Det er ikke, fordi jeg er modstander af,
At andre menneskers love og regler
Bestemmer over mit liv.
Jeg er simpelt hen bare
Ikke tilhænger af det
...
fredag den 25. februar 2011
Den lille Puritaner
.
onsdag den 23. februar 2011
De indledende Øvelser
.
Du åbner med skælvende hænder den farvestrålende, glitrende pakke; Afskedsgaven fra skolen.
På låget står med slyngede, gotiske bogstaver:
"Den lille Puritaner"
og øverst ligger en gulligrød seddel med teksthovedet:
Brugsanvisning
Bør læses omhyggeligt inden spillet!
Det gør du, som du har lært, Omhyggeligt og uden Protest.
Øverst på siden er der et billede af en Ældre, Distingsveret Gentleman med gråt, tyndt, velplejet hår, hvorigennem man kan ane en blød, babyagtig, lyserød isse, der taler til en cirka Femårig, Lyshåret dreng med meget Blå øjne.
Billedteksten lyder:
-Vil du i verden frem, så Buk!
Hvilket får den lille dreng til at smile.
Du bladrer med svedige fingre videre forbi de Moralske sentenser, som du allerede kender, om til Spillereglerne:
-Dette er en udvidet udgave af de almindelige Regler, hvor du selv er hovedperson. Hver gang en historie slutter, kan du selv afgøre, hvordan den skal fortsætte.
Eller næsten:
-Thi lige som i Samfundet har vi fundet det nødvendigt at lave nogle Regler, som du må Respektere!
God fornøjelse!
...
Du åbner med skælvende hænder den farvestrålende, glitrende pakke; Afskedsgaven fra skolen.
På låget står med slyngede, gotiske bogstaver:
"Den lille Puritaner"
og øverst ligger en gulligrød seddel med teksthovedet:
Brugsanvisning
Bør læses omhyggeligt inden spillet!
Det gør du, som du har lært, Omhyggeligt og uden Protest.
Øverst på siden er der et billede af en Ældre, Distingsveret Gentleman med gråt, tyndt, velplejet hår, hvorigennem man kan ane en blød, babyagtig, lyserød isse, der taler til en cirka Femårig, Lyshåret dreng med meget Blå øjne.
Billedteksten lyder:
-Vil du i verden frem, så Buk!
Hvilket får den lille dreng til at smile.
Du bladrer med svedige fingre videre forbi de Moralske sentenser, som du allerede kender, om til Spillereglerne:
-Dette er en udvidet udgave af de almindelige Regler, hvor du selv er hovedperson. Hver gang en historie slutter, kan du selv afgøre, hvordan den skal fortsætte.
Eller næsten:
-Thi lige som i Samfundet har vi fundet det nødvendigt at lave nogle Regler, som du må Respektere!
God fornøjelse!
...
Du går på Værtshus?
.
En aften, lige efter du har fået din løn for dit hårde arbejde som jord- og betonarbejder, en beskæftigelse du har skaffet dig for at have noget at lave, inden du begynder på din Højere uddannelse, sidder du på dit værelse, der er holdt i kølige, blå- og hvidlige nuancer, og keder dig.
Du er ikke nået på Biblioteket, og du synes, du er vokset fra de udmærkede tegneserieblade, dine forældre køber til dig med stor iver.
Det ringer på døren og du hører din mor åbne venligt, men bestemt, efter at hun på sine røde sutsko er hvisket ud fra dagligstuen, hvor din far nyder en Pibe tobak og dagens berlingske oven på dagens solide Middagmåltid, som er nødvendigt i hans hårde bestilling som ærlig hyrevognschauffør.
Du ved med dig selv, at hun er iklædt en blå kittel med små, hvide prikker, et smagfuldt, lilla nylontørklæde og kødfarvede strømpebukser XL.
Du lader blikket vandre ud på den velholdte, sølvgrå, metalliclakerede bil, XL, af ældre Dato, som din far lige har kunnet Spare sammen til, nu hvor du selv er ved at flyve fra Reden og i stand til at betale halvdelen af det, du har tilbage efter skat for at bo i dette hyggelige, Hvidkalkede hus med den velplejede græsplæne foran og kartoffel/jordbærbedet i baghaven, som din far holder så meget af og som ofte bliver beundret af de mere velstående naboer, inden de trækker sig tilbage til den kølige Aftendrink.
Det er din fars kunder, så derfor blander han sig ikke med dem og holder sig iøvrigt til sine egne sager, ja løftede knap nok et bryn, da en stor politistyrke trak hans nabo i fængsel for Bagmandsvirksomhed.
Det var selvfølgelig en fejl.
Det var, endnu engang, Hushovmesteren, der var den rigtige skyldige:
Den anden havde bare betalt i god tro.
-Man skal have en lang ske, hvis man vil spise kirsebær med de Store! Siger din far ofte nok, så han nøjes med frikadeller i Familiens Skød.
Du ved godt, at det er et gammelt, førreformatorisk ordsprog, fra Peder Syv; det passede sikkert dengang, men du har da ingen frygt for, højt og tydeligt, at hilse Naboens Datter:
-Goddag!
Når hun kører til skole i sin hvide Ferrari.
Du er nemlig spejder og forventer med sikkerhed, at hun en dag vil hilse igen.
Du bliver hevet ud af din tankerække af tunge trin på trappen, som anmelder en af dine bedste Venners ankomst.
Det er en kollega fra entreprenørvirksomheden, en god og jævn Dansk, ung mand, som altid går i sit alarmorange tøj og sine tunge sikkerhedssko og det finder hans Ligesindede piger meget sexy, fordi det viser, at han kan og vil forsørge dem, hvis det går galt.
-Det gør det jo bare aldrig, fortæller de hinanden Mandag Morgen med et dybt suk, inden de stempler ind på den lokale plastikfabrik.
Din mor åbner døren og melder Henry, der træder ind med en pruttende/slubrende lyd fra sin tandløse mund.
Han har fået den ryddet, da hans blivende tænder måtte give op over for de idelige angreb fra Lakrids og sødet Øl.
Endnu virker det ikke så slemt, men du kan uden besvær se tyve år ud i fremtiden, hvor munden vil rynke og de små rynker blive fyldt ud med fabriksstøv; hvor Henry kort sagt ville ønske, at han havde passet lige så godt på sine tænder, som du.
Men på den anden side vil det jo bare betyde, at du vil få det lettere med hans til den tid endnu Unge kone.
Som du kunne have haft det med Værkførerens, der passser signalementet, hvis du havde villet og din mor ikke havde været i dit liv som en Høg, der driver alle fremmede, æglæggende fugle væk fra din trygge Redeplads.
Du er glad for din Mor og har til hendes udelte begejstring sunget en drenget version af "Giftes med farmand", dengang du var barn.
Henry sætter sig og kigger uroligt ud ad vinduet, mens han klasker på sine samlede knæ og forsøger at fløjte.
-Hej! Fed tjal mand!
-Rigtig fed! Svarer du uden Overbevisning. Du bryder dig selvfølgelig ikke om den slags moderne rusmidler og egentlig heller ikke om udtrykkene, der er gået over i det normale sprog.
Din far tog sig til panden med tre fingre og rystede opgivende, da du engang peb en svag lyd, der kunne tydes som "udsyret".
Det er din fars Mening, at der aldrig bliver en god familiefar ud af en person, der en gang har smagt dette falske Paradis.
Og Arbejdsgiverne bryder sig ikke om Mennesker, der er gjort uberegnelige af verdensfjernhed.
Du har renset dit sprog for de værste hentydninger og har taget kolde afvaskninger, når din krop kommer i kog.
Din mor har også sagt, at man ikke kan styre sit underliv, hvis man ryger sådan noget; og du har da bestemt ikke lyst til at proppe din op i hvem som helst. Da i hvert fald ikke, hvis der kommer børn ud af det og, som din mor og far siger samstemmende, den slags Piger er ikke til at Stole på! De gør det tydeligvis med hvem som helst.
-Fed ting mand! Siger Henry med aggressivt fremskudt hage, mens han tager en af sine lange, tynde cerutter frem.
-Jeg scorede noget hos Nabopigen, hende med den hvide bil!
-Håh! Siger du og slår tanken fra dig med rund hånd. Sådan en pralerøv!
-Hun har sådan et sjovt modermærke ved den ene skamlæbe. Og så er den helt gylden. Du kan tro, hun har en fed seng. Hun sagde, vi skulle mødes nede på Ramsay i aften. Vil du med?
Du mærker, hvordan blodet viger fra dit ansigt og alligevel gløder du i panden af Misundelse. Den andens små griseøjne gløder sort imod dig under en rynket pande og et alt andet end begavet ansigtsudtryk.
-Der falder måske også Noget af til dig. Hun er ikke smålig. Hvad siger du
-Hun gør det vel ikke sådan med hvem som helst?!
-Årh, det ved jeg da ikke.
-Vi var fem, der havde skubbet hendes Bil i aftes.
-Så vil jeg ikke. Jeg gør det ikke med den slags piger. Det er nok også derfor, hun ikke tør hilse på mig om morgenen. Hun ved, at jeg ikke kan lide den slags piger! svarer du.
-Hun har talt om dig! Hun vil smaddergerne møde dig. Tag så med, ikk'?
Du kigger efter i din Tegnebog, hvor pengene til din første Ejerlejlighed er gemt, nikker så beslutsomt til Henry og rejser dig for at meddele din Mor din afgjorte Beslutning.
1. Du tager med Henry på Værtshus: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-gar-med-henry-pa-vrtshus.html
2. Du bliver hjemme. Læs nedenfor: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-bliver-hjemme.html
...
En aften, lige efter du har fået din løn for dit hårde arbejde som jord- og betonarbejder, en beskæftigelse du har skaffet dig for at have noget at lave, inden du begynder på din Højere uddannelse, sidder du på dit værelse, der er holdt i kølige, blå- og hvidlige nuancer, og keder dig.
Du er ikke nået på Biblioteket, og du synes, du er vokset fra de udmærkede tegneserieblade, dine forældre køber til dig med stor iver.
Det ringer på døren og du hører din mor åbne venligt, men bestemt, efter at hun på sine røde sutsko er hvisket ud fra dagligstuen, hvor din far nyder en Pibe tobak og dagens berlingske oven på dagens solide Middagmåltid, som er nødvendigt i hans hårde bestilling som ærlig hyrevognschauffør.
Du ved med dig selv, at hun er iklædt en blå kittel med små, hvide prikker, et smagfuldt, lilla nylontørklæde og kødfarvede strømpebukser XL.
Du lader blikket vandre ud på den velholdte, sølvgrå, metalliclakerede bil, XL, af ældre Dato, som din far lige har kunnet Spare sammen til, nu hvor du selv er ved at flyve fra Reden og i stand til at betale halvdelen af det, du har tilbage efter skat for at bo i dette hyggelige, Hvidkalkede hus med den velplejede græsplæne foran og kartoffel/jordbærbedet i baghaven, som din far holder så meget af og som ofte bliver beundret af de mere velstående naboer, inden de trækker sig tilbage til den kølige Aftendrink.
Det er din fars kunder, så derfor blander han sig ikke med dem og holder sig iøvrigt til sine egne sager, ja løftede knap nok et bryn, da en stor politistyrke trak hans nabo i fængsel for Bagmandsvirksomhed.
Det var selvfølgelig en fejl.
Det var, endnu engang, Hushovmesteren, der var den rigtige skyldige:
Den anden havde bare betalt i god tro.
-Man skal have en lang ske, hvis man vil spise kirsebær med de Store! Siger din far ofte nok, så han nøjes med frikadeller i Familiens Skød.
Du ved godt, at det er et gammelt, førreformatorisk ordsprog, fra Peder Syv; det passede sikkert dengang, men du har da ingen frygt for, højt og tydeligt, at hilse Naboens Datter:
-Goddag!
Når hun kører til skole i sin hvide Ferrari.
Du er nemlig spejder og forventer med sikkerhed, at hun en dag vil hilse igen.
Du bliver hevet ud af din tankerække af tunge trin på trappen, som anmelder en af dine bedste Venners ankomst.
Det er en kollega fra entreprenørvirksomheden, en god og jævn Dansk, ung mand, som altid går i sit alarmorange tøj og sine tunge sikkerhedssko og det finder hans Ligesindede piger meget sexy, fordi det viser, at han kan og vil forsørge dem, hvis det går galt.
