Efter et stykke tid bliver det for meget for dig og du prøver at råbe de udenforstående op.
Bagdøren bliver åbnet og en meget vred betjent slår dig over munden, fordi han ikke kan lide det Opløb, du har samlet. Det kunne blive en international historie, at arrestanterne i Danmark, Kongerige, skriger sig hele vejen gennem systemet; næsten lige som i Hong Kong.
Så han gør dig tavs på sin måde.
Da han ikke får resultat af sit første slag, tager han resolut dine håndjern af, så han bedre kan komme til at vride dine arme, uden at sætte mærker.
Du skriger af smerte, men gennem Tågerne sanser du alligevel, at døren stadig står åben, så du synker sammen i Overgivelse.
I næste øjeblik, mens han er travlt optaget af at tromme sin sejr på brystkassen, kaster du dig ud og baner dig hurtigt vej gennem en menneskemasse, der jubler begejstret over dette optrin, der så langt slår det, hybridnettet kan byde på.
De gør plads for dig, som de har set menneskemængder gøre det i filmen om Den franske Revolution, og klapper dig piftende på ryggen.
Det er dog ikke alle, der føler på den måde.
En Yngre mand, der er en stor beundrer af Chryslerdirektøren Iaccocca og derfor netop har meldt sig ud af sin fagforening, kommer netop forbi i sin Skoda.
Han fanger dig hurtigt, som han har set så mange gange i de bedste, mest realistiske serier, med sin højre kofanger, og eftersom du ikke er en veltrænet, højt betalt stuntman, og eftersom en Skoda er et farligt køretøj, når skærmene krøller sammen og danner barberbladsskarpe kanter, slynger han dig, til sin store og ubetingede overraskelse, ind i Evigheden.
Du får en Begravelse med hæder, mens Politiet trækker alle anklager tilbage, idet de dog sørger for, at det kommer til at ligne den sidste store gestus over for en Forbryder af intemationalt fornat.
Dit Chartek smider man i papirkurven og det er da, som havde du aldrig været.
Slut
...
