Du ved, at du er den Stærkeste, fordi hendes Respektable stilling i familien helt og holdent hviler på, at de tror, hun er noget.
Du går rask ned ad trappen, men chekker dog rutinemæssigt, at den kan bruges som flugtvej i påkommende tilfælde.
Den er ganske velegnet og med denne sikre bevidsthed går du glad ud i haven.
Her støder du til resten af familien, der vandrer frem og tilbage i en stime, akkompagneret af en mumlen, der lyder som Solnedgang over Gudhjem.
Du tager hende i hånden, og du hun genert trækker den til sig, mumler du noget om, at du ved noget om hende; lynhurtigt graver hun sin hånd ned i din og putter sit hoved på din skulder, mens hun smægtende hvisker:
-Hvad?
-Ikke noget, hvisker du igen og mærker at hun begynder at gøre liderlige bevægelser af skræk for det, der altid kan ramme i den slags samfund, hvor alle tror, de ved alt om hinanden.
På resten af turen beundrer din nye svigerfamilie den store kærlighed, der binder jer sammen og selv din svigermor fælder en tåre til din svigerfars foredrag om fureforstærker og i sin rørstrømskhed fortsætter han med et indlæg om en bestemt slags stråforkorters fordele frem for en anden.
Du er beæret og meget lykkelig.
Og da I er alene på jeres værelse, rammer straffen dig.
-Må jeg så høre! siger din kone med en alt andet end forelsket stirren gennem sine runde briller.
-Der var ikke noget, siger du træt, mens du mærker potensen vige endnu engang for denne vrede, kødelige Realitet.
-Sig det så! skriger hun så højt, at din svigennor, der sover i rummer nedenunder, må begynde at ane, at der er noget galt.
-Så tal dog lidt mere dæmpet! siger du, hvilket afføder et uartikuleret skrig, som munder ud i:
-Du skal aldeles ikke bestemme over mig!
Døren glider op med en knirken og din svigermor stikker sit behættede hoved ind med et smil cirka midt i flæsekanten og kvidrer:
-Kaldte du, min datter?
Malene ser på dig og venter.
Du nikker og hun betyder din svigermor, at alt alt er er i orden.
-Du er dumpet på Seminariet, siger du, uden at nyde din sejr.
Malene sætter sig slapt ned og siger;
-Det måtte jo ske en dag!
-Sig det blot!
-Lad dem stene mig for øjnene af alle!
Du kender den underligt tvetydige måde, som den slags små samfund virker på;
-man vil gerne høre sladder, men officielt kender man ingen, der viderebringer den slags.
Du kender ikke miljøet godt nok til at kunne antyde over for en, der kan gøre nyheden større og mere spiselig, så du erkender, at du ikke har andre muligheder end at tie stille.
Malene ser triumferende på dig, da hun forstår, at hun har vundet magtkampen endegyldigt.
-Der troede du nok noget, hva' Lille Mand! siger hun hånsk og vender dig ryggen, mens hun vrider sin hjerne for at finde ud af, hvordan hun en gang for alle skal eliminere den fare, hun er landet i:
-hvis I virkelig bliver gift, vil det kun være et spørgsmål om tid, før du har lært hende nabomadammen at kende og så er hendes glanstid til ende.
Om natten lokker hun dig ud i sommernattens Fortryllelse og efterlader dig indespærret i svinestalden, hvorefter hun afbryder Friskluftsystemet.
I bliver alle kvalt i nattens løb, men det er ligemeget.
Forsikringen betaler svinene.
Slut
...