-Det gør det jo bare aldrig, fortæller de hinanden Mandag Morgen med et dybt suk, inden de stempler ind på den lokale plastikfabrik.
Din mor åbner døren og melder Henry, der træder ind med en pruttende/slubrende lyd fra sin tandløse mund.
Han har fået den ryddet, da hans blivende tænder måtte give op over for de idelige angreb fra Lakrids og sødet Øl.
Endnu virker det ikke så slemt, men du kan uden besvær se tyve år ud i fremtiden, hvor munden vil rynke og de små rynker blive fyldt ud med fabriksstøv; hvor Henry kort sagt ville ønske, at han havde passet lige så godt på sine tænder, som du.
Men på den anden side vil det jo bare betyde, at du vil få det lettere med hans til den tid endnu Unge kone.
Som du kunne have haft det med Værkførerens, der passser signalementet, hvis du havde villet og din mor ikke havde været i dit liv som en Høg, der driver alle fremmede, æglæggende fugle væk fra din trygge Redeplads.
Du er glad for din Mor og har til hendes udelte begejstring sunget en drenget version af "Giftes med farmand", dengang du var barn.
Henry sætter sig og kigger uroligt ud ad vinduet, mens han klasker på sine samlede knæ og forsøger at fløjte.
-Hej! Fed tjal mand!
-Rigtig fed! Svarer du uden Overbevisning. Du bryder dig selvfølgelig ikke om den slags moderne rusmidler og egentlig heller ikke om udtrykkene, der er gået over i det normale sprog.
Din far tog sig til panden med tre fingre og rystede opgivende, da du engang peb en svag lyd, der kunne tydes som "udsyret".
Det er din fars Mening, at der aldrig bliver en god familiefar ud af en person, der en gang har smagt dette falske Paradis.
Og Arbejdsgiverne bryder sig ikke om Mennesker, der er gjort uberegnelige af verdensfjernhed.
Du har renset dit sprog for de værste hentydninger og har taget kolde afvaskninger, når din krop kommer i kog.
Din mor har også sagt, at man ikke kan styre sit underliv, hvis man ryger sådan noget; og du har da bestemt ikke lyst til at proppe din op i hvem som helst. Da i hvert fald ikke, hvis der kommer børn ud af det og, som din mor og far siger samstemmende, den slags Piger er ikke til at Stole på! De gør det tydeligvis med hvem som helst.
-Fed ting mand! Siger Henry med aggressivt fremskudt hage, mens han tager en af sine lange, tynde cerutter frem.
-Jeg scorede noget hos Nabopigen, hende med den hvide bil!
-Håh! Siger du og slår tanken fra dig med rund hånd. Sådan en pralerøv!
-Hun har sådan et sjovt modermærke ved den ene skamlæbe. Og så er den helt gylden. Du kan tro, hun har en fed seng. Hun sagde, vi skulle mødes nede på Ramsay i aften. Vil du med?
Du mærker, hvordan blodet viger fra dit ansigt og alligevel gløder du i panden af Misundelse. Den andens små griseøjne gløder sort imod dig under en rynket pande og et alt andet end begavet ansigtsudtryk.
-Der falder måske også Noget af til dig. Hun er ikke smålig. Hvad siger du
-Hun gør det vel ikke sådan med hvem som helst?!
-Årh, det ved jeg da ikke.
-Vi var fem, der havde skubbet hendes Bil i aftes.
-Så vil jeg ikke. Jeg gør det ikke med den slags piger. Det er nok også derfor, hun ikke tør hilse på mig om morgenen. Hun ved, at jeg ikke kan lide den slags piger! svarer du.
-Hun har talt om dig! Hun vil smaddergerne møde dig. Tag så med, ikk'?
Du kigger efter i din Tegnebog, hvor pengene til din første Ejerlejlighed er gemt, nikker så beslutsomt til Henry og rejser dig for at meddele din Mor din afgjorte Beslutning.
1. Du tager med Henry på Værtshus: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-gar-med-henry-pa-vrtshus.html
2. Du bliver hjemme. Læs nedenfor: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-bliver-hjemme.html
...
Du bliver hjemme
.
Du løfter hovedet og Fejer alle distraherende tanker af vejen.
Med et beslutsomt nik går du ud af døren og beder din mor om at fjerne det subjekt, hun har været så konduiteløs at lukke ind i dit Paradis!
Nærmere adpurgt svarer du, at Henry har gjort dig et upassende Forslag om druk og løsagtighed og i øvrigt har krænket jeres Nabodatter.
Din mor kigger Undersøgende på dig, idet du siger det om nabopigen og går ind for at hente din Far, som med en sej bevægelse trækker ned i sin grå cardigan og rejser sig for om nødvendigt at bruge Magt for at sætte afskummet på døren.
Du går op på værelset i hælene på din mor, som igen går i hælene på din
far.
Din far retter sin ryg og slipper det imaginære rat, som han ellers altid går med, åbner døren hurtigt, peger ud ad vinduet og taler Strengt til din tidligere ven.
Henry kigger uforstående på Ham og rejser sig langsomt for at gå.
Din far misforstår ham og giver et spjæt baglæns, hvilket bringer ham i din mors Favn. Henry farer sammen over dette formodede Angreb, tager et fast tag i sin bukselomme og skynder sig væk, mens han hovedrystende kigger på dig og mumler:
-Du er godt tosset, mand! Hun har en rigtig fed en.
Du kniber øjnene sammen og kigger affejende på hans ryg, mens du går ind og lægger dig på din seng.
-Jamen lille ven da, vil du ikke ned og se Fjernsyn?
1. Du bliver på dit værelse: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-bliver-pa-dit-vrelse.html
2. Du går med ned for at se Fjernsyn. Læs nedenfor: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-gar-med-ned-for-at-se-fjernsyn.html
...
Du løfter hovedet og Fejer alle distraherende tanker af vejen.
Med et beslutsomt nik går du ud af døren og beder din mor om at fjerne det subjekt, hun har været så konduiteløs at lukke ind i dit Paradis!
Nærmere adpurgt svarer du, at Henry har gjort dig et upassende Forslag om druk og løsagtighed og i øvrigt har krænket jeres Nabodatter.
Din mor kigger Undersøgende på dig, idet du siger det om nabopigen og går ind for at hente din Far, som med en sej bevægelse trækker ned i sin grå cardigan og rejser sig for om nødvendigt at bruge Magt for at sætte afskummet på døren.
Du går op på værelset i hælene på din mor, som igen går i hælene på din
far.
Din far retter sin ryg og slipper det imaginære rat, som han ellers altid går med, åbner døren hurtigt, peger ud ad vinduet og taler Strengt til din tidligere ven.
Henry kigger uforstående på Ham og rejser sig langsomt for at gå.
Din far misforstår ham og giver et spjæt baglæns, hvilket bringer ham i din mors Favn. Henry farer sammen over dette formodede Angreb, tager et fast tag i sin bukselomme og skynder sig væk, mens han hovedrystende kigger på dig og mumler:
-Du er godt tosset, mand! Hun har en rigtig fed en.
Du kniber øjnene sammen og kigger affejende på hans ryg, mens du går ind og lægger dig på din seng.
-Jamen lille ven da, vil du ikke ned og se Fjernsyn?
1. Du bliver på dit værelse: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-bliver-pa-dit-vrelse.html
2. Du går med ned for at se Fjernsyn. Læs nedenfor: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-gar-med-ned-for-at-se-fjernsyn.html
...
Du går med ned for at se fjernsyn
.
Nede i stuen tænder din far for jeres nye 28" Farvefjernsyn, skruer hurtigt om på en tysk station, som lige er blevet lagt ind på Hybridnettet.
Med din overlegne dannelse kan du godt forstå, hvad de siger, hvilket du dybt beklager efter at have lyttet et stykke tid.
Din far nikker bejaende til redegørelsen for Kay Warners musikalske karriere og mumler engang imellem noget om, at det er godt, de er ved at pille atommissi1erne ned.
Lidt senere toner et gigantisk Bierhalleorkester frem i farveladefarver med to kønne, unge, bayerske piger til at danse Fusspladderl.
Du iagttager med Glæde, at de stadig bruger gammeldags undertøj i Sydtyskland.
Din far mumler noget om, at de har nogle underlige nyhedsudsendelser i det dersens land og skruer hurtigt om på BBC.
Med din overlegne dannelse kan du straks forstå, hvad de siger, hvilket du dybt beklager.
En stønnende, midaldrende mand fortæller om de mærkelig livsformer, man kan finde på vores planet.
Din far nikker bejaende og mumler noget om, at det er godt AIDS'en har udslettet alle de forp. negre, så dyrene kan få fred.
Et øjeblik efter toner en skrigende, Turbanklædt mand frem på skærmen og begynder at udspy eder og forbandelser over alle vantro.
Din far gnider hænderne, da Taleren på genkendeligt Sprog siger noget om "en halv million".
Du ved, at det er tabstallene i krigen mod Nabolandet. Din far glæder sig over, at så mange perkere enten er flygtet eller døde af AIDS.
Med sin trækprocent in mente, håber han de er døde og udtrykker sin forundring over, at den slags overhovedet gør sådan Noget.
Imens han ligesom har talt om det og bearbejdet Verdenssituationen, er din mor blevet færdig med at lave kaffe på posefacon, som i gode, gamle dage.
Hun er meget Miljøbevidst og mener ikke, at vi bør dynge papir og affald til alle sider.
Det mener din far, hver gang han smager den lysebrune væske, idet han bemærker, at den ikke smager som den kaffe, hans Elskerinde laver.
Hende har du aldrig mødt, men du har hørt din far berette om dette meget åndelige væsen, der kan huske, dengang hendes Fars sædcelle smeltede sammen med hendes Mors ægcelle og hun var tvunget til at spørge sig selv, hvorfor hun netop havde valgt de forældre?
Du ved, at hun og din far dyrker Tantra i stedet for at gå i Seng sammen.
Da han med et fjernt blik fortalte din mor om denne åndelige Realitet, hulkede hun af grin og k1appede dig på skulderen som tegn på, at det nok skulle gå alligevel.
Du har i jeres " A til Z"-leksikon, hvor man kan finde al viden i verden, læst om tantra og fundet det meget distraherende, hvis man blander det sammen med grundlaget for næste Generation.
Et spørgsmål har flere gange ligget dig på læben, men din far virker for det meste så frustreret, at du ikke tør spørge.
Du håber på engang at få hende på tomandshånd, så du kan drøfte det nærmere.
Din far slår om på en anden kanal, idet han går over mod jeres spisebord.
På kanalen er der en indisk kvinde, som går rundt med hænderne i Bønnestilling og mumler:
-Ram, ram...
du synes tidspunktet til at spørge er kommet, men din far trykker på en anden knap med et lille skrig og en nervøs trækning, så du tier.
Han sætter sig, tung og grå, og kigger ned i sin kaffekop. Du ved, at hans elskerinde har tilbudt at gifte sig med ham, fordi han er så god til tantra.
Din mor har gennem et stykke tid kigget på ham med et svedent smil og døren til deres soveværelse har været låst hyppigere og længere, end du er vant til.
Din far tager en dyb Indånding, mens landbrugsmagasinets kendingsmelodi kører i baggrunden.
-Hun kommer i aften, så vi kan finde en løsning på vores problemer.
-Så går jeg!
-Det gør jeg også!
Din mor, der ved, at dansk lovgivning er lavet af mennesker med Gode intentioner, men som også ved, at hvis man vidste, hvordan de gode viljer virker i praksis, ville man få en bedrøvelig samfundsskildring, ønsker ikke at få noget klemme og er derfor parat til at finde sig i en hel del fra din fars side.
Du begynder så småt at undre dig over, hvorfor du ikke bare Scorede noget, når dine forældre nu er ved at bryde op på grund af det selvsamme, lille fænomen.
-Hvis hun flyttede ind her, kunne vi drikke kaffe sammen alle fire, og vores Sønnike ville få to mødre. Jeg behøvede ikke at være så meget Hjemmefra.
-Men hvor skulle hun Bo?
-l sønnikes værelse! Han flytter jo snart hjemmefra!
Du vågner op med et sæt, men ordene kvæles i din hals, da din far fortsætter:
-Hun har sagt, at hun ikke har noget imod at dele med ham, indtil han finder noget. Han kan jo heller ikke bo hjemme hele livet, vel? Det må da være Utilfredsstillende at få alting serveret.
