Hvad ondt er der egentlig i, at hun ønsker at være Noget?
Er det måske ikke de andre, der bærer Hovedansvaret for, at hun lyver:
-havde de regnet med hende, ville hun vel aldrig være forfaldet til svindel.
Kort og godt, siger du til dig selv, det det menneske, der hensætter et andet
i en situation, hvor dette ikke har andre muligheder end at lyve eller gå under, en større synder end den anden!
-tag det rolligt, Malene. Jeg skal nok tie!
Hun kigger triumferende på dig og siger koldt:
-For ellers var det jo også gået ud over dig!
-Du skal i hvert fald ikke tro, at min familie ville have regnet dig, hvis du havde giftet dig med en løgner. Så ville vi for altid have været pariaer her!
det sidste skriger hun ud i en frydefuld klynken over at Retfærdigheden i hendes familie er absolut.
-Min mor er nemlig hård! hun støder en flad hånd ned mod bordpladen og presser for at understrege, at hendes mor er uimodståelig som selve denne flerehundredeårige bordplade.
-Hvad har jeg med det at gøre?
siger du Hjælpeløst og indkasserer en hånlig latter som svar.
Et svar, der kan betyde hvad som helst, måske lige pånær at du har ret til noget som helst.
-Nå, hvordan lever I? din svigermor gør netop på dette tidspunkt sin entre i jeres værelse og kigger undersøgende først på dig, så på Malene.
-Er der noget, der plager jer?
Du svarer med et hurtigt:
-Nej!
hvilket gør, at du atter kommer ud i bunden som en ækelløgner, der
ønsker at skjule dine pinefulde gerninger, idet Malene kategorisk erklærer:
-Ja, Brian ville tvinge mig til alt muligt mærkeligt lige før, mor!
-Så ved du da, at du har brødre, lille Malene!
-Jamen er de ikke medskyldige? Jeg mener, de er da mænd!
Din svigermor kigger et øjeblik gennem sine svære, firkantede og meget stærke briller:
-Nej. I hvert fald ikke!
Efter en pause tilføjer hun:
-Nå, vi venter på jer nedenunder!
og går sin vej
Malene kigger et øjeblik næsten undskyldende på dig:
-Vi kan jo ikke være bekendt at lade dem vente, så vi må hellere skynde os.
Og efter en hurtig gang duftevand, går I ned for at fryde jer over dette
nære Samfunds Fællesskab.
I modtages med villet Adspredthed, idet der på denne havevandring er indtrådt en tilstand af uenighed, hvor et Mindretal mener at have fået tilstrækkelig motion, hvorimod et Flertal ikke ønsker at støde din svigermor ved på denne måde at hævde, at hun laver underlødig kost og derfor insisterer på yderligere 25,6 minutters hurtigt trav rundt om rhododendronbuskene.
Til sidst enes man om et spil kegler som Fælles Løsning, idet dette på fornuftig vis bliver de letsindige afløb for deres spillelidenskaber, giver de seriøse motion og i øvrigt er godt for børnene, der netop nu til fælles glæde og jubel er hentet fra deres middagssøvn; den ældste må til stadighed rette på sit overskæg, hver gang han har fået et knus og et:
-Velopstanden?
Du deltager uden større evner i dette spil, fordi ingen nænner at fortælle din svigerfar at hans stolthed, Plænen, på ingen måde er jævn nok og at I langt hellere ville spille et andet sted, når han nu med særdeles imødekommende gestus og et stort smil i sit nisseansigt her betydet jer, at I gerne må slide på Naturen denne ene gang, i det han samtidig søger at fortsætte sit foredrag om kernefortykker og jordforlænger fra sin siddeplads lige bag de spillende.
Pludselig forsvinder I alle i en gigantisk jordsky, der sætter sig knasende på jeres tænder og forvandler jeres kaffe til et chokoladeagtigt fluidum.
I hører en knasende lyd af hækken som forceres denne netop i dette øjeblik af en fjendtlig hærstyrke og du kommer i tvivl om, hvorvidt din følelse af at blive slæbt til Sovjet oven på hele øen, nu ikke også kunne tænkes at være rigtig og ikke bare Ondskabsfuld.
-Hej, ka' du så stopp'! hører du din svigerfars råb gennem skyerne, idet han griber forreste kontravægt på den fremstormende traktor.
Da han har vredet køleren om, så Dyret ligger stille, stiger en yngre landmand ned, går hen til ham, klapper ham på skulderen og siger, som en fisker i storm:
-Undskyld, svigerfar, en ville på ingen måde skade jer, men en har flammer i blodet!
Din svigerfar rejser sig med et forsikrende blik til den nedlagte maskine og siger til Bjørn, nabosønnen:
-Chokerende!
-Ganske chokerende!
hvorefter han taler videre om den nyeste slags tidsforkorter, får en beroligende sprøjte af din svigermor og højt trallende bæres i seng.
-Hvad vil du dog her? Ser du ikke, at du er færdig her? svigermor står frem som familiens svage, men Retfærdige forsvarer over for denne voldsmagt, mens dine svogre hver griber et haveredskab og stiller sig som en flok, endog efter japanske forhold, tjenestivrige samuraier.
Hver gang hun hæver stemmen, giver de et samlet sæt, som displayet på dit stereoanlæg og ser grumme ud i deres ansigter.
-Jeg elsker Malene og er parat til at gøre en respektabel pige ud af hende, selvom I har ladet hende opholde sig i Storstaden, så man ikke ved, hvad hun kommer hjem befængt med!
Malene løber tudbrølende over denne forspildte chance op på jeres værelse, men du bliver, fordi du synes denne situation rummer så mange interessante aspekter.
1. Du træder frem og overlader Malene til en værdigere mand. Læs nedenfor: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-trder-frem-og-overlader-malene-til.html
2. Du sørger for, at han ikke vil have hende: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-srger-for-at-han-ikke-vil-have-hende.html
...
