-Jamen min far, du ved da, at jeg aldrig ville handle uhøfligt imod dine gæster, så meget desto mindre mod min nye Mor.
Det er vist det, man nu til dags kalder at handle i
-Sund Egeninteresse ikke sandt?
Din far lader et øjeblik sine øjne flakke hen over dig, som om han leder efter det bedste øre at slå på, så fæstner han sit blik ned langs næseborene, et udtryk for dyb foragt, der dog delvist forfejler sin virkning, fordi du er en god alen højere end den engang så Mægtige mand, der år for år er skrumpet ind til han passede i det fastskruede Mercedessæde.
-Far, du ved selv, når du har siddet en hel dag og arbejdet hårdt med at skaffe Vigtige mennesker frem til deres Vigtige jobs, at du kan geråde i de mest besynderlige kropsstillinger, når du skal rettes ud?
-Joh! Det kan der selvfølgelig være noget om!
siger han, mens han tygger på en af disse imaginære Lækerol, som han aldrig har haft råd til at købe.
Han nikker med sit runde hoved og overvejer at myrde et bræt i parketgulvet, mens du taler videre.
-Ser du, jeg arbejder meget hårdt for at tjene til min første lejlighed og for at samle penge til at I kan gå tidligt på Aftægt.
Et blik med det ene grønne øje under de buskede øjenbryn, som har skræmt tegnebogen ud af lommen på så mange Genstridige kunder, får dig til at tage en halv ekstra indånding, inden du fortsætter:
-Selvfølgelig skal du have lov til at slappe lidt af og have det lidt godt på dine Gamle Dage, så meget mindre ønsker jeg at gøre din Unge Kone imod.
-Du skal bare ikke være fræk! Jeg er ikke gammel endnu. Jeg kan køre mange flere tusinde kilometer.
-Ja! Men vil du?
Han viger for dig og du ved, at du har vundet denne Omgang.
Så skal du bare lige have solgt ideen om, at både du og Malene er så uskyldige, at I umuligt kan have gjort noget med hinanden, som ikke kunne være gjort på Dagligstuegulvet.
Du husker stadig denne elegante formulering fra en aftens diskussion om Velopdragenhed, da din mor, uden at blinke, hævdede, at hun altid havde opført sig sådan.
Du følte et stik af medlidenhed med din far og kneb dig selv i kødet for endnu engang at sikre dig Realiteten i din egen Eksistens.
Du skulle altså bare aldrig have læst esoterisk filosofi og de tilbagevendende påstande om altings drømmenatur:
-Det her er Realiteter, min dreng; sådan noget som man kan slå sig på!
siger din far og slår ud efter dig, så du rammes af slipstrømmen i næseborene og besinder dig.
Det er sundt at bruge både Guleroden og Stokken; dog synes du, at Stokken er lige lovlig stor i forhold til den minimale Gulerod, der hedder en liderlig Stedmor.
-Jamen far! Jeg havde virkelig bare krampe i mine arme af at stå med et uergonomisk udformet spadeskaft. Du ved jo alt om ting, der er udformet så de ikke er til at have med at gøre. Bare tænk på speederen i din bil, der kun er anatomisk korrekt for en overvægtig Grosserer med ligtorne og Guccisko.
-Ja, det gør jeg sgu' nok. Jeg kan tydeligt huske dengang biler blev udformet, så Almindelige Mennesker kunne arbejde i dem. Jeg havde engang...
og mens stemmen forvandles til fluesummen, døser du langsomt ind, vel vidende, at din far, når hans pædagogiske behov er stillet, vil være helt fredelig og kan gelejdes i seng med kun svag støtte ved den ene arm, helt udbrændt i kroppen og med mongolide øjne.
Blodkærlighedens sejr over de hoppende bryster og andet.
Malene der hører den gang løgn, bliver så vred, at hun går ud og klipper hul på taxaens bremseslanger.
Den næste dag lander I inde i Genboens soveværelse, hvor manden, netop forklædt som Batman, har bundet sin kone, forklædt som Robin, til sengen.
Du når lige at grine, inden I begraves under tre etager mursten, hvilket bereder Den evige Fred for jer fire og en del overraskelser med påfølgende mytedannelser for Redningsmandskabet, der består af ganske Jævne, ukomplicerede mennesker.
Slut
...