Du skal til at spørge, om din far ikke altid har haft det sådan, og hvad der er galt i det; da du indser mulighederne i det foreslåede arrangement.
-Jeg synes, det er en god ide og jeg vil gerne flytte hjemmefra, så snart som muligt! siger du med høj, barnlig røst.
Din far vender overrasket sine meget grønne øjne mod dig og klarer op i et smil, mens din mor bereder sig til en større enetale om den ringe belønning for hendes store Arbejde.
Du er helt enig i hendes Synspunkter, men orker ganske enkelt ikke at høre Mere.
Netop da Poul Jørgensen fortæller om de gode udsigter for den danske fetaosteeksport til Mellemøsten, ringer det på jeres melodiske dørklokke og din far rejser sig spændstigt for at åbne; din mor lægger sit ene besuttede ben op på stolen ved siden af sig, mens hun renser ører med den svovlfrie ende af en tændstik og får et nydende udtryk i øjnene.
Ind træder en cirka 30-årig kvinde med en lynende guldkrone i den ene side af munden.
Hun kaster sit villet sjuskede, mørkeblonde hår tilbage over kraven og kigger indgående på dig, mens hendes tunge omhyggeligt undersøger hendes ene mundvig.
Du bøjer dig fremover, dels fordi du gerne vil være venlig, dels fordi du ikke har noget valg.
Hendes øjne lyser op i et forstående glimt, inden hun rækker din mor sin højre hånd, der er tæt besat med tynde sølvringe.
Hun går lidt for tungt på sine hvide, højhælede sko, men bevæger sig ret øvet.
Hendes bryster står provokerende ud gennem en tynd, strikket, rustrød trøje.
De vipper ikke tilnænnelsesvist så meget som dit adamsæble.
Hun sætter sig med en vis ynde og begynder at tale om løst og fast: hendes fortid som Fotomodel og hendes nutidige små hår på Brystvorterne.
Du og din far følger indtagede hendes redegørelse for den forskellige behandling, alt efter størrelsen på disse dimser, som mænd skal have og kvinder helst undgå. Du forstår noget helt andet, end det hun siger og det er dit absolutte indtryk, at din far har det på samme måde.
Så går hun over til at hypnotisere selskabet med din fars badeværelsesvaner , om hans specielle behandling af fænomenet "Den hætteløse tandpastatube".
Hun har kendt ham så kort, at den slags særegenheder stadigvæk er spændende.
Du forestiller dig den samme Kaffekonversation om tyve år: så vil den minde om din fars og mors.
Da hun har talt et stykke tid er din mor helt afvæbnet og siger med et smil, at hun da bare kan flytte ind på hendes Søns værelse, og at du har samme Indtagende natur som din far.
Din mor og far veksler et langt blik, men pigen siger hurtigt:
-Ja!
Hun henter en stor lædertaske, som hun fortæller, at hun altid har parat til den slags lejligheder.
Din far ser ikke ubetinget glad ud for denne udtalelse, men skynder sig at lede vejen op ad trappen.
-Hvordan klarer vi egentlig problemet med sengen? siger din far pludselig og vender sig med en alt andet end Tarzan-agtig bevægelse på den smalle trappe.
Malene støder ind i ham og giver ham et smækkys cirka 15 centimeter over navlen, mens din mor siger, at hun da bare kan sove ved siden af dig.
Du holder vejret et øjeblik, indtil hun med et sideblik til dig siger, at det kan hun da godt klare et stykke tid og efterlader din far uden Valg.
-Jeg har en dobbeltseng! siger du lidt stakåndet.
-Det bliver da noget nyt, brummer hun med en pludselig meget mørk stemme.
Da I er blevet alene, griber du " A til Z"-leksikonnet og slår hurtigt op på siden om mantra og andre indiske religioner.
Du indtager din filosofiske stilling ved vinduet, lænet op ad dit legetøjsskab, som du har set Søren Kierkegård gøre det.
-Hvor må det være langt mere Tilfredsstillende at få en kosmisk forening! dine øjne kommer til at skele en anelse ved det sidste ord og sveden begynder at perle på din pande.
Du hører en mørk latter bag din højre skulder.
-Det er i hvert fald lettere!
Du kigger uforstående på hende.
-Mænd Griser, og efter det er blevet så moderne med skumgummimadrasser, har det ikke været til at få en ordentlig nattesøvn.
Ved den sidste udtalelse får du ligefrem indtryk af, at gulvbrædderne begynder at bøje sig under hendes vægt.
Synsbedraget forsvinder, da hun langsomt går frem mod dig med åben mund.
1. Du tager imod kysset og hvad det bringer. Læs nedenfor: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-tager-imod-kysset-og-hvad-det.html
2. Du stopper hurtigt dine gymnastikbukser i munden på hende: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-stopper-dine-gymnastikbukser-i.html
...
Nede i stuen tænder din far for jeres nye 28" Farvefjernsyn, skruer hurtigt om på en tysk station, som lige er blevet lagt ind på Hybridnettet.
Med din overlegne dannelse kan du godt forstå, hvad de siger, hvilket du dybt beklager efter at have lyttet et stykke tid.
Din far nikker bejaende til redegørelsen for Kay Warners musikalske karriere og mumler engang imellem noget om, at det er godt, de er ved at pille atommissi1erne ned.
Lidt senere toner et gigantisk Bierhalleorkester frem i farveladefarver med to kønne, unge, bayerske piger til at danse Fusspladderl.
Du iagttager med Glæde, at de stadig bruger gammeldags undertøj i Sydtyskland.
Din far mumler noget om, at de har nogle underlige nyhedsudsendelser i det dersens land og skruer hurtigt om på BBC.
Med din overlegne dannelse kan du straks forstå, hvad de siger, hvilket du dybt beklager.
En stønnende, midaldrende mand fortæller om de mærkelig livsformer, man kan finde på vores planet.
Din far nikker bejaende og mumler noget om, at det er godt AIDS'en har udslettet alle de forp. negre, så dyrene kan få fred.
Et øjeblik efter toner en skrigende, Turbanklædt mand frem på skærmen og begynder at udspy eder og forbandelser over alle vantro.
Din far gnider hænderne, da Taleren på genkendeligt Sprog siger noget om "en halv million".
Du ved, at det er tabstallene i krigen mod Nabolandet. Din far glæder sig over, at så mange perkere enten er flygtet eller døde af AIDS.
Med sin trækprocent in mente, håber han de er døde og udtrykker sin forundring over, at den slags overhovedet gør sådan Noget.
Imens han ligesom har talt om det og bearbejdet Verdenssituationen, er din mor blevet færdig med at lave kaffe på posefacon, som i gode, gamle dage.
Hun er meget Miljøbevidst og mener ikke, at vi bør dynge papir og affald til alle sider.
Det mener din far, hver gang han smager den lysebrune væske, idet han bemærker, at den ikke smager som den kaffe, hans Elskerinde laver.
Hende har du aldrig mødt, men du har hørt din far berette om dette meget åndelige væsen, der kan huske, dengang hendes Fars sædcelle smeltede sammen med hendes Mors ægcelle og hun var tvunget til at spørge sig selv, hvorfor hun netop havde valgt de forældre?
Du ved, at hun og din far dyrker Tantra i stedet for at gå i Seng sammen.
Da han med et fjernt blik fortalte din mor om denne åndelige Realitet, hulkede hun af grin og k1appede dig på skulderen som tegn på, at det nok skulle gå alligevel.
Du har i jeres " A til Z"-leksikon, hvor man kan finde al viden i verden, læst om tantra og fundet det meget distraherende, hvis man blander det sammen med grundlaget for næste Generation.
Et spørgsmål har flere gange ligget dig på læben, men din far virker for det meste så frustreret, at du ikke tør spørge.
Du håber på engang at få hende på tomandshånd, så du kan drøfte det nærmere.
Din far slår om på en anden kanal, idet han går over mod jeres spisebord.
På kanalen er der en indisk kvinde, som går rundt med hænderne i Bønnestilling og mumler:
-Ram, ram...
du synes tidspunktet til at spørge er kommet, men din far trykker på en anden knap med et lille skrig og en nervøs trækning, så du tier.
Han sætter sig, tung og grå, og kigger ned i sin kaffekop. Du ved, at hans elskerinde har tilbudt at gifte sig med ham, fordi han er så god til tantra.
Din mor har gennem et stykke tid kigget på ham med et svedent smil og døren til deres soveværelse har været låst hyppigere og længere, end du er vant til.
Din far tager en dyb Indånding, mens landbrugsmagasinets kendingsmelodi kører i baggrunden.
-Hun kommer i aften, så vi kan finde en løsning på vores problemer.
-Så går jeg!
-Det gør jeg også!
Din mor, der ved, at dansk lovgivning er lavet af mennesker med Gode intentioner, men som også ved, at hvis man vidste, hvordan de gode viljer virker i praksis, ville man få en bedrøvelig samfundsskildring, ønsker ikke at få noget klemme og er derfor parat til at finde sig i en hel del fra din fars side.
Du begynder så småt at undre dig over, hvorfor du ikke bare Scorede noget, når dine forældre nu er ved at bryde op på grund af det selvsamme, lille fænomen.
-Hvis hun flyttede ind her, kunne vi drikke kaffe sammen alle fire, og vores Sønnike ville få to mødre. Jeg behøvede ikke at være så meget Hjemmefra.
-Men hvor skulle hun Bo?
-l sønnikes værelse! Han flytter jo snart hjemmefra!
Du vågner op med et sæt, men ordene kvæles i din hals, da din far fortsætter:
-Hun har sagt, at hun ikke har noget imod at dele med ham, indtil han finder noget. Han kan jo heller ikke bo hjemme hele livet, vel? Det må da være Utilfredsstillende at få alting serveret.
Du skal til at spørge, om din far ikke altid har haft det sådan, og hvad der er galt i det; da du indser mulighederne i det foreslåede arrangement.
-Jeg synes, det er en god ide og jeg vil gerne flytte hjemmefra, så snart som muligt! siger du med høj, barnlig røst.
Din far vender overrasket sine meget grønne øjne mod dig og klarer op i et smil, mens din mor bereder sig til en større enetale om den ringe belønning for hendes store Arbejde.
Du er helt enig i hendes Synspunkter, men orker ganske enkelt ikke at høre Mere.
Netop da Poul Jørgensen fortæller om de gode udsigter for den danske fetaosteeksport til Mellemøsten, ringer det på jeres melodiske dørklokke og din far rejser sig spændstigt for at åbne; din mor lægger sit ene besuttede ben op på stolen ved siden af sig, mens hun renser ører med den svovlfrie ende af en tændstik og får et nydende udtryk i øjnene.
Ind træder en cirka 30-årig kvinde med en lynende guldkrone i den ene side af munden.
Hun kaster sit villet sjuskede, mørkeblonde hår tilbage over kraven og kigger indgående på dig, mens hendes tunge omhyggeligt undersøger hendes ene mundvig.
Du bøjer dig fremover, dels fordi du gerne vil være venlig, dels fordi du ikke har noget valg.
Hendes øjne lyser op i et forstående glimt, inden hun rækker din mor sin højre hånd, der er tæt besat med tynde sølvringe.
Hun går lidt for tungt på sine hvide, højhælede sko, men bevæger sig ret øvet.
Hendes bryster står provokerende ud gennem en tynd, strikket, rustrød trøje.
De vipper ikke tilnænnelsesvist så meget som dit adamsæble.
Hun sætter sig med en vis ynde og begynder at tale om løst og fast: hendes fortid som Fotomodel og hendes nutidige små hår på Brystvorterne.
Du og din far følger indtagede hendes redegørelse for den forskellige behandling, alt efter størrelsen på disse dimser, som mænd skal have og kvinder helst undgå. Du forstår noget helt andet, end det hun siger og det er dit absolutte indtryk, at din far har det på samme måde.
Så går hun over til at hypnotisere selskabet med din fars badeværelsesvaner , om hans specielle behandling af fænomenet "Den hætteløse tandpastatube".
Hun har kendt ham så kort, at den slags særegenheder stadigvæk er spændende.
Du forestiller dig den samme Kaffekonversation om tyve år: så vil den minde om din fars og mors.
Da hun har talt et stykke tid er din mor helt afvæbnet og siger med et smil, at hun da bare kan flytte ind på hendes Søns værelse, og at du har samme Indtagende natur som din far.
