En hurtig optælling af din formue viser tydeligt, at du må have forstærkning på en eller anden måde, så du kigger i vejviseren efter "Socialkontor".
Dette finder du ikke, men falder tilfældigt over "Kommunal afdeling for Bistand og Forsorg i vanskelige Situationer".
Du studser ganske vist over adressen, der er et gammelt, faldefærdigt hus i byens centrum, men frejdigt går du ud ad landevejen ind til byen.
Du overhales af flere busser og føler dig alligevel ikke misundelig på de mennesker, der kan sidde tørt i et hundevejr som dette.
Da du når den store rundkørsel ved indfaldsvejen til byen, skrår du hurtigt og ubesværet over vejen, idet du tænker på, om I skulle være raget uklar med araberne igen, siden bilerne tilsyneladende har valgt at holde sig hjemme.
Da du er nået små hundrede meter ned ad gaden, hører du pludselig en metallisk megafonstemme skære sig vej gennem smoggen:
-Halløj, De der! Kom straks tilbage! Det er Politiet! Kom straks tilbage! Det er Politiet!
Du går tilbage, tøvende og skeptisk; aviserne har jo skrevet så meget om Politibrutalitet og Provokatører, der bringer gode mennesker i vanry.
Din far har altid sagt, at det slet ikke var sådan, for de brugte al deres tid på at jage taxachaufførerne; din mor har altid nikket tungt og sagt
-som om man ikke vidste det.
til alle rygter, som hun siger til alt, hun ikke gider tage stilling til.
Du er i syv sind på spørgsmålet om, hvorvidt det er sikkert at gå i stemmens retning, men da den tomme gade begynder at virke truende på dine mere sarte nerveender, vælger du den Kendte og Beskrevne fare frem for det store Ukendte.
Idet du runder en gadesælgers vogn med grønsager, mærker du stærke arme gribe dig og en stor hånd, der lægger sig over din mund, så du ikke kan råbe, ja næppe kan trække vejret.
Du bliver hurtigt kastet ned ved siden af dens store hjul og lagt i håndjern.
Da du atter tør se dig omkring, går det i al sin gru op for dig, at det, du troede var en fredelig vogn med grønsager og rød/hvidstribet baldakin, i virkeligheden er en mobil skydestilling og at "luften" under ladet er lavet med snydespejle og papmache for at snyde Godtroende borgere til at marchere lige i fælden.
Du tænker med dyb sympati på edderkoppernes Ofre, inden du kommer på benene med bevægelser, der ville gøre en kållarve ære.
Du lægger nakken langt tilbage, da du hører en stemme fra himmelen og der, langt oppe, ser du ind i et par vrede øjne og hører en stemme, der begynder at stille spørgsmål til, hvem og hvad du er og hvad i alverden, du lavede på det dumme sted netop på det tidspunkt.
-Han ligner en af dem fra videoerne, siger en stemme bag betjentens venstre skulder, der er uden for dit synsfelt.
Med et "klap" slår betjenten sit visir tilbage og lader sin ene hånd glide med en eftertænksomt kradsende lyd over en stubbet hage, der mere end antyder, at han har haft en meget lang Arbejdsdag.
-Vi må hellere tage ham med, siger han så, afgjort, og du bliver anbragt i det dybsorte indre af en fangevogn.
Nu er beløbet pr. arrestant sat dramatisk ned og antallet af mærkelige anholdelser gået op, det første for at spare, det andet fordi Politiet vil vise det uberettigede i at skære ned på netop deres område og de kan ikke tillade sig at køre dig bort, før de har fået fat i nogle flere, så udgifterne pr. hoved dokumenterbart er nedsat.
Du får således rig lejlighed til at studere det indre, der er helt sort og meget indelukket; slet ikke kvalmegrønt, som du altid har troet.
1. Du prøver at flygte. Læs nedenfor: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-prver-at-flygte.html
2. Du prøver ikke at flygte: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-flygter-ikke_23.html
...
