Du har lige læst:
-Shogun
så du ved alt om, hvordan man tager et Nederlag med Værdighed og hvor vigtigt det er at være loyal mod sin slægt.
Derfor kaster du dig med hænderne ved bæltet gennem barrieren hen mod boksen, som du smækker bag dig.
Derefter synker du sammen i knælende stilling, rede til at fremsætte dine krav.
-Hvad i alverden er det, De laver! snerrer en metallisk stemme som dem, man i krigsfilm hører gennem radioen i det styrtende, men retfærdige bombefly.
Du kigger dig forvirret omkring, som søgte du efter et sted at springe ud med din faldskærm, indtil dit blik dirigeres op under hvælvet af en elektromotors surrende lyd.
Du stirrer dybt ind i øjet på et kamera, der, anbragt på spidsen af en skrå stang med sit enkelte øje. der nærmest ligner en åbning med en dråbe i, frembringer så mange mærkelige associationer, at du først formår at give et forståeligt svar, da den spørger anden gang.
Det er helt Stjernekrigsagtigt på den måde at tale med en Metaltingest, der fra tid til anden lader sine motorer spinde.
-jeg vil have en Ny Bil! siger du med barnligt fornærmet stemme.
I mellemtiden har banken rekvireret hjælp fra Politiets Terrorkorps, der netop er lykkeligt hjemvendt fra en jagt den halve jord rundt efter en pædagogmedhjælper på sabbatår, hvilket ikke anses for at være en garanti mod antisemitiske følelser, eftersom hun har vist en tydelig svaghed for mørklødede børn.
Terrorkorpsets Psykolog, der uden denne tjans ville være ilde stedt og sandsynligvis ernære sig ved at læse Krystalkugler på Markedspladser, tager en masse udskrifter op og drager en hurtig konklusion efter at have krævet lyset dæmpet og udtalt en masse ord som:
-Samspil, Kompensation!
-Sommetider, mine Herrer, er en Cigar blot en cigar!
Politichefen læner sig baglæns, måbende over denne store, chokerende Sandhed, som på denne overlegne, intellektuelle måde slynges lige i ansigtet på ham; men han er stærk og beder om Forholdsregler over for dem, der måtte påstå andet.
-Vente og tænke, tænke og vente! siger psykologen hen for sig, hvilket hensætter tilhørerne i en hujende Begejstring.
Da fløjtene har lagt sig, tager psykologen mikrofonen, som fører op til den højtaler, der netop er blevet færdig med at betragte dig oppefra og nedefter.
-Dette er en prøve! Dette er en prøve! knitrer det ud gennem den idet psykologen nuldrer et stykke celofan for nostalgiens skyld.
-Hej, råber du, er skidtet Defekt?
-Nej, nej! svarer højtaleren fornærmet.
-Det var godt! Ellers ville jeg nemlig som en start have krævet en anden boks at forhandle fra.
-Tag De det nu bare roligt!
-Nu er nervekrigen begyndt siger Psykologen lavmælt til sine medsammensvorne og kniber det ene øje Underfundigt i.
-Nu er krigen begyndt! tordner det ud i det lille rum, hvor du sidder, fordi Psykologen har glemt, at kineserne konsekvent vender volumekontrollen den modsatte vej af alle andre mennesker, for at forhindre forvekslinger med andre og mindre Lødige produkter.
-Jeg overgiver mig! råber du næsten lige så højt, for du indser, at alt er tabt.
104
-Se, hvad jeg sagde! siger Psykologen med et overrasket udtryk i ansigtet og ryster forvirret sin mikrofon.
-Kom ud med hænderne over hovedet! råber Politichefen gennem sin
megafon.
Du farer sammen og gør hurtigt, hvad der bliver sagt, i håb om at slippe for yderligere støjlidelser.
Du går beslutsomt hen mod den lukkede boksdør og standser op, da du forstår, at du umuligt kan gøre som Beordret.
Efter lang tids overvejelser tager du hænderne ned og tvinger boksdøren op.
Idet du træder ud, lukker du den pænt efter dig, hvilket får Politichefen til at skrige:
-Forræderi! gennem sin megafon.
De chokbølger, denne enorme lydpåvirkning fremkalder i dit forpinte Hoved, er det sidste, du hører, inden en velrettet pistolsalve sender dig over i
Evigheden.
Slut
...
