.
Du læner dig indsmigrende ind over skranken og spørger hende, om hun kunne tænke sig at køre lange, spændende ture sammen med dig, hvis du købte bil?
Hun slår et øjeblik øjnene ned og du ser, hvordan de gulerodsfarvede vipper dækker for de bleggrå iris, inden hun svarer, at det ville hun da Mægtig Gerne.
-Det er lige præcis det, jeg skal bruge de penge til!
Hun ved ikke rigtigt, om det kan lade sig gøre, men da hun har talt lidt med
Bestyreren og lovet selv at stå inde for sin fremtidige ægtemand, dig, går lånet i orden og du kan forlade banken med 55.000 kroner i lommen og en middagsaftale for samme aften.
Du bestemmer dig for en lille, hurtigt Lada Samara, som godt nok er alt for ustabil for en urutineret bilist som dig, men da du nu skal forlade Malene og gifte dig med en bankassistent, tænker du, at du hellere må bringe lidt dynamik med, så hun kan gøre karriere til fælles bedste.
Samme aften henter du hende og efter middagen kører I ud til en grusgrav, der er kendt for sine usædelige aktiviteter.
Da du er uvant med gearene, der sidder modsat alle andre bilers og da du har glemt, hvad en håndbremse er for noget, glider Ladaen lige så stille ud over skrænten og ned i det frysekolde vand, hvorfra man dagen efter hejser jer op i en evig, blå omfavnelse, der får Redningsfolkene til at knuse en tåre og leve to uger i Cølibat og aldrig igen vove at gøre sådan noget i en bil.
Slut
...