Du føler, dit hoved er ved at sprænges og Socialrådgiveren kan med tilfredshed konstatere, at hendes teknik har virket og at du er gået ud i verden for at klare dig selv .
Du går hjem og tager din fars trillebør, samler en tilfældig dynge af Ting og Sager, inden du går med kurs mod Fakse og siden mod Skagen.
Ikke at du vil kopiere den berømte sang, men du aner ikke, hvorfor du gør noget så tåbeligt og så kan du jo lige så godt gå det ene som det andet sted hen.
Efter mange gode råd anskaffer du dig en cykel med en stor kasse foran, som du kan sove i og en kold Vinternat må dine kammesjukker bære dig ind og lægge dig på trappen til det nærmeste Socialkontor, hvor du næsten morgen beder om at få refunderet de omkostninger, du vil få på at købe penicillin.
Du får at vide, at det sagtens kan lade sig gøre, men da du ikke kan oplyse, hvor du bor, er du ikke en rigtig borger og kan ikke få noget, ud over hvad Socialrådgiveren er parat til at give dig af sin Egen lomme og det er ikke nok, for Staten har lige skåret en ekstra gang i hendes løn og hendes hus er på tvangsauktion af samme grund.
Hun spørger til gengæld, om hun kan købe din cykel, så hun har et sted at være. Du svarer
-ja
og får penge nok, men det er for sent og under et stort opbud af Landevejens farende svende, bliver du sted til hvile ved en gøglerpræsts mellemkomst, der føler sig meget beæret og gerne poserer for Ugebladene, der føler sig enormt Social, når de kan præsentere nogle fede billeder fra Folkets liv.
Slut
...
