tirsdag den 22. februar 2011

Du stopper dine gymnastikbukser i Munden på hende og flygter skrigende bort

.




Da Malene kommer nærmere med åben mund og lukkede øjne, griber du ud til venstre i dit skab og stopper det første det bedste i dette opslugende, frygtindgydende individ, der vil have dig og have dig helt.

Du flygter, som din kat har lært dig, med et afledende skrig som et sekund helt lammer Modstanderen og giver dig fri bane.

I dit hektiske løb handler du helt efter Instinkt og flygter ud i det eneste rum i huset, som selv et barn har ret til at aflåse:

-badeværelset.

Da du har fået pusten, kommer du til at tænke på, at det egentlig er temmelig dumt at gå glip af noget spændende, men da du åbner døren, ser du lige netop Malene gå grædende ned ad trappen til stuen med dine små sorte slaskende fra venstre hånd.

Da du forventer at blive sendt i seng uden Aftensmad, går du frivilligt hen mod din dør, idet du løser sko og bukser, så det lige er til at smutte ud af.

Da du går tilbage lyder et råb nedefra, som et skrig fra de fordømte sjæle i Hades:

- Brian,Brian!

-Ja, far! svarer du uskyldigt, vel vidende at han ikke deler denne opfattelse og går ned til ham.

Da du står over for ham, eller rettere oven for ham, for du er den højeste, stikker han dig en på skrinet så det runger og ryster dine gynmastikbukser op i ansigtet på dig, mens han skriger en stribe uforståelige ord, afbrudt af navnene:

-Malene

-Brian

-Mig

-Mor!

Du ved, at du absolut intet kan gøre, før han er faldet lidt til ro, så du lægger din kropsvægt over på det ene ben, hvilket frigør så meget ilt, at du kan begynde at overveje forskellige Undskyldninger.

Du er ret god til at holde din samtalepartners blik fanget, så du stirrer ufortrødent på din fars næserod:

-Du kunne fortælle, at du pludselig fik krampe i den ene arm og bare rakte ud efter noget for at få den til at forsvinde; du kunne også fortælle, at Malene havde været i færd med at kysse dig, og at du i hvert fald ikke ville være med til sådan noget i disse tider.

Da din far begynder at tale langsommere, vågner du til Dåd, men mødes bare af endnu et par klask, som din far giver dig for at understrege sine pointer.



1. Du fortæller, at du havde krampe: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-fortller-at-du-havde-krampe.html

2. Du fortæller om den frygtindgydende Sygdom. Læs nedenfor: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-fortller-om-den-frygtindgydende.html




...