvel, fordi de mikrofoner, der sidder i hans hoved, skal repareres af hans kone.
Du går langsomt ned ad den linoleumsbelagte gang, hvor noget, der ligner almindelige trappelamper, lyser sløvt i solskinnet.
Imod dig kommer patienter i gåsegang, som endnu kun er bragt til halvsmilets verden.
Du begynder så småt at overveje fordele og ulemper ved den stil, du har valgt, men opsætter det til du har talt med en læge.
På dit værelse venter din far troligt på dig for at få at vide, at han ikke har gjort noget forkert.
Du har været igennem den diskussion adskillige gange og orker ikke de sædvanlige spilfægterier, men beder ham blot sagtmodigt om at gå.
Dette gør ham endnu mere rasende end du nogensinde har set ham før, og med et:
-efter alt hvad jeg har gjort for dig
styrter han efter lægen, der netop nu er ved at lukke den lydtætte dør.
Du hører din fars ophidsede stemme, og lægens tørre, gnækkende:
-min tomatmad bliver uspiselig!
Endelig griber din far til den Klassiske om at betale skat og svare enhver sit.
Lægen konstaterer, at han aldrig selv har gjort sådan og at han i øvrigt lever udmærket, når bare han ikke forstyrres af vanvittige mennesker.
Det overraskende udsagn får din far til at bryde sammen og du ser ham blive halet afsted af to venlige, hvidklædte mennesker.
Du får, mod loven der ikke er så lempelig som for forbrydere - alle kan jo ende i den branche, så der er det væsentligt med en masse beskyttelse - tillade1se til at foretage en Telefonopringning.
Du ringer til din mor, hvis telefon er optaget. Mod sædvane får du lov til at kontakte Rigstelefonen, fordi din meddelelse er Livsvigtig og de bryder igennem lige mod slutningen af en samtale om dine seksuelle Perversioner.
-Mor! Far er blevet indlagt! siger du med frydefuld forventning. Du hører et skrig og røret som bliver knaldet på.
En halv time senere står din mor i døråbningen sammen med Malene, som gemmer sig lidt bag hende, fordi Månen står ugunstigt for hende i dag.
Din mor tager med lynets hast en pose rådne tomater, som hun ellers skulle have haft med til vælgermøde i Fremskridtspartiet, frem og begynder at kaste hårdt og præcist mod dit ansigt, mens hun hviner og skriger op om sædernes forfald og alles mangel på opdragelse.
Hun tilbyder Malene, at hun må få halvdelen, men hun afslår under henvisning til sit tidligere liv som plante og påpeger det nederdrægtige i at smide frugterne af en højere Bevidsthedsform i hovedet på sådan en bavian.
Da din mor løber tør for kasteskyts, griber hun hurtigt ud og kaster Malene efter dig, med hovedet forrest.
To plejere trækker diskret af med hende, mens de diskuterer korsstingsbroderi.
Malene, der nu er landet i dine arme og dermed i din magt, smiler sanseløst til dig og falder besvimet om.
Du har lige fået din Aftenmedicin, så Lysten er der helt sikkert, men du kan absolut ikke, hvilket gør Malene så desperat, at hun begynder at hyle:
-Ram, ram!
hvilket er et groft misbrug, eftersom den slags lyde skal siges Langsomt, Melodisk og Velovervejet.
Hun følger frivilligt med de to plejere, imens hun diskuterer sengenes kvalitet på de forskellige stuer og enes med dem om, at de skal gå ind på overlægens kontor, hvor briksen er ideel som støtte for hendes underliv .
Da du bliver træt af at betragte køen foran kontoret, begynder du at overveje, om du eventuelt kan komme derfra og begynde et normalt liv.
1. Du går tiloverlægens kontor og forfalsker en udskrivning. Læs nedenfor : http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-gar-tiloverlgens-kontor-og.html
2. Du går bare: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-gar-bare.html
...
