Som det retlinede menneske og den spejder, du er, følger du skamfuldt i hælene på hende, griber hendes bløde skulder, drejer hende, kigger ned i gulvet og fortæller, hvad der er sket, siden du kravlede ud på hendes Badeværelse.
Hendes blå øjne står stift og stikkende på din pande, mens du i detaljer fortæller, hvordan du valgte at holde dine tanker Rene ved at kigge på flisen.
Hun snøfter hånligt.
-En rigtig mand!
Du fortæller om pettingsyndromet.
Det har hun aldrig hørt om og siger, hun vil ringe til din læge næste dag og klage over, at han fortæller sådan noget vrøvl til en ung, uskyldig sjæl.
Hun har i hvert fald alrig mærket noget til sådan noget.
Du anfører med en anelse desperation i stemmen, at hun er Kvinde!
-I hvert fald ikke! bider hun dig af.
-Men du er en mand! snerrer hun lidt efter, da hun har fået tænkt sig om.
Du fortæller, at du absolut ikke har gjort det, fordi du havde lyst.
Den tror hun selvfølgelig ikke på; du skal ikke antyde, at din mor er dum.
Imens er din far blevet tilkald af råberiet og begynder at blande sig med diskrete øretæver til dig.
-Sådan noget har jeg heller aldrig gjort! siger han og tager tilløb til en ekstra kraftig en.
Du trækker hurtigt hovedet tilbage, så han i ro og fred kan ramme din mor.
Hun vakler baglæns med et overrasket udtryk i ansigtet og begynder at græde som en tavlesvamp, der bliver presset blidt.
Din far sender dig et skråt blik gennem sine langsynsbriller, der gør hans øjne store og mørke, idet han vender sig mod din mor og forsøger at fortæl1e, at det jo var et Uheld.
Han lyder ikke overbevisende, for det kom jo pokkers belejligt.
Nu er Malene også stødt til og begynder at sende længselsfulde blikke mod dit utildækkede underliv.
Der bliver dyb tavshed og tre par øjne søger samme sted hen.
Du er travlt optaget af at studere et spindelvæv i loftet, men et eller andet trækker dit blik nedad og du ser til din store skræk og rædsel, at fyren har fået smag for oplevelsen og har rejst hovedet for at kigge efter mere.
Malene reagerer først:
-med et lille fnis slår hun den hård med to fingre lige bag hovedet. Den kollapser øjeblikkeligt, men dine forældre er overhovedet ikke glade for den promte indgriben.
Thi den fratager dem muligheden for yderligere Forargelse over dig og tvinger dem til at kigge på den nytilkomne, der tilsyneladende ved mere om verden og livet.
-jeg har Studeret medicin et par år .
-Det er meget godt, hvis de andre bliver alt for inspirerede af undervisningsfilmene! tilføjer hun med et undskyldende smil.
-Sådan en Tøjte! hvæser din mor og styrer de Røde hjemmesko mod det ægteskabelige lykkeværelse.
-Åh! Hm! siger din far med strålende øjne.
Malene går tilbage til sit logi og din far opgiver håbet, følger din mors kalden og smækker døren i lås bag sig.
Du står alene tilbage, vel vidende at Nabopigens mor vil få en komplet Redegørelse i telefonen i morgen.
Du konstaterer endnu engang, at påstanden om, at mennesker primært interesserer sig for problemer, de har en reel indflydelse på, er dræbende korrekt.
Med tungt klaskende, platte fødder, går du tilbage til værelset, mens du overvejer, om du skal slå dine forældre ihjel eller grave et hul til dig selv .
Bare tanken om det sidste sender lystne ilinger ned ad din rygrad.
1. Du slår dine forældre ihjel: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-slar-dine-forldre-ihjel.html
2. Du graver dig et hul. Læs nedenfor : http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-graver-dig-et-hul_23.html
...