.
Da du er kommet hjem til dine forældres Tomme hus, gribes du af en dyb modløshed over at være forladt på denne måde.
En konsekvens af din hidtidige måde at leve på har været, at du har holdt dig til dig selv i Stolt uafhængighed af andre Mennesker:
-som din far har lært dig og som han selv har taget konsekvens af, da han blev taxachauffør.
Hvis du fortsat skal leve uden Fremmede mennesker, må du hurtigst muligt anskaffe dig en Familie.
Der er selvfølgelig Malene, som sandsynligvis Tosser rundt et eller andet sted i nærheden af lykkelandet.
Du slår hende ud af hovedet for den næste tremåneders periode, indtil hun kan blive testet for AIDS.
Du slår i samme øjeblik også dig selv ud af hovedet for den næste tremåneders periode på grund af taxachaufføren og hans arvinger.
Du går ind i den nu Tomme dagligstue og drikker det sidste af kaffesjatten i din kop.
For at klare tankerne går du over til jeres musikanlæg og åbner pladeskabet.
Forrest står Ravels "Bolero Britico", af din mor, en aften hvor hun havde fået rigeligt, udtalt:
-Bollero.
Den sætter du på og mener ligefrem at kunne sanse Margaret Thatchers tempo i den underliggende rytme.
Langsomt tegner nogle mavedansende nodelinier sig i luften og du lader dine tanker glide afsted over de sorte nodeprikker, der efter endt brug flyver til højre og venstre som Små, sorte engle, Spyfluer.
-En, to, tre! tæller du langsomt for dig selv, atter og atter, mens du lægger en Slagplan for din karriere.
Som Lampens ånd glider du op i din seng og falder i søvn, mens du mærker madrassen kaste sig fra side til side.
Det, dit vækkeur ikke formår at vække dig, klarer posten, da han smider en Rykker ind ad sprækken. Den rammer, som den slags rudekuverter altid gør, gulvet med et tungt "fump" og du indser, at du må tage sig sammen.
Med en træt bevægelse, som du mange gange har set din far bruge, når han modtog en lignende skrivelse, sprætter du konvolutten fra banken op:
-Vi skal hermed meddele Dem, at Deres konto er gjort op med 101,00 kroner i Deres Favør.
I anledning af Deres indlæggelse på psykiatrisk afdeling vil vi søge nye udfordringer og overlade Dem til de frie Markedskræfter .
Du overvejer et øjeblik, om du skal hente den arv, du er berettiget til, men du lader det falde sammen med konvolutten.
Du ved nu, at du enten må gå på Landevejen eller Socialkontoret.
1. Du går på Socialkontoret: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-gar-pa-socialkontoret.html
2. Du går på Landevejen: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-gar-pa-landevejen.html
...