tirsdag den 22. februar 2011

Du lægger an på den Dydige Pige

.




-Nu er den bedste pige jo hende, du kan Stole på, tænker du, så det gør ikke noget, at hun er lidt sværere at have med at gøre, fordi hun er en smule dum.

Som alle mænd tænker i begyndelsen, kan du jo altid lære hende det Fornødne.

Og som alle mænd vil du blive Klogere.

Men alt det ved du ikke noget om endnu, så du ser hende for dit indre øje i en flortynd påklædning i slow-motion på vej ned over en blomsterfyldt eng.

Du går over til hende, stiller dig ved siden af og begynder at tale om tidens hotteste, politiske emne:

-skal folkepensionen opretholdes ved at Færre lever længere?

Hun kigger på dig, lægger sine arme over kors lige under sin middelstore barm, sutter på sin underlæbe og begynder på en række lange sætninger, som du ikke hører, fordi du er alt for chokeret over, at hun i det hele taget reagerer.

Da hun tier stille, bliver der en pause, som til sidst forekommer dig pinligt lang:

-Fed undernoldning, hva'? siger du.

Hun kigger misbilligende på dig og understreger, at hun aldeles ikke har lyst til at komme sådan et sted, men at hendes storebror nok bliver for fuld til at køre hjem og at hun gør ham en god gerning ved at frelse ham fra Færdselspatruljerne og at hun gør hans kone en God Gerning ved at sørge for, at han ikke får benene ud af den forkerte seng næste dag.

-Min mor siger også altid, at mænd ikke tænker på andet

hun kigger på dig med flammende øjne, parat til at forsvare sin Mor mod eventuelle angreb fra dig.

-jeg kan i hvert fald godt elske et andet menneske uden det, siger du med himmelvendte øjne.

Du ved fra dine kammerater , at selv om du er aldrig så meget ude efter en piges underliv, skal du lade som om det er absolut det eneste, du ikke er interesseret, i ellers får du nemlig aldrig Noget.

Pigerne hader mænd, der ikke kan tænke på andet.

Hun ser lidt tvivlende på dig, men konkluderer, at du er anvendelig og tager din hånd.

Din situation er nu, at du sidder og fletter fingre med en meget smuk pige.

Hun er åbenlyst interesseret i dit hoved og absolut ikke andet.

Du mærker en kildren i dine nyskiftede underbukser, men lader dig ikke mærke med det, og taber endda et glas isvand ned i skødet, da Flammerne bliver for kraftige.

Hun sætter sig mageligt vippende på stolen, lader sin ene fod glide halvt ud af sit sunde fodtøj og begynder en række modne udtalelser om verden, livet og børn.

Du lyser op i et bredt, lettet smil, da hun begynder at tale om sin glæde ved børn og sine ønsker om selv at få en masse, et helt fodboldhold.

Med din viden om statistik kan du straks regne ud, at der vil gå mange, hede nætter forud for dette resultat.

Du vågner op, da din tunge kommer i klemme i dit knaphul

-Er du rask? råber hun, men du kan kun svare med uartikulerede lyde og hendes plejeinstinkt overmander hende. Du ved nu, at du har hende, lige hvor du ønsker.

-Skal vi tage hjem til mig? spørger hun venligt, med et lille smil.

Du lader som om, det eneste du ønsker er at komme hjem og ligge ned, så du nikker svagt, men synligt.

I slæber jer ud til en lille, hvid FIAT, hvor en sværtbygget mandsperson står og venter skulende med trench-coaten slået tæt om sig.

-Min Fisse skred! hvæser han.

Din pige kigger bestemt på ham og siger undskyldende, at han altid har været stor i munden, men at det ikke betyder noget.

Han tager dig i kraven og begynder at ryste dig frem og tilbage.

-Nu skal du vist hjem og sove, kære Karsten! siger din pige.

-Det skal du vist ikke, hva'? svarer han med en savlen og kigger lystent på hende. Ikke at de gør sådan noget, men hun er smuk. som hun står der, flammende af retfærdighed.

I bilen hjem frier du til hende og hun siger:

-Ja!

med hviskende stemme.

Næste morgen vågner du med nogle enorme tømmermænd, som fortæller dig, at den tid, hvor du kunne gå i byen for at more dig, er ved at være forbi, næsten uden at du har udnyttet den.

Din forlovede glider smidigt ud af sengen og tager en løsthængende morgenkjole over sine runde former.

Værelset minder om en centrifuge og du lukker atter øjnene, da hun stryger dig blidt over kinden og kærligt siger:

-Dit lille Skvadderhoved! ren sætning har du drømt om at høre dagen derpå hele dit liv, i stedet for din mors skarpe fordømmelser om din snarlige, sociale deroute.

-Du kommer snart ned, ikk'? spørger hun med venligt indsmigrende stemme og fra din Syvende Himmel svarer du:

-Ja, min egen!

Da hun er dappet ned ad vindeltrappen, svinger du benene ud af sengen og kigger ned på de i øvrigt hyggelige bygninger, der omgiver stuehuset. Der er langt til det nærmeste busstoppested, så du tager med omhu dit tøj på, gnider den værste søvn af øjnene og tænder en smøg for at fjerne din morgenånde.

Du bliver mere svimmel, da nikotinen når dit hoved og du bliver så vågen, at du erkender, du ikke kan trække den meget længere.

Langsomt skrider du ned ad trappen, der synes at dreje rundt og rundt og rundt i en uendelighed, der dog ikke er lang nok til at udskyde dit møde med dine Dommere.

Ikke at du ved noget om det endnu, men du har hørt tilstrækkeligt fra andre om, hvordan det er at få en svigerfamilie og du husker også de udsøgte pinsler, du sammen med din far har udsat andre for.

Du banker på døren ind til dagligstuen og en stemme siger:

-Jamen kom dog ind!

Du åbner døren og finder ud af, at tilladelsen gjaldt hunden, der samtidig med dig havde skrabet på havedøren.

Alles blikke glider fra det kære Kræ over på dig med en vis overraskelse og du hører din svigermor hvæse:

-Allemandspige !

til din elskede.

Din forlovede kigger ned i gulvtæppet, der er mega rent og fortæller, at I er blevet forlovet aftenen før og at du har Penge.

Det har du godt nok ikke, men din forlovede ved, at det vil have en særdeles formildende indvirkning på din svigermor og så kan I vel altid redde den ud senere.

-Vil I have en kop the? Spørger det venlige menneske.

-Næh tak! Hellere en kop kaffe! svarer du høfligt, men forstår på et blik fra din forlovede, at du har lavet en Beuf.

Med kulde og demonstrativ anstrengelse serverer din svigermor en kop sort væske og forlader stuen sammen med resten af familien.

Du er nu alene sammen med din forlovede, der ønsker at fastsætte en dato for jeres bryllup.

1. Du flygter skrigende ud af stuen: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-flygter-skrigende-ud-af-stuen.html

2. Du rastsætter en dato og overholder den. Læs nedenfor: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/i-faststter-en-dato-og-overholder-den.html




...