Din mor og far veksler et langt blik, men pigen siger hurtigt:
-Ja!
Hun henter en stor lædertaske, som hun fortæller, at hun altid har parat til den slags lejligheder.
Din far ser ikke ubetinget glad ud for denne udtalelse, men skynder sig at lede vejen op ad trappen.
-Hvordan klarer vi egentlig problemet med sengen? siger din far pludselig og vender sig med en alt andet end Tarzan-agtig bevægelse på den smalle trappe.
Malene støder ind i ham og giver ham et smækkys cirka 15 centimeter over navlen, mens din mor siger, at hun da bare kan sove ved siden af dig.
Du holder vejret et øjeblik, indtil hun med et sideblik til dig siger, at det kan hun da godt klare et stykke tid og efterlader din far uden Valg.
-Jeg har en dobbeltseng! siger du lidt stakåndet.
-Det bliver da noget nyt, brummer hun med en pludselig meget mørk stemme.
Da I er blevet alene, griber du " A til Z"-leksikonnet og slår hurtigt op på siden om mantra og andre indiske religioner.
Du indtager din filosofiske stilling ved vinduet, lænet op ad dit legetøjsskab, som du har set Søren Kierkegård gøre det.
-Hvor må det være langt mere Tilfredsstillende at få en kosmisk forening! dine øjne kommer til at skele en anelse ved det sidste ord og sveden begynder at perle på din pande.
Du hører en mørk latter bag din højre skulder.
-Det er i hvert fald lettere!
Du kigger uforstående på hende.
-Mænd Griser, og efter det er blevet så moderne med skumgummimadrasser, har det ikke været til at få en ordentlig nattesøvn.
Ved den sidste udtalelse får du ligefrem indtryk af, at gulvbrædderne begynder at bøje sig under hendes vægt.
Synsbedraget forsvinder, da hun langsomt går frem mod dig med åben mund.
1. Du tager imod kysset og hvad det bringer. Læs nedenfor: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-tager-imod-kysset-og-hvad-det.html
2. Du stopper hurtigt dine gymnastikbukser i munden på hende: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-stopper-dine-gymnastikbukser-i.html
...
Du tager imod kysset og hvad det bringer I Elskov à la fjernøsten
.
Du bøjer dit hoved blidt på skrå, som du har set i Kirken, lægger dine arme om hendes skuldre og trækker hende ind til dig, mens jeres Tunger mødes, blidt kradsende imod hinanden og jeres hænder begynder at søge rundt på det Ukendte.
Pludselig kommer du i tanke om, at du ikke har overholdt natteformalia, skynder dig ned i stuen og siger godnat, kysser flygtigt din mors kind, mens hun snuser eftertænksomt, og kaster dig op ad trapperne under henvisning til, at du skal udføre et særdeles vanskeligt arbejde næste dag i forbindelse med jeres "Skovl 2"-kursus.
Hun har i mellemtiden lagt sig med spredte ben uden trusser lige midt i din Dobbeltseng.
Med tilfredshed konstaterer du, at du ikke kan undgå den lykkelige Forening, heller ikke selvom du havde ønsket det, og du skal jo have nattero på et eller andet tidspunkt, så du kan lige så godt få det overstået.
Du klemmer dine arme rundt om hendes og trykker dit underliv fast mod hendes.
Du mærker hendes blide, rytmiske bevægelser og en begyndende k1istrende fomemmelse i dine underbukser.
Du letter underlivet og lynhurtigt har hun tryllet dine bukser ned om knæene.
-Under en time er det griseri og det er jeg for pæn til! siger hun med sødmefyldt Lovende stemme.
Du nøjes med at vrinske diskret og proppe fyren op i hende, som Henry så ofte har beskrevet det.
-Rolig! Lig roligt! siger Malene, let kommanderende.
Dit værelse sejler og dine øjne ser rødt, mens hendes Veltrænede arme holder dig fast som i en Skruestik, idet hun hæver sine ben op og presser dem ind under dine skuldre, så du nænnest forsvinder op i hende.
Du undrer dig over, at hun kan ligge sådan i længere tid, men det ser ikke ud til at volde hende vanskeligheder og da du hæver blikket for at fange hendes og prøve at overtale hende til at give dig afløb, ser du et par intenst lukkede øjne og mærker hendes blide åndedræt, der skubber let til hendes overlæbe.
Hun begynder at mumle et eller andet og spørger dig straks efter, om du er parat?
Dine stemmebånd nægter at frembringe den mindste lyd, så hun tager sine ben ned, trækker sit drivvåde underliv tilbage, anbringer dig i lotusstilling og sig selv ovenpå, mens hendes kvindelighed klistrer sig vej ned over dit lem.
Du mærker en behagelig, let Dyrisk lugt, men rejser lynhurtigt dit hoved igen, da du får øje på hendes bryster, der trykkes lidt ud af form ved at blive presset mod dig.
-Nu nynner jeg min mantra! Du har .jo ikke fået en endnu, så du må låne min.
Hun begynder at brumme, så det føles som et massageapparat.
Du besvimer .
Kort efter vågner du op og ser, at hun ligger, trygt Sovende, ved siden af dig.
Hun har skrevet en seddel med tak for den ujordiske oplevelse og glæder sig til yderligere bekendtskab.
Du læner dig tungt mod fodenden af sengen med udsigt til hendes nøgne krop.
Et øjeblik overmandes du af et dybt raseri.
1. Du voldtager hende: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-voldtager-hende.html
2. Du lader være. Læs nedenfor: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-lader-vre.html
...
Du bøjer dit hoved blidt på skrå, som du har set i Kirken, lægger dine arme om hendes skuldre og trækker hende ind til dig, mens jeres Tunger mødes, blidt kradsende imod hinanden og jeres hænder begynder at søge rundt på det Ukendte.
Pludselig kommer du i tanke om, at du ikke har overholdt natteformalia, skynder dig ned i stuen og siger godnat, kysser flygtigt din mors kind, mens hun snuser eftertænksomt, og kaster dig op ad trapperne under henvisning til, at du skal udføre et særdeles vanskeligt arbejde næste dag i forbindelse med jeres "Skovl 2"-kursus.
Hun har i mellemtiden lagt sig med spredte ben uden trusser lige midt i din Dobbeltseng.
Med tilfredshed konstaterer du, at du ikke kan undgå den lykkelige Forening, heller ikke selvom du havde ønsket det, og du skal jo have nattero på et eller andet tidspunkt, så du kan lige så godt få det overstået.
Du klemmer dine arme rundt om hendes og trykker dit underliv fast mod hendes.
Du mærker hendes blide, rytmiske bevægelser og en begyndende k1istrende fomemmelse i dine underbukser.
Du letter underlivet og lynhurtigt har hun tryllet dine bukser ned om knæene.
-Under en time er det griseri og det er jeg for pæn til! siger hun med sødmefyldt Lovende stemme.
Du nøjes med at vrinske diskret og proppe fyren op i hende, som Henry så ofte har beskrevet det.
-Rolig! Lig roligt! siger Malene, let kommanderende.
Dit værelse sejler og dine øjne ser rødt, mens hendes Veltrænede arme holder dig fast som i en Skruestik, idet hun hæver sine ben op og presser dem ind under dine skuldre, så du nænnest forsvinder op i hende.
Du undrer dig over, at hun kan ligge sådan i længere tid, men det ser ikke ud til at volde hende vanskeligheder og da du hæver blikket for at fange hendes og prøve at overtale hende til at give dig afløb, ser du et par intenst lukkede øjne og mærker hendes blide åndedræt, der skubber let til hendes overlæbe.
Hun begynder at mumle et eller andet og spørger dig straks efter, om du er parat?
Dine stemmebånd nægter at frembringe den mindste lyd, så hun tager sine ben ned, trækker sit drivvåde underliv tilbage, anbringer dig i lotusstilling og sig selv ovenpå, mens hendes kvindelighed klistrer sig vej ned over dit lem.
Du mærker en behagelig, let Dyrisk lugt, men rejser lynhurtigt dit hoved igen, da du får øje på hendes bryster, der trykkes lidt ud af form ved at blive presset mod dig.
-Nu nynner jeg min mantra! Du har .jo ikke fået en endnu, så du må låne min.
Hun begynder at brumme, så det føles som et massageapparat.
Du besvimer .
Kort efter vågner du op og ser, at hun ligger, trygt Sovende, ved siden af dig.
Hun har skrevet en seddel med tak for den ujordiske oplevelse og glæder sig til yderligere bekendtskab.
Du læner dig tungt mod fodenden af sengen med udsigt til hendes nøgne krop.
Et øjeblik overmandes du af et dybt raseri.
1. Du voldtager hende: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-voldtager-hende.html
2. Du lader være. Læs nedenfor: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-lader-vre.html
...
Du lader være
.
Du kravler, sløv og sanseløs som en ruineret børsvekselerer, ud på badeværelset og tager en slurk vand af bidet'et, får fat i et håndklæde og tørrer dig eftertænksomt.
Det skærer i dit underliv,
-amerikansk Pettingsyndrom, som din læge engang konstaterede.
Du ved, at det kommer til at gøre ondt som bare pokker, men enten må du selv ordne de mere Jordiske affærer, eller også kan du bare ikke gå på arbejde i morgen.
Nu er du en pæn dreng, så tanken om en fridag i sengen tiltaler dig umådeligt, især med din nye værelseskammerat.
På den anden side har du ingen begrundet forventning om, at oplevelsen vil blive en Anden i morgen.
Du har jo set din fars Forhutlede udseende, når han har været sammen med hende.
Du må træffe en hurtig beslutning.
Du ved jo også godt, at din mor kommer anstigende, hvis du bliver for længe ude på badeværelset.
Hun har aldrig grebet dig på fersk gerning, selvom hun har forsøgt.
Og nu har hun fjernet Nøglen fra døren, fordi hun mener, at det ikke gør noget, når det kun er jer tre, der skal bruge det.
Hun er katolik og den slags må kun få børn; de må ikke have det Morsomt.
Automatisk søger din hånd ned omkring din lille ven, „en sød lille Spejdertissemand", som en pige engang sagde til dig, inden hun drog af med Henry.
Du begynder at gnide op og ned over den.
Henry har fortalt, hvordan man gør sådan noget, men du ved fra tidligere, at man ikke behøver den store undervisning i den slags, selv om du altid har gjort det som en art Terapi mod pettingsyndromet, uden at tænke på frække ting.
Henry har varmt anbefalet, at du skal tænke på nogle dejlige, liderlige
Damer.
1. Du tænker på liderlige Damer: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-tnker-pa-dejlige-liderlige-damer.html
2. Du holder din Sjæl ren. Læs nedenfor: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-holder-din-sjl-ren.html
Du kravler, sløv og sanseløs som en ruineret børsvekselerer, ud på badeværelset og tager en slurk vand af bidet'et, får fat i et håndklæde og tørrer dig eftertænksomt.
Det skærer i dit underliv,
-amerikansk Pettingsyndrom, som din læge engang konstaterede.
Du ved, at det kommer til at gøre ondt som bare pokker, men enten må du selv ordne de mere Jordiske affærer, eller også kan du bare ikke gå på arbejde i morgen.
Nu er du en pæn dreng, så tanken om en fridag i sengen tiltaler dig umådeligt, især med din nye værelseskammerat.
På den anden side har du ingen begrundet forventning om, at oplevelsen vil blive en Anden i morgen.
Du har jo set din fars Forhutlede udseende, når han har været sammen med hende.
Du må træffe en hurtig beslutning.
Du ved jo også godt, at din mor kommer anstigende, hvis du bliver for længe ude på badeværelset.
Hun har aldrig grebet dig på fersk gerning, selvom hun har forsøgt.
Og nu har hun fjernet Nøglen fra døren, fordi hun mener, at det ikke gør noget, når det kun er jer tre, der skal bruge det.
Hun er katolik og den slags må kun få børn; de må ikke have det Morsomt.
Automatisk søger din hånd ned omkring din lille ven, „en sød lille Spejdertissemand", som en pige engang sagde til dig, inden hun drog af med Henry.
Du begynder at gnide op og ned over den.
Henry har fortalt, hvordan man gør sådan noget, men du ved fra tidligere, at man ikke behøver den store undervisning i den slags, selv om du altid har gjort det som en art Terapi mod pettingsyndromet, uden at tænke på frække ting.
Henry har varmt anbefalet, at du skal tænke på nogle dejlige, liderlige
Damer.
