tirsdag den 22. februar 2011

Du flygter skrigende ud af stuen

.




Med et højt hyl gør du omkring og løber mod den nærmeste udgang.

Den er imidlertid spærret af din svigerfar, der ser på dig med små, vrede øjne og med en stor bjørnelab dirigerer dig tilbage til stuedøren.

Her modtager din hustru in spe dig med en stor, varm, åben mund, som du føler opsluger hele dit ansigt.

Hun ser længe på dig med meget bløde øjne, i tavshed, og du benytter dig af lejligheden til at smutte ud ad en sidedør.

Her finder du hendes bror og svigerinde i fuld gang.

Med en bestemt Bevægelse og vrede blikke, dirigerer han dig tilbage til stuen, hvor du modtages af en stor, varm, åben mund, som du føler opsluger hele dit ansigt.

Hun ser længe på dig med meget bløde øjne, i tavshed, og du benytter dig af lejligheden til at smutte ud ad en sidedør.

Her finder du hendes anden bror og hendes anden svigerinde i fuld gang.

Med en bestemt Bevægelse og vrede Blikke dirigerer han dig tilbage i stuen, hvor du modtages af en stor, varm, åben mund, som du føler opsluger hele dit ansigt.

Hun ser meget længe på dig med meget bløde øjne, i tavshed, og du benytter dig af lejligheden til at smutte ud ad en sidedør.

Her finder du din svigermor, som holder en åben hånd frem, parat til at modtage et døgns leje for værelse og datter.

Du kan ikke betale og du bliver tvunget til at skrive under på en kontrakt, hvorefter du skal arbejde det af.

Din svigermor, der er af god, Borgerlig observans, sætter dig til at arbejde med nogle kemikalier, som kvalificerer dig til Åndssvageforsorgens Beskyttelse.

Da de to venlige plejere kommer fra den lokale tosseanstalt, følger du villigt med.

Du har glemt alt om dit tidligere liv og bliver berømt på dine fingermalerier af missekatte og buhkøer.

Efter halvtreds år dør du og dine ejendele overlades til det lokale egnsmuseum.




Slut



...