Hurtigt bevæbner du dig med en af de indiske dolke, du har købt.
Du lader din tommelfinger glide over æggen og kan med glæde konstatere, at den er komplet uanvendelig.
Beroliget tørrer du dig af og ifører dig et par underbukser, hvorefter du vil forlade værelset, men din far spærrer vejen for dig.
Han ser på dig med stikkende øjne, hvoraf det ene er blevet en smule rødt af anstrengelsen ved at se gennem dit Nøglehul.
Hans tunge lyder, som om den er for stor til hans mund, da han spørger, om det var Godt?
-Udmærket, farmand! Men jeg tror, hun har fået for meget, siger du, idet du
kaster din krop bagover og i mere end en forstand taler ned til ham.
Han forsøger at skubbe sig forbi dig og du lader ham gå ind, idet du mener, det efterhånden er på høje tid at få tilkaldt en Sagkyndig.
Du griber telefonen, men kommer så i tanke om, at du skal bruge et nummer til denne skide indretning.
Du griber en tung bog, hvorpå står:
-A-K
Mellem de talrige numre på Massageklinikker, som du affærdiger som uanvendelige, selvom de vel kunne give en Ekspertudtalelse om emnet, finder du en stribe, som hedder:
-Politi, Brandvæsen, Ambulance!
Du ringer sagtmodigt:
-112
En Stemme i den anden ende griber energisk til sit rør og svarer, at du bare kan betro dine bekymringer til Hende.
Hun taler med svag, men umiskendelig jysk accent efter et kursus i Troværdighed.
Du fortæller først om dine forsøg med Tantra.
-Farlige kemikalier hører under Civilforsvaret, et øjeblik!
Du kan ligefrem høre Relæerne klikke, da hun siger det sidste ord.
-Hallo? siger en Stemme med en svag men umiskendelig jysk accent,
som han har lært på et kursus i Troværdighed.
Du fortæller endnu engang din Historie, men når dennegang til at beskrive Bat-rebet.
-Civilarrestationer hører under Politiet! Et øjeblik!
-Dette er Vagthavendes automatiske telefonsvarer. Vagthavende er for øjeblikket optaget af væsentlige Anliggender, der angår Statens Sikkerhed.
Den Vagthavende smiler til sin Kollega og betyder ham, at han godt kan give kortene til endnu et Spil
-Gris.
Du fortæller din Historie til det, du tror er en automatisk telefonsvarer, men inden du får set dig om, begynder den at opføre sig Menneskeligt og spørge om navn, adresse m. v.
Du opgiver dette uden at ane Ondt og Beder, lige inden røret bliver lagt i den anden ende, om at de skal sende en ambulance.
Den Vagthavende råber over stationens højtaleranlæg:
-Ugens Rapport er kommet!
og alle styrter ud til dit hus.
Du har dårligt lagt røret, da du hører en voldsom tumult uden for.
Det er cirka 50 Betjente, der med kniplerne hugger sig vej gennem jeres hæk.
Da den første gruppe når ind til dig, rækker du begge hænder frem med et resigneret udtryk i øjnene.
Betjentens øjne farer søgende rundt i jeres stue, indtil hans blik falder på din mor, der er blevet revet ud af sin Søde søvn ved deres enorme larm.
Hun kigger undersøgende med flade, blå øjne på dette store Mandfolk, der gløder midt på hendes Perlegrå Tæppe.
-Hvor sker det henne? stønner han, idet han tørrer Sveden af panden.
Din mor ser uforstående på ham og begynder demonstrativt at børste jord af det nye væg til væg-tæppe.
-Altså, dame! Man kan ikke ulejlige Ordensmagten på den måde. Her har jeg inviteret alle mine kammesjukker til underholdning!
han ser vredt på hende og du beslutter dig for at gribe ind.
-Det var mig, der ringede! Følg mig! siger du og gør en overdreven armbevægelse mod dem, idet du vender ryggen til og begynder den Tunge vandring op mod dit værelse.
-Hvad skal vi herinde? spørger den Betjent, der har Kommandoen, idet du leder dem ind på dit værelse.
-Jeg myrdede hende her! siger du grådkvalt.
Han kaster et hurtigt blik på Malene, der ligger helt stille.
-Din pige? spørger han med venlig, jysk accent.
-Nej, min fars Elskerinde! svarer du og undgår at se hen på hende.
-Så var hun selv ude om det. Man kan ikke komme og opfordre til Utugt og så bare regne med at mandfolkene lader en være! han klapper dig Forstående på skulderen.
-Jamen hun er død! skriger du.
-Ja, det er hun sgu' osse! Det er bare husspektaklerl siger betjenten og går sin vej igen, idet han trækker de andre med sig.
Du står nu med et lig og en masse problemer på hånden.
Det løser du ved at tage din feltspade og gå ned i haven, hvor du graver et hul.
Det er solskin og meget varmt og du tror, at det optrækkende hedeslag bare er en reaktion på de voldsomme begivenheder, så du ænser intet, før du styrter ned i graven sammen med Malene, som du netop har båret ned fra dit værelse.
Din far, der ser optrinnet med stoisk ro, går stille ud og dækker jer til, mens han tænker på, hvor hård Skæbnen har været ved dem.
De bliver snart gamle og affældige og kommer på Plejehjem, hvor ingen vil tro på deres fortællinger om de eventyrlige begivenheder i deres Liv.
Slut
...