1. Du tænker på liderlige Damer: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-tnker-pa-dejlige-liderlige-damer.html
2. Du holder din Sjæl ren. Læs nedenfor: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-holder-din-sjl-ren.html
Du holder din Sjæl ren
.
Du beslutter dig for, at Djævelen heller ikke dennegang skal få din Sjæl; så du stirrer intenst på den flise, du engang kom til at sparke i stykker, da du havde brugt din antiperspirant mod fodsved.
Du Studerer revnen i Detaljer, mens du med desperate bevægelser river op og ned i din forhud; hovedet bliver først blåt, så lilla, men du ænser intet andet end revnen i flisen, da døren pludselig bliver revet op og din mor står i positur som en vred bagekartoffel med fire tændstikker som arme h.h. ben.
-At du ikke Skammer dig! hvæser hun vredt.
-Er det den dumme pakke, der har fået dig til at kaste dig selv i Grams? Ja, du ligner din Far godt nok!
Idet hun triumferende fremfører denne den, i dine øjne, værste udta1else om din personlighed, sprøjter en halv milliard brødre og søstre ud over din hånd.
Din mor stirrer intenst - det syn har hun aldrig set før - og smider en rulle toiletpapir over til dig, idet hun vender sin 58" bagfjerding imod dig og går med et foragteligt:
-Pyh...
Du begynder at tvære den klæbrige væske rundt på din mave.
Dine testikler føles ikke længere så store som græskar og du kan næsten samle benene, hvilket du gør med en klam fornemmelse i numsehullet.
Hvad pokker skal du sige til hende?
Du kan måske bilde hende ind, at hun aldrig har set dette Syn.
Du kan også bryde samme og skrifte dine Synder.
Umiddelbart er den første løsning mest attraktiv, fordi det betyder, at hun ikke vil sige det til alle naboerne, som dengang du havde tisset i sengen.
På den anden side er hun jo din Mor!
1. Du lyver: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-lyver-om-din-onani.html
2. Du går til Skrifte. Læs nedenfor: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-gar-til-skrifte.html
Du beslutter dig for, at Djævelen heller ikke dennegang skal få din Sjæl; så du stirrer intenst på den flise, du engang kom til at sparke i stykker, da du havde brugt din antiperspirant mod fodsved.
Du Studerer revnen i Detaljer, mens du med desperate bevægelser river op og ned i din forhud; hovedet bliver først blåt, så lilla, men du ænser intet andet end revnen i flisen, da døren pludselig bliver revet op og din mor står i positur som en vred bagekartoffel med fire tændstikker som arme h.h. ben.
-At du ikke Skammer dig! hvæser hun vredt.
-Er det den dumme pakke, der har fået dig til at kaste dig selv i Grams? Ja, du ligner din Far godt nok!
Idet hun triumferende fremfører denne den, i dine øjne, værste udta1else om din personlighed, sprøjter en halv milliard brødre og søstre ud over din hånd.
Din mor stirrer intenst - det syn har hun aldrig set før - og smider en rulle toiletpapir over til dig, idet hun vender sin 58" bagfjerding imod dig og går med et foragteligt:
-Pyh...
Du begynder at tvære den klæbrige væske rundt på din mave.
Dine testikler føles ikke længere så store som græskar og du kan næsten samle benene, hvilket du gør med en klam fornemmelse i numsehullet.
Hvad pokker skal du sige til hende?
Du kan måske bilde hende ind, at hun aldrig har set dette Syn.
Du kan også bryde samme og skrifte dine Synder.
Umiddelbart er den første løsning mest attraktiv, fordi det betyder, at hun ikke vil sige det til alle naboerne, som dengang du havde tisset i sengen.
På den anden side er hun jo din Mor!
1. Du lyver: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-lyver-om-din-onani.html
2. Du går til Skrifte. Læs nedenfor: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-gar-til-skrifte.html
...
Du går til Skrifte
.
Som det retlinede menneske og den spejder, du er, følger du skamfuldt i hælene på hende, griber hendes bløde skulder, drejer hende, kigger ned i gulvet og fortæller, hvad der er sket, siden du kravlede ud på hendes Badeværelse.
Hendes blå øjne står stift og stikkende på din pande, mens du i detaljer fortæller, hvordan du valgte at holde dine tanker Rene ved at kigge på flisen.
Hun snøfter hånligt.
-En rigtig mand!
Du fortæller om pettingsyndromet.
Det har hun aldrig hørt om og siger, hun vil ringe til din læge næste dag og klage over, at han fortæller sådan noget vrøvl til en ung, uskyldig sjæl.
Hun har i hvert fald alrig mærket noget til sådan noget.
Du anfører med en anelse desperation i stemmen, at hun er Kvinde!
-I hvert fald ikke! bider hun dig af.
-Men du er en mand! snerrer hun lidt efter, da hun har fået tænkt sig om.
Du fortæller, at du absolut ikke har gjort det, fordi du havde lyst.
Den tror hun selvfølgelig ikke på; du skal ikke antyde, at din mor er dum.
Imens er din far blevet tilkald af råberiet og begynder at blande sig med diskrete øretæver til dig.
-Sådan noget har jeg heller aldrig gjort! siger han og tager tilløb til en ekstra kraftig en.
Du trækker hurtigt hovedet tilbage, så han i ro og fred kan ramme din mor.
Hun vakler baglæns med et overrasket udtryk i ansigtet og begynder at græde som en tavlesvamp, der bliver presset blidt.
Din far sender dig et skråt blik gennem sine langsynsbriller, der gør hans øjne store og mørke, idet han vender sig mod din mor og forsøger at fortæl1e, at det jo var et Uheld.
Han lyder ikke overbevisende, for det kom jo pokkers belejligt.
Nu er Malene også stødt til og begynder at sende længselsfulde blikke mod dit utildækkede underliv.
Der bliver dyb tavshed og tre par øjne søger samme sted hen.
Du er travlt optaget af at studere et spindelvæv i loftet, men et eller andet trækker dit blik nedad og du ser til din store skræk og rædsel, at fyren har fået smag for oplevelsen og har rejst hovedet for at kigge efter mere.
Malene reagerer først:
-med et lille fnis slår hun den hård med to fingre lige bag hovedet. Den kollapser øjeblikkeligt, men dine forældre er overhovedet ikke glade for den promte indgriben.
Thi den fratager dem muligheden for yderligere Forargelse over dig og tvinger dem til at kigge på den nytilkomne, der tilsyneladende ved mere om verden og livet.
-jeg har Studeret medicin et par år .
-Det er meget godt, hvis de andre bliver alt for inspirerede af undervisningsfilmene! tilføjer hun med et undskyldende smil.
-Sådan en Tøjte! hvæser din mor og styrer de Røde hjemmesko mod det ægteskabelige lykkeværelse.
-Åh! Hm! siger din far med strålende øjne.
Malene går tilbage til sit logi og din far opgiver håbet, følger din mors kalden og smækker døren i lås bag sig.
Du står alene tilbage, vel vidende at Nabopigens mor vil få en komplet Redegørelse i telefonen i morgen.
Du konstaterer endnu engang, at påstanden om, at mennesker primært interesserer sig for problemer, de har en reel indflydelse på, er dræbende korrekt.
Med tungt klaskende, platte fødder, går du tilbage til værelset, mens du overvejer, om du skal slå dine forældre ihjel eller grave et hul til dig selv .
Bare tanken om det sidste sender lystne ilinger ned ad din rygrad.
1. Du slår dine forældre ihjel: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-slar-dine-forldre-ihjel.html
2. Du graver dig et hul. Læs nedenfor : http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-graver-dig-et-hul_23.html
...
Som det retlinede menneske og den spejder, du er, følger du skamfuldt i hælene på hende, griber hendes bløde skulder, drejer hende, kigger ned i gulvet og fortæller, hvad der er sket, siden du kravlede ud på hendes Badeværelse.
Hendes blå øjne står stift og stikkende på din pande, mens du i detaljer fortæller, hvordan du valgte at holde dine tanker Rene ved at kigge på flisen.
Hun snøfter hånligt.
-En rigtig mand!
Du fortæller om pettingsyndromet.
Det har hun aldrig hørt om og siger, hun vil ringe til din læge næste dag og klage over, at han fortæller sådan noget vrøvl til en ung, uskyldig sjæl.
Hun har i hvert fald alrig mærket noget til sådan noget.
Du anfører med en anelse desperation i stemmen, at hun er Kvinde!
-I hvert fald ikke! bider hun dig af.
-Men du er en mand! snerrer hun lidt efter, da hun har fået tænkt sig om.
Du fortæller, at du absolut ikke har gjort det, fordi du havde lyst.
Den tror hun selvfølgelig ikke på; du skal ikke antyde, at din mor er dum.
Imens er din far blevet tilkald af råberiet og begynder at blande sig med diskrete øretæver til dig.
-Sådan noget har jeg heller aldrig gjort! siger han og tager tilløb til en ekstra kraftig en.
Du trækker hurtigt hovedet tilbage, så han i ro og fred kan ramme din mor.
Hun vakler baglæns med et overrasket udtryk i ansigtet og begynder at græde som en tavlesvamp, der bliver presset blidt.
Din far sender dig et skråt blik gennem sine langsynsbriller, der gør hans øjne store og mørke, idet han vender sig mod din mor og forsøger at fortæl1e, at det jo var et Uheld.
Han lyder ikke overbevisende, for det kom jo pokkers belejligt.
Nu er Malene også stødt til og begynder at sende længselsfulde blikke mod dit utildækkede underliv.
Der bliver dyb tavshed og tre par øjne søger samme sted hen.
Du er travlt optaget af at studere et spindelvæv i loftet, men et eller andet trækker dit blik nedad og du ser til din store skræk og rædsel, at fyren har fået smag for oplevelsen og har rejst hovedet for at kigge efter mere.
Malene reagerer først:
-med et lille fnis slår hun den hård med to fingre lige bag hovedet. Den kollapser øjeblikkeligt, men dine forældre er overhovedet ikke glade for den promte indgriben.
Thi den fratager dem muligheden for yderligere Forargelse over dig og tvinger dem til at kigge på den nytilkomne, der tilsyneladende ved mere om verden og livet.
-jeg har Studeret medicin et par år .
-Det er meget godt, hvis de andre bliver alt for inspirerede af undervisningsfilmene! tilføjer hun med et undskyldende smil.
-Sådan en Tøjte! hvæser din mor og styrer de Røde hjemmesko mod det ægteskabelige lykkeværelse.
-Åh! Hm! siger din far med strålende øjne.
Malene går tilbage til sit logi og din far opgiver håbet, følger din mors kalden og smækker døren i lås bag sig.
Du står alene tilbage, vel vidende at Nabopigens mor vil få en komplet Redegørelse i telefonen i morgen.
Du konstaterer endnu engang, at påstanden om, at mennesker primært interesserer sig for problemer, de har en reel indflydelse på, er dræbende korrekt.
Med tungt klaskende, platte fødder, går du tilbage til værelset, mens du overvejer, om du skal slå dine forældre ihjel eller grave et hul til dig selv .
Bare tanken om det sidste sender lystne ilinger ned ad din rygrad.
1. Du slår dine forældre ihjel: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-slar-dine-forldre-ihjel.html
2. Du graver dig et hul. Læs nedenfor : http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-graver-dig-et-hul_23.html
...
Du graver dig et hul
.
Næste morgen står du op og ifører dig din hvide judodragt med de Hellige Tegn.
Du kigger længe på den Sovende Skønhed ved din side, kigger mod Himmelen og lover at mødes med hende der, når de jordiske trængsler er overstået.
Du går over og finder en lille feltspade i dit skab samt en harakirikniv, som du har købt i din fætters forretning for værdiløst blik.
Du sætter den i dit bælte, som du spænder med en beslutsom bevægelse, gør reverens for dit husalter og går med et Fjernt blik ned ad trappen, ned forbi din mor, der ser ekstra vred ud her til morgen, fordi hun i skyndingen glemte at få sine tænder i, efter hun var færdig med din far.
Hun renser filosofisk sit ene øre med en tændstik og hvisker ud i køkkenet for at lave morgenkaffe til en mindre.
Du hører din fars stemme, men tænker, at du ikke har mere at miste og fortsætter derfor med at realisere den eneste beslutning, som kan redde dig fra at tabe ansigt i dine egne øjne.
Ude foran, midt i den store, velplejede græsplæne, stikker du en rundkreds i tørven og begynder at grave.
Med store, seje bevægelser kaster du den opgravede muld over din skulder og ænser næppe, at der som ved et trylleslag begynder at dukke mennesker op hele vejen langs jeres hæk, der er klippet ned i en højde, så man lige straks kan se, hvor velholdt jeres have er.
Med tunge, tårefyldte øjne ser du pigen i den hvide Ferrari vinke farvel til dig, men du snøfter blot og graver videre.
Din far kommer tungt gående ud fra huset, og idet han åbner døren, kan du høre din mor skælde din læge ud og fortælle at alle hendes naboer giver hende ret i hendes Synspunkter.
Under din øvede hånd bliver hullet hurtigt dybt nok til sit formmål.
Uden et ord hopper du ned, kaster skovlen op og sætter dig til at betragte din harakirikniv, som du har lagt foran dig.
Din far tager sig til hovedet og går ind igen.
Malene sætter sig på hug ved siden af, smiler til dig.
Du Smiler igen og opdager, at hun har glemt at tage Trusser på.
Du siger det hurtigt til hende, men hun smiler bare og begynder at tale om det varme vejr og skotternes Frugtbarhed.
Du søger tilflugt i alt det, du har læst om Japan i dit" A til Z"-leksikon og bereder dig til at efterleve din Karma.
Det siger du til hende, hvilket straks giver hende et alvorligt, gudindeagtigt ansigtsudtryk og får hende til at fjerne sig, som om du havde fortalt hende, at du led af et eller andet farligt.
Du anbringer tungt dine hænder på dine lår, tager en dyb indånding, da du ser en kasketskygge kigge ud over kanten.
En venlig, uniformeret mand giver sig til at tale roligt til dig om, hvor ung du er og hvor meget livet har tilbage at give dig.
Han smyger sig langsomt ud over kanten og ned ved siden af dig.
Du spørger, om du har overtrådt Loven.
Han fortæller, at alle er Lykkelige i Danmark og hvis de ikke er det, skyldes det udelukkende, at de er en smule syge og at det kan kureres på Samfundets regning.
Du husker dengang, du var inde og besøge din vanvittige moster på et lykkehus.
Alle smilede så bredt, at de måtte have mad gennem en sonde.
Den venlige overlæge kiggede faderligt på dine forældre og redegjorde i detaljer for din mosters problemer med lige som at bearbejde sine
Barndomsoplevelser med forældre som konstant forrådte hendes fortrolighed.
Han kom næsten ikke ind på hendes 50- årige ægteskab med en
pervers støder, heller ikke hendes liv som discountludder på kanten af Civilisationen.
Hun har jo hele sit voksne liv selv kunnet vælge, så det må være en konsekvens af de dårlige figurationer i undfangelsesøjeblikket.
Du funderer over, om din sædafgang skyldes Tjernobyl eller de tilstundende problemer for regeringen. Man er lige som blevet mere samfundsorienteret i løbet af din Levetid.
Og derfor har du selvfølgelig ikke lyst til at opleve den uendelige lykke på din egen krop; sådan lidt.
Nå, nå du er en Pæn dreng.
-Kom med op! Der er ikke noget så slemt, at det ikke kan blive godt igen!
-Kan jeg så få tilgivelse for, at jeg piftede alle Politiets vogne? siger du og
håber på endnu et smil og et
-ja
fra hans faderlige ansigt.
Du mærker en knytnæve i mellemgulvet, hvor det ikke sætter mærker og ser ryggen af den rare panserbasse som, vredt mumlende, kravler op over kanten og hurtigt forsvinder:
-jeg skal kraftedeme' komme og ski'e på din grav, din lille lort!
Din far kommer til syne bag din forgrædte mor, der holder en buket nelliker i hånden og gør korsets tegn mod dig.
Du prøver at fortælle din mor, at du stadigvæk lever og at det forresten er forbudt at begrave Folk på steder, hvor de ikke kan Kontrolleres.
Men hun ser blot, med opaddrejede øjne, sandheden på Guds Blå Himmel, inden hun forsvinder ind for at smøre frokost.
Efterhånden som dagen skrider frem, mister du nyhedens interesse: Folk forsvinder for at læse dagens virkeligt spændende begivenheder og hen mod aften kommer to muskelstærke mænd og propper dig ind i en bil.
Du mærker en led fornemmelse i den ene arm og straks efter smiler du bredt.
Da du vågner op i værelset med de diskrete farver, ser du dig konfronteret med et alvoligt problem:
Hvad gør man, hvis man ikke gør noget? Læs nedenfor: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-flygter-ikke.html
...
Næste morgen står du op og ifører dig din hvide judodragt med de Hellige Tegn.
Du kigger længe på den Sovende Skønhed ved din side, kigger mod Himmelen og lover at mødes med hende der, når de jordiske trængsler er overstået.
Du går over og finder en lille feltspade i dit skab samt en harakirikniv, som du har købt i din fætters forretning for værdiløst blik.
Du sætter den i dit bælte, som du spænder med en beslutsom bevægelse, gør reverens for dit husalter og går med et Fjernt blik ned ad trappen, ned forbi din mor, der ser ekstra vred ud her til morgen, fordi hun i skyndingen glemte at få sine tænder i, efter hun var færdig med din far.
Hun renser filosofisk sit ene øre med en tændstik og hvisker ud i køkkenet for at lave morgenkaffe til en mindre.
Du hører din fars stemme, men tænker, at du ikke har mere at miste og fortsætter derfor med at realisere den eneste beslutning, som kan redde dig fra at tabe ansigt i dine egne øjne.
Ude foran, midt i den store, velplejede græsplæne, stikker du en rundkreds i tørven og begynder at grave.
Med store, seje bevægelser kaster du den opgravede muld over din skulder og ænser næppe, at der som ved et trylleslag begynder at dukke mennesker op hele vejen langs jeres hæk, der er klippet ned i en højde, så man lige straks kan se, hvor velholdt jeres have er.
Med tunge, tårefyldte øjne ser du pigen i den hvide Ferrari vinke farvel til dig, men du snøfter blot og graver videre.
Din far kommer tungt gående ud fra huset, og idet han åbner døren, kan du høre din mor skælde din læge ud og fortælle at alle hendes naboer giver hende ret i hendes Synspunkter.
Under din øvede hånd bliver hullet hurtigt dybt nok til sit formmål.
Uden et ord hopper du ned, kaster skovlen op og sætter dig til at betragte din harakirikniv, som du har lagt foran dig.
Din far tager sig til hovedet og går ind igen.
Malene sætter sig på hug ved siden af, smiler til dig.
Du Smiler igen og opdager, at hun har glemt at tage Trusser på.
Du siger det hurtigt til hende, men hun smiler bare og begynder at tale om det varme vejr og skotternes Frugtbarhed.
Du søger tilflugt i alt det, du har læst om Japan i dit" A til Z"-leksikon og bereder dig til at efterleve din Karma.
Det siger du til hende, hvilket straks giver hende et alvorligt, gudindeagtigt ansigtsudtryk og får hende til at fjerne sig, som om du havde fortalt hende, at du led af et eller andet farligt.
Du anbringer tungt dine hænder på dine lår, tager en dyb indånding, da du ser en kasketskygge kigge ud over kanten.
En venlig, uniformeret mand giver sig til at tale roligt til dig om, hvor ung du er og hvor meget livet har tilbage at give dig.
Han smyger sig langsomt ud over kanten og ned ved siden af dig.
Du spørger, om du har overtrådt Loven.
Han fortæller, at alle er Lykkelige i Danmark og hvis de ikke er det, skyldes det udelukkende, at de er en smule syge og at det kan kureres på Samfundets regning.
Du husker dengang, du var inde og besøge din vanvittige moster på et lykkehus.
Alle smilede så bredt, at de måtte have mad gennem en sonde.
Den venlige overlæge kiggede faderligt på dine forældre og redegjorde i detaljer for din mosters problemer med lige som at bearbejde sine
Barndomsoplevelser med forældre som konstant forrådte hendes fortrolighed.
Han kom næsten ikke ind på hendes 50- årige ægteskab med en
pervers støder, heller ikke hendes liv som discountludder på kanten af Civilisationen.
Hun har jo hele sit voksne liv selv kunnet vælge, så det må være en konsekvens af de dårlige figurationer i undfangelsesøjeblikket.
Du funderer over, om din sædafgang skyldes Tjernobyl eller de tilstundende problemer for regeringen. Man er lige som blevet mere samfundsorienteret i løbet af din Levetid.
Og derfor har du selvfølgelig ikke lyst til at opleve den uendelige lykke på din egen krop; sådan lidt.
Nå, nå du er en Pæn dreng.
-Kom med op! Der er ikke noget så slemt, at det ikke kan blive godt igen!
-Kan jeg så få tilgivelse for, at jeg piftede alle Politiets vogne? siger du og
håber på endnu et smil og et
-ja
fra hans faderlige ansigt.
Du mærker en knytnæve i mellemgulvet, hvor det ikke sætter mærker og ser ryggen af den rare panserbasse som, vredt mumlende, kravler op over kanten og hurtigt forsvinder:
-jeg skal kraftedeme' komme og ski'e på din grav, din lille lort!
Din far kommer til syne bag din forgrædte mor, der holder en buket nelliker i hånden og gør korsets tegn mod dig.
Du prøver at fortælle din mor, at du stadigvæk lever og at det forresten er forbudt at begrave Folk på steder, hvor de ikke kan Kontrolleres.
Men hun ser blot, med opaddrejede øjne, sandheden på Guds Blå Himmel, inden hun forsvinder ind for at smøre frokost.
Efterhånden som dagen skrider frem, mister du nyhedens interesse: Folk forsvinder for at læse dagens virkeligt spændende begivenheder og hen mod aften kommer to muskelstærke mænd og propper dig ind i en bil.
Du mærker en led fornemmelse i den ene arm og straks efter smiler du bredt.
Da du vågner op i værelset med de diskrete farver, ser du dig konfronteret med et alvoligt problem:
Hvad gør man, hvis man ikke gør noget? Læs nedenfor: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-flygter-ikke.html
...
Du flygter ikke
.
-Jeg må vist hellere lige som prøve at ta1e med en om det og sætte mig ned og bearbejde mine Problemer! tænker du og trækker i klokkesnoren.
Du ligger, fuld af forventning, og venter på, at der skal ske noget, men døren til dit værelse går ikke op.
Du ser pludselig, at snoren bare er bundet fast til en krog i væggen.
Senere får du at vide, at man har været nødt til at gøre det på det måde på grund af de store nedskæringer og som altid vil man undgå at støde mennesker, der kan brokke sig.
Så man har overalt i hospitalsvæsenet skåret ned på intensivafdelingerne.
Den slags har man jo heller ikke på Galapagosøerne, ude i naturen, så hvad i Alverden skulle vi med dem?
Da det går op for dig, at ingen hører dig, går du over og begynder at hamre på den polstrede dør til dit værelse. Dine hårdeste slag forvandles til bløde
-Pump, fump.
Dog går den lidt efter lidt op og ind kommer en hvidklædt mandsperson med maske og begynder at tale beroligende til dig om de fisk, han holder i akvarium og kun med lange mel1emrum spiser rå.
Du kigger konsterneret på ham, hvilket får ham til at tilkalde endnu en hvidklædt mandsperson, som hurtigt lægger dig ned og siger, at du skal tale pænt til Overlægen.
Du gør kou-hou, banker panden ni gange i gulvet, og rejser dig tøvende, mens du dybt beklager din sindssyge adfærd og anmoder om at indtræde i lykkeland på normale vilkår.
Han noterer til sin diktafon, at du har en god sygdomserkendelse og iøvrigt fremtræder høfligt og med velsanerede tænder; hvorefter han anbefaler, at du snarest overflyttes til den Åbne afdeling.
Altså den, hvor man låser dørene, men hvor patienterne i princippet kan tage hjem, når de vil, hvis de har et hjem, og hvis de ikke bliver Stoppet med medicin.
Han standser sin talestrøm og kigger på dig med et jaget udtryk i ansigtet, inden han siger farvel, fordi de mikrofoner, der sidder i hans hoved, skal repareres af hans kone.
Du går langsomt ned ad den linoleumsbelagte gang, hvor noget, der ligner almindelige trappelamper, lyser sløvt i solskinnet.
Imod dig kommer patienter i gåsegang, som endnu kun er bragt til halvsmilets verden.
Du begynder så småt at overveje fordele og ulemper ved den stil, du har valgt, men opsætter det til du har talt med en læge.
På dit værelse venter din far troligt på dig for at få at vide, at han ikke har gjort noget forkert.
Du har været igennem den diskussion adskillige gange og orker ikke de sædvanlige spilfægterier, men beder ham blot sagtmodigt om at gå.
Dette gør ham endnu mere rasende end du nogensinde har set ham før, og med et:
-efter alt hvad jeg har gjort for dig
styrter han efter lægen, der netop nu er ved at lukke den lydtætte dør.
Du hører din fars ophidsede stemme, og lægens tørre, gnækkende:
-min tomatmad bliver uspiselig!
Endelig griber din far til den Klassiske om at betale skat og svare enhver sit.
Lægen konstaterer, at han aldrig selv har gjort sådan og at han i øvrigt lever udmærket, når bare han ikke forstyrres af vanvittige mennesker.
Det overraskende udsagn får din far til at bryde sammen og du ser ham blive halet afsted af to venlige, hvidklædte mennesker.
Du får, mod loven der ikke er så lempelig som for forbrydere - alle kan jo ende i den branche, så der er det væsentligt med en masse beskyttelse - tillade1se til at foretage en Telefonopringning.
Du ringer til din mor, hvis telefon er optaget. Mod sædvane får du lov til at kontakte Rigstelefonen, fordi din meddelelse er Livsvigtig og de bryder igennem lige mod slutningen af en samtale om dine seksuelle Perversioner.
-Mor! Far er blevet indlagt! siger du med frydefuld forventning. Du hører et skrig og røret som bliver knaldet på.
En halv time senere står din mor i døråbningen sammen med Malene, som gemmer sig lidt bag hende, fordi Månen står ugunstigt for hende i dag.
Din mor tager med lynets hast en pose rådne tomater, som hun ellers skulle have haft med til vælgermøde i Fremskridtspartiet, frem og begynder at kaste hårdt og præcist mod dit ansigt, mens hun hviner og skriger op om sædernes forfald og alles mangel på opdragelse.
Hun tilbyder Malene, at hun må få halvdelen, men hun afslår under henvisning til sit tidligere liv som plante og påpeger det nederdrægtige i at smide frugterne af en højere Bevidsthedsform i hovedet på sådan en bavian.
Da din mor løber tør for kasteskyts, griber hun hurtigt ud og kaster Malene efter dig, med hovedet forrest.
To plejere trækker diskret af med hende, mens de diskuterer korsstingsbroderi.
Malene, der nu er landet i dine arme og dermed i din magt, smiler sanseløst til dig og falder besvimet om.
Du har lige fået din Aftenmedicin, så Lysten er der helt sikkert, men du kan absolut ikke, hvilket gør Malene så desperat, at hun begynder at hyle:
-Ram, ram!
hvilket er et groft misbrug, eftersom den slags lyde skal siges Langsomt, Melodisk og Velovervejet.
Hun følger frivilligt med de to plejere, imens hun diskuterer sengenes kvalitet på de forskellige stuer og enes med dem om, at de skal gå ind på overlægens kontor, hvor briksen er ideel som støtte for hendes underliv .
Da du bliver træt af at betragte køen foran kontoret, begynder du at overveje, om du eventuelt kan komme derfra og begynde et normalt liv.
1. Du går tiloverlægens kontor og forfalsker en udskrivning. Læs nedenfor : http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-gar-tiloverlgens-kontor-og.html
2. Du går bare: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-gar-bare.html
...
-Jeg må vist hellere lige som prøve at ta1e med en om det og sætte mig ned og bearbejde mine Problemer! tænker du og trækker i klokkesnoren.
Du ligger, fuld af forventning, og venter på, at der skal ske noget, men døren til dit værelse går ikke op.
Du ser pludselig, at snoren bare er bundet fast til en krog i væggen.
Senere får du at vide, at man har været nødt til at gøre det på det måde på grund af de store nedskæringer og som altid vil man undgå at støde mennesker, der kan brokke sig.
Så man har overalt i hospitalsvæsenet skåret ned på intensivafdelingerne.
Den slags har man jo heller ikke på Galapagosøerne, ude i naturen, så hvad i Alverden skulle vi med dem?
Da det går op for dig, at ingen hører dig, går du over og begynder at hamre på den polstrede dør til dit værelse. Dine hårdeste slag forvandles til bløde
-Pump, fump.
Dog går den lidt efter lidt op og ind kommer en hvidklædt mandsperson med maske og begynder at tale beroligende til dig om de fisk, han holder i akvarium og kun med lange mel1emrum spiser rå.
Du kigger konsterneret på ham, hvilket får ham til at tilkalde endnu en hvidklædt mandsperson, som hurtigt lægger dig ned og siger, at du skal tale pænt til Overlægen.
Du gør kou-hou, banker panden ni gange i gulvet, og rejser dig tøvende, mens du dybt beklager din sindssyge adfærd og anmoder om at indtræde i lykkeland på normale vilkår.
Han noterer til sin diktafon, at du har en god sygdomserkendelse og iøvrigt fremtræder høfligt og med velsanerede tænder; hvorefter han anbefaler, at du snarest overflyttes til den Åbne afdeling.
Altså den, hvor man låser dørene, men hvor patienterne i princippet kan tage hjem, når de vil, hvis de har et hjem, og hvis de ikke bliver Stoppet med medicin.
Han standser sin talestrøm og kigger på dig med et jaget udtryk i ansigtet, inden han siger farvel, fordi de mikrofoner, der sidder i hans hoved, skal repareres af hans kone.
Du går langsomt ned ad den linoleumsbelagte gang, hvor noget, der ligner almindelige trappelamper, lyser sløvt i solskinnet.
Imod dig kommer patienter i gåsegang, som endnu kun er bragt til halvsmilets verden.
Du begynder så småt at overveje fordele og ulemper ved den stil, du har valgt, men opsætter det til du har talt med en læge.
På dit værelse venter din far troligt på dig for at få at vide, at han ikke har gjort noget forkert.
Du har været igennem den diskussion adskillige gange og orker ikke de sædvanlige spilfægterier, men beder ham blot sagtmodigt om at gå.
Dette gør ham endnu mere rasende end du nogensinde har set ham før, og med et:
-efter alt hvad jeg har gjort for dig
styrter han efter lægen, der netop nu er ved at lukke den lydtætte dør.
Du hører din fars ophidsede stemme, og lægens tørre, gnækkende:
-min tomatmad bliver uspiselig!
Endelig griber din far til den Klassiske om at betale skat og svare enhver sit.
Lægen konstaterer, at han aldrig selv har gjort sådan og at han i øvrigt lever udmærket, når bare han ikke forstyrres af vanvittige mennesker.
Det overraskende udsagn får din far til at bryde sammen og du ser ham blive halet afsted af to venlige, hvidklædte mennesker.
Du får, mod loven der ikke er så lempelig som for forbrydere - alle kan jo ende i den branche, så der er det væsentligt med en masse beskyttelse - tillade1se til at foretage en Telefonopringning.
Du ringer til din mor, hvis telefon er optaget. Mod sædvane får du lov til at kontakte Rigstelefonen, fordi din meddelelse er Livsvigtig og de bryder igennem lige mod slutningen af en samtale om dine seksuelle Perversioner.
-Mor! Far er blevet indlagt! siger du med frydefuld forventning. Du hører et skrig og røret som bliver knaldet på.
En halv time senere står din mor i døråbningen sammen med Malene, som gemmer sig lidt bag hende, fordi Månen står ugunstigt for hende i dag.
Din mor tager med lynets hast en pose rådne tomater, som hun ellers skulle have haft med til vælgermøde i Fremskridtspartiet, frem og begynder at kaste hårdt og præcist mod dit ansigt, mens hun hviner og skriger op om sædernes forfald og alles mangel på opdragelse.
Hun tilbyder Malene, at hun må få halvdelen, men hun afslår under henvisning til sit tidligere liv som plante og påpeger det nederdrægtige i at smide frugterne af en højere Bevidsthedsform i hovedet på sådan en bavian.
Da din mor løber tør for kasteskyts, griber hun hurtigt ud og kaster Malene efter dig, med hovedet forrest.
To plejere trækker diskret af med hende, mens de diskuterer korsstingsbroderi.
Malene, der nu er landet i dine arme og dermed i din magt, smiler sanseløst til dig og falder besvimet om.
Du har lige fået din Aftenmedicin, så Lysten er der helt sikkert, men du kan absolut ikke, hvilket gør Malene så desperat, at hun begynder at hyle:
-Ram, ram!
hvilket er et groft misbrug, eftersom den slags lyde skal siges Langsomt, Melodisk og Velovervejet.
Hun følger frivilligt med de to plejere, imens hun diskuterer sengenes kvalitet på de forskellige stuer og enes med dem om, at de skal gå ind på overlægens kontor, hvor briksen er ideel som støtte for hendes underliv .
Da du bliver træt af at betragte køen foran kontoret, begynder du at overveje, om du eventuelt kan komme derfra og begynde et normalt liv.
1. Du går tiloverlægens kontor og forfalsker en udskrivning. Læs nedenfor : http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-gar-tiloverlgens-kontor-og.html
2. Du går bare: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-gar-bare.html
...
Du går til overlægens kontor og forfalsker en udskrivning
.
Du vil helst have, at alt går efter reglerne, så du lister dig langsomt ned ad gangen på udkik efter noget udgangstøj; eftersom man ikke længere har råd til at overvåge patienterne ordentligt, er man gået over til at uddele Mickey Mouse-kostumer til alle indlagte, så de ikke kan gå forbi en Politipatrulje uden at virke påfaldende.
Da du har opgivet dette forehavende, sætter du dig træt ned og overvejer at gøre noget Ulovligt, men netop da kommer du endnu engang til at se på den voksende kø foran overlægens kontor.
Ikke så meget på de forventningsfulde ansigter som på den omstændighed, at de fleste er i deres fritidstøj, hvilket de ikke kan beholde på, mens de undersøger, om Malene virkelig er så Dyb og Vid en person, som hun påstår.
-Hun havde altså ret i sin påstand om, at hun elsker alle Mennesker, tænker du tungt, der står i hvert fald også et par sygeplejersker og venter.
Du sniger dig hen bagest, efter at du har smidt tøjet og dikker forventningsfuldt den sygeplejerske, som venter foran dig, med dit nysgerrige lem.
Hun gør stort anskrig, fordi hun hader Perverse mennesker, når andre ser det.
Du må flygte forbi køen og ind på kontoret, hvor du tager din dybe stemme på og begynder at tale om akvariefisk og mikrofoner i hovedet.
Dette får de to plejere, som netop nu er i færd med at røre i Malenes underliv, til at springe højt i luften, tørre fyren af i hendes hår og hurtigt bevæge sig ud af kontoret.
Malene mumler noget om:
-Ram, ram!
mens du dykker ned i en arkivskuffe og fremdrager dine Papirer, der er helt tomme, da man ikke har råd til sekretærhjælp.
Du noterer, at patienten er afgået ved døden og derfor modvilligt udskrevet med bemærkningen om, at han kommer igen på et eller andet tidspunkt.
Du kniber Malenes ene skamlæbe, så hun vågner af sine drømmerier med et skrig, kommer til sig selv, ser på dig og prøver et enkelt bedende:
-Ram, ram??
som du dog modtager med en vantro hovedrysten, opgiver og trækker sine trusser op.
-Hvad nu? siger hun.
-Vi må herfra! svarer du og tager overlægens gamle, grå sæt tøj på.
I har ikke helt samme format, men det kan jo være lige meget, for nu skal I ud i samfundet, hvor der er masser af mennesker, som henter deres tøj i Second-Hand Shops, som det hedder på Newspeak.
I maser jer forbi de efterhånden hundreder af mennesker , som står i kø, men de ænser jer ikke, fordi I jo er på vej ud.
Kun Malene får en bemærkning om, at hun da vist har fået, hvad hun har godt af.
Hun smiler lykkeligt og svagt rødmende til den, der taler og vil til at lægge armene omkring hende, men du handler resolut og siger med sovekammerstemme:
-Vi skal jo hjem og fortsætte!
-Det er en aftale, svarer hun og du indser, at du er fanget.
Hurtigt baner hun vej for jer og smider dig ind i en taxa på holdepladsen.
