.
Efter at betjentene har slået dig over munden, tier du og forsøger at gå i et med Mørket, hvilket ikke er svært, da betjenten atter lader dig tilbage i den den lukkede vogn.
Da du har efterprøvet de stive stålsider, synker du sammen på din bænk og Lever kun, når du skal flytte dig for nytilkomne.
Efter en køretur, der gør dig syg med alle sine uvarslede opbremsninger og sving, ankommer I til en stor, grå bygning med et morderisk udseende, pigget våben som Vartegn.
Du går, sammen med de andre, gennem lange gange og op ad skumle trapper, mens du og de andre tælles en ad gangen.
Til sidst er I oppe under Taget, hvor du fra din Casanova ved, at kun de farligste anbringes.
Du bliver skubbet ind i en seks kvadratmeter stor celle med en smal stålseng, der ville have fået Amnesty til at råbe op om tortur, hvis det havde været i et Farvet eller Kommunistisk land.
-Vi skal jo kunne operere lovligt i nogle lande, siger de med stor overbevisning i stemmen og lader Sagen urørt.
Meget senere, du ved ikke hvor meget, bliver du slæbt ned til en porthvælving, der efter dit bedste skøn fører ud i den Absolutte Frihed, men det er bare fordi skæret fra Solen forstyrrer dine øjne, i virkeligheden er det en af de gader, du har kendt og elsket fra din tidligste barndom.
-Du skal lige huske denneher! siger en sortklædt skikkelse, dog uden hætte, idet han giver dig en sedde1 på størrelse med Lykønskningen i en
Nytårsknallert.
På den står, at du er sigtet for rovmord, vold og røveri af særlig farlig karakter.
På bagsiden står tilføjet: Arresteret i 23 timer og 59 minutter p.g.a. moderens muldvarpearbejre på Det liberale Plejehjem i 30'erne.
Du har aldrig hørt om den Historie og har lidt svært ved at forbinde din mor med revolutionære aktiviter; på den anden side kan du ikke modbevise det, nu hvor hun næppe kan erklæres Tilregnelig af Politiets læge.
Så du stikker forsagt sedlen i lommen.
Ud af Ingenting kommer en sort Mercedes buldrende.
Du stirrer fikseret på dens store, runde pejleantenne, så fikseret, at du næsten ikke mærker, at den rammer dig og slynger dig ind i Døden, på grund af det farlige dokunent, du netop har puttet i lommen.
Hvis det kom til offentlighedens kendskab, at en sådan Sag var under opsej1ing, kunne det betyde et voldsomt krigshysteri, krav om øjeblikkelig indgriben og et fald i aktiekurserne.
Ingen har set Noget overhovedet: du er selv fløjet gennem luften og har slået dig til ukendelighed.
Man sørger omhyggeligt for, at alle, der måtte have noget at sige, får samme slagfærdige behandling.
Slut
...