Da den seksuelle Rus har lagt sig og tågernes letten lader dig se virkeligheden med din mor, Malene og dig selv, føler du en dyb Moralsk Fornedrelse og for at slippe fra dig selv og dine Gerninger, styrter du dig ud i natten, der i sort svalhed slår sine anne om dig og styrer dine skridt hen mod det nærmeste grønne skilt med ordet:
-Politi
skrevet med versaler for at udelukke enhver forveksling med de øvrige, Grønne Organisationer.
Den pæne ældre vagthavende med de tillidsvækkende grå stænk ved tindingerne ser imødekommende op på dig og du fortæller hulkende din historie.
Eftersom hændelserne er beskyttet af Privatlivets Fred, kan Politiet ikke gøre noget, men han giver dig adressen på en Psykiater, som i sin tid overbeviste ham selv om, at han ikke havde samarbejdet med Tyskerne under Besættelsen.
Og, som han rigtigt mener, når han kunne sælge den Opfattelse til ham, må han bestemt kunne gøre dig Rask.
Du får lov til at overnatte i hans Vagtstue og næste dag går du ved frisk mod hen til den obskure adresse, der er beliggende i et baghus ved en af byens ældste, middelalderlige veje.
Efter du har taget en dyb indånding, løber du hurtigt gennem porten, der om natten bruges af det nærliggende Værtshus og du når i sikkerhed i et behageligt værelse, holdt i lys fyr.
Efter en stund går døren op og en ældre mand med et sjovt, nissagtigt udseende under svære, sorte øjenbryn, siger:
-Næste!
Du ser dig omkring og overbeviser dig selv om, at det må være dig, han mener.
Du kommer ind i et udflippet rum med skind på væggene, der mere end antyder en forbindelse til psykiaterens mange vikariater i nordsverige.
-Ja? siger han velvilligt og du begynder din historie.
Fra tid til anden supplerer du din beholdning af Kleenex fra en kæmpepakke, der er strategisk anbragt midt på bordet.
Efter en times tid er dine følelser bruset ud og du standser.
-Hvad så? spørger han.
Du siger, at du bør fastholdes og lære at bearbejde din Sociale Situation. Til det siger han
-Ja
og
-Hvad så?
Du foreskriver en medicin, du netop har læst om og han skriver en farlig
masse latin på et hvidt stykke papir.
Med et venligt klap på skulderen lader han dig gå igen.
Du går på Apoteket, hvor du afleverer dine sidste, mange penge for et glas giftigt udseende tabletter, hvoraf du forventningfuldt sluger en.
Og dette er det sidste, du ser til Virkeligheden.
Du tager Hjem og lever Lykkeligt i mange år i samme hus som din far, mor og Malene, der alle får lov at spise lystigt af dit glas, så lystigt at I glemmer hinandens navne og de andre helt glemmer alt om de mærkelige ting, der skete for mange år siden.
Godt nok undrer alle sig fra tid til anden over, hvem de andre, sjove mennesker vel kan være, men da I gensidig forebygger hinandens ensomhed, lever I uden kævl, til I begynder at dø en ad gangen.
Du sidst; men det opdager du slet ikke.
Slut
...
