.
Du åbner med skælvende hænder den farvestrålende, glitrende pakke; Afskedsgaven fra skolen.
På låget står med slyngede, gotiske bogstaver:
"Den lille Puritaner"
og øverst ligger en gulligrød seddel med teksthovedet:
Brugsanvisning
Bør læses omhyggeligt inden spillet!
Det gør du, som du har lært, Omhyggeligt og uden Protest.
Øverst på siden er der et billede af en Ældre, Distingsveret Gentleman med gråt, tyndt, velplejet hår, hvorigennem man kan ane en blød, babyagtig, lyserød isse, der taler til en cirka Femårig, Lyshåret dreng med meget Blå øjne.
Billedteksten lyder:
-Vil du i verden frem, så Buk!
Hvilket får den lille dreng til at smile.
Du bladrer med svedige fingre videre forbi de Moralske sentenser, som du allerede kender, om til Spillereglerne:
-Dette er en udvidet udgave af de almindelige Regler, hvor du selv er hovedperson. Hver gang en historie slutter, kan du selv afgøre, hvordan den skal fortsætte.
Eller næsten:
-Thi lige som i Samfundet har vi fundet det nødvendigt at lave nogle Regler, som du må Respektere!
God fornøjelse!
...