Inden hun kan kile sig ind på bagsædet, har du beordret den forvirrede chauffør til at køre som død og helvede, idet du har lovet ham en solid ekstra Belønning, hvis han kan skaffe dig af med det gale fruentimmer.
Hurtigt speeder han op og er væk.
Ud af bagruden ser du Malene gøre en sjofel bevægelse efter vognen og styrte tilbage til tosseanstalten med begge hænder mod skridtet.
Du opdager, at du ikke har så meget som en Krone med, men mærker samtidig en bred hånd mod dit ene lår.
-Flot stof! siger chaufføren med Savlende stemme.
Hvad gør du?
1. Du lader ham fortsætte: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-lader-ham-fortstte.html
2. Du lader ham ikke fortsætte. Læs nedenfor: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-lader-ham-ikke-fortstte.html
...
Du vil helst have, at alt går efter reglerne, så du lister dig langsomt ned ad gangen på udkik efter noget udgangstøj; eftersom man ikke længere har råd til at overvåge patienterne ordentligt, er man gået over til at uddele Mickey Mouse-kostumer til alle indlagte, så de ikke kan gå forbi en Politipatrulje uden at virke påfaldende.
Da du har opgivet dette forehavende, sætter du dig træt ned og overvejer at gøre noget Ulovligt, men netop da kommer du endnu engang til at se på den voksende kø foran overlægens kontor.
Ikke så meget på de forventningsfulde ansigter som på den omstændighed, at de fleste er i deres fritidstøj, hvilket de ikke kan beholde på, mens de undersøger, om Malene virkelig er så Dyb og Vid en person, som hun påstår.
-Hun havde altså ret i sin påstand om, at hun elsker alle Mennesker, tænker du tungt, der står i hvert fald også et par sygeplejersker og venter.
Du sniger dig hen bagest, efter at du har smidt tøjet og dikker forventningsfuldt den sygeplejerske, som venter foran dig, med dit nysgerrige lem.
Hun gør stort anskrig, fordi hun hader Perverse mennesker, når andre ser det.
Du må flygte forbi køen og ind på kontoret, hvor du tager din dybe stemme på og begynder at tale om akvariefisk og mikrofoner i hovedet.
Dette får de to plejere, som netop nu er i færd med at røre i Malenes underliv, til at springe højt i luften, tørre fyren af i hendes hår og hurtigt bevæge sig ud af kontoret.
Malene mumler noget om:
-Ram, ram!
mens du dykker ned i en arkivskuffe og fremdrager dine Papirer, der er helt tomme, da man ikke har råd til sekretærhjælp.
Du noterer, at patienten er afgået ved døden og derfor modvilligt udskrevet med bemærkningen om, at han kommer igen på et eller andet tidspunkt.
Du kniber Malenes ene skamlæbe, så hun vågner af sine drømmerier med et skrig, kommer til sig selv, ser på dig og prøver et enkelt bedende:
-Ram, ram??
som du dog modtager med en vantro hovedrysten, opgiver og trækker sine trusser op.
-Hvad nu? siger hun.
-Vi må herfra! svarer du og tager overlægens gamle, grå sæt tøj på.
I har ikke helt samme format, men det kan jo være lige meget, for nu skal I ud i samfundet, hvor der er masser af mennesker, som henter deres tøj i Second-Hand Shops, som det hedder på Newspeak.
I maser jer forbi de efterhånden hundreder af mennesker , som står i kø, men de ænser jer ikke, fordi I jo er på vej ud.
Kun Malene får en bemærkning om, at hun da vist har fået, hvad hun har godt af.
Hun smiler lykkeligt og svagt rødmende til den, der taler og vil til at lægge armene omkring hende, men du handler resolut og siger med sovekammerstemme:
-Vi skal jo hjem og fortsætte!
-Det er en aftale, svarer hun og du indser, at du er fanget.
Hurtigt baner hun vej for jer og smider dig ind i en taxa på holdepladsen.
Inden hun kan kile sig ind på bagsædet, har du beordret den forvirrede chauffør til at køre som død og helvede, idet du har lovet ham en solid ekstra Belønning, hvis han kan skaffe dig af med det gale fruentimmer.
Hurtigt speeder han op og er væk.
Ud af bagruden ser du Malene gøre en sjofel bevægelse efter vognen og styrte tilbage til tosseanstalten med begge hænder mod skridtet.
Du opdager, at du ikke har så meget som en Krone med, men mærker samtidig en bred hånd mod dit ene lår.
-Flot stof! siger chaufføren med Savlende stemme.
Hvad gør du?
1. Du lader ham fortsætte: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-lader-ham-fortstte.html
2. Du lader ham ikke fortsætte. Læs nedenfor: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-lader-ham-ikke-fortstte.html
...
Du lader ham ikke fortsætte
.
Du er en pæn dreng og du væmmes ved hans hånd, der langsomt, men meget målrettet glider nærmere dit skridt.
Din mor har altid sagt, at du ikke skulle gøre sådan med piger.
Og det har du altid ladet være med.
Ja, engang har det endda kostet dig din store Kærlighed, fordi du troede, hun ville nøjes med din hede ånde og dine Forsikringer .
Du funderer over, om han mon ikke har haft en mor, siden han gør sådan noget.
-Har du ikke haft en mor? spørger du med streng, fordømmende stemme.
-Hvad? vågner han et øjeblik og kigger på dig med øjne, der fyldes af tårer.
-Mor, min mor, min gamle mor! hulker han ind over rattet.
Du indser, at man ikke kan køre taxa og tænke på sin gamle mor samtidig og prøver at få ham til at tænke på noget Andet.
-Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvordan det er at være bøsse? siger du ud i luften.
Han tager sig sammen og begynder med svigtende stemme at fortælle om sit dobbeltliv med kone og elskere.
Det hele begyndte, da hans mor! der bliver en pause, inden han:
-Mor, min mor , min gamle mor! kaster sig ind over rattet og styrer direkte mod den nærnneste, dybe grøft.
Du flår rattet ud af hans hænder og bringer den store, brølende bil på ret køl, idet du siger:
-Mine forældre skal nok skilles, efter min fars Elskerinde er flyttet ind!
Han begynder at fortælle om sin skilsmisse, lidt hakkende og brudt, men efterhånden får han styr på sit materiale og kan sammenhængende fortælle, at han intet forstår af, hvorfor hans kone ville skilles for femten år siden.
Han forsøgte at tale med hende så sent som i forgårs, men hun ville ikke lytte på ham, selvom han gav en kop Kaffe.
Ja, hans børn hilser ikke engang på ham mere, men så sagde hans mor:
-Mor, min mor, min gamle mor!
Dennegang har bilen ikke kurs mod den nærmeste, dybe grøft, for til dit store held er en sådan slet ikke inden for rækkevidde.
I stedet styrer han direkte mod et frontalt sammenstød med en eksportlastvogn, hvis chauffør er faldet i søvn på grund af en dårlig akkord, blandet med et par økonomiske overraskelser fra skattevæsenet.
Det er netop dit Held, fordi lastvognen gør et skarpt sving til venstre, idet din chauffør har fået rettet kursen perfekt ind.
Lastbilen rammer en busfuld svenskere i stedet, men du slipper fri og med speederen i bund går det afsted mod en betonpille.
Du prøver at få ham til at tale om sine børn.
-jeg har et par stykker. En på tredive og en på femten. Min mor
-Mor, min mor, min gamle mor
Dennegang vælger du resolut at træde på bremsen, men opdager, at den ikke virker, fordi man har forhøjet afgiften på bremseklodser.
Det er, uden at du ved det, dit store held, for autodækkene er også lige steget alvorligt i pris og hvis du havde forsøgt at bremse taxaen, ville I uhjælpeligt være skredet ud i Evigheden begge to.
Det forpinte skrig fra de utildækkede bremsetromler får chaufføren til at vågne op til dåd og resolut træde på den halvbrækkede speederpedal:
kan man ikke køre sikkert, kan man i hvert fald sikre, at pinen er hurtigt overstået.
-jeg mente det ikke på den måde, siger han med rystende stemme og kigger ned på dine ben
-jeg er slet ikke sådan, tilføjer han og synker noget stort.
-Det regnede jeg heller ikke med, siger du storsindet og prøver at lade det blive ved det.
-Min vognmand sagde også, at jeg skulle sørge for at få penge for det, hvis jeg kørte Sort. Og egentlig vil jeg hellere have penge af dig. Du bliver jo alligevel bare ved med at tale om min gamle mor, hvad hun så end måtte have gjort dig!
Han ser på dig med lynende øjne, parat til at forsvare sit ophav mod enhver optænkelig fornærmelse fra din side.
Mens du på din side ser eftertænksomt ud ad vinduet i et desperat forsøg på at vinde tid.
-Kunne du ikke køre omkring Birkevangshusene først, spørger du, jeg skal lige besøge min forlovede, inden jeg tager hjem!
-Aj! Du kan sgu' ikke tillade dig at fjamse rundt med to forskellige. Hvad så med hende du efterlod derude på Det sjove Sted?
-Hun er, siger du tungt og ser ud af sideruden uden at fortsætte.
-jeg forstår dig, makker. Hun har en hæklefejl i kysen. Det skal du ikke tage så tungt; man kan gøre så meget mod den slags nu til dags. Du kan selv se, hvor de smiler, når de kommer ud en tur. Det gør de sgu' ikke, når de bliver kørt dertil.
Du nikker bejaende og påbegynder en lang historie om en jaloux Stedfader, som har fået hende spærret inde, fordi han er ven med en Overlæge og vil have hende gift med ham, der har penge og Position i stedet for dig, som er en pæn, ung mand, der gerne vil være digter.
Taxachaufføren begynder at græde under dit stadige bombardement med følelsesmæssige katastrofer.
Pludselig vender han vognen med skrigende dæk og sætter resolut kursen mod det sted, I kom fra.
-Fanden tage mig, om det skal få lov at ske, så længe der er en ægte Dansk mand til at redde hende. Ikke skal en Fremmed føle sig hjemløs i vort
Han gør en pause og begynder at hulke:
-Danmark, mit Danmark, mit gamle Danmark!
Men dennegang formår han at holde selvkontrollen, så han sikkert kan standse foran tosseanstalten, ikke med skrigende bremser, for det nytter ikke; men alligevel ikke uden imponerende træk, da han bruger 20 meter af buskads til at tage farten af vognen.
Da du vil flygte ud af bilen, tysser han hvæsende på dig og trækker dig ned foran sæderne.
Du flytter diskret gearstangen fra dit højre øre og kigger Skummelt på ham.
-Hvor holder de hende fanget? Der i Tårnet?
-Nej! Hun holdes fanget på selve Overlægens kontor!
Han kigger på dig, overvældet af sagens Betydning.
-Okay, siger han, følg mig!
Han kravler ud af bilen og, på alle fire, hen foran hovedindgangen og bliver liggende længe.
Du kryber ned bag ham, men ingen forlader bygningen.
Pludselig vender han sig mod dig med et tvivlende blik i øjnene:
-Hvilken vej skal vi?
-Lige til højre, siger du med normal stemme, det er ikke langt fra, at du ønsker, I skal blive afsløret.
Han kravler videre forbi portnerens luge. Denne stirrer noget forbavset på jer, da I kommer forbi, men på den anden side er han en hærdet sjæl, der efter tyve år på denne post, har set lidt af hvert - og da ingen af jer har Mickey Mouse-kostume på, får I lov at passere uantastet.
Chaufføren gør holdt og drejer sig om mod venstre, da I er kommet inden for og går for fulde omdrejninger frem mod målet, indtil han støder hovedet mod en af de Ventendes knæ. Han kigger forbavset op og spørger, om de også venter på at komme til at redde den Indespærrede. Men eftersom de alle, efterhånden som de første har prøvet adskillige gange, har været henvist til at stå mange timer på gangen, er de blevet vænnet til lidt af hvert og lader som ingenting.
Han vinker dig frem til sin side og siger:
-Okay! Vi Stormer!
I rejser jer og løber frem mod døren, hvilket prompte får alle til at reagere med ukvemsord, men I når alligevel jeres mål, fordi ingen af mændene er i stand til at løbe uden store smerter .
Hurtigt smækker han døren bag jer, og I er alene med en fem-seks mænd, der dog er optaget af noget Andet.
Du bliver en anelse søsyg af de bølgende, hvide bevægelser i halvmørket og råber højt Malenes navn.
-Mmmm