Du indser, at det her er din store chance for at slippe helskindet ud af dette, så du træder frem og lægger med højtidsfuld maske din højre arm på Bjørns skulder.
Han synker let i knæ og bider sine lange, skæve tænder fastere om pibespidsen, indtil du beroliger den stolte, bornholmske mand.
Du ser ham dybt i hans flade Indhavsøjne og siger ud mod forsamlingen:
-Jeg giver hermed min tidligere trolovede i din hånd!
Et øjeblik er han helt overrumplet over udsigten til at få sin gamle Legekammerat til hustru, så han kan næppe sige noget.
Du mærker heller aldrig, hvad der ramte dig som hævn for, at du overlod en datter af god familie til en mand, hvis oldefar flyttede hegnspælene hele 30 centimeter nærmere Malenes Fædrenegård.
Nu er det et lille land og dertil en lille ø i dette lille land, så alle skal kunne leve fredeligt sammen, uanset hvad de måtte mene om hinanden.
Så ingen på øen aner noget som helst om, at noget som helst ramte dig.
Ja de ville ikke engang kunne udpege stedet, hvor fiskenettet med din hovedløse krop blev sænket i havet.
Smilende går de ind i stadsstuen, på en gang lettede over, at de ikke skal forhøre deres nye svoger, hvis gøren, laden og afstamning de kender til ulidelighed ned i den mindste detalje.
Slut
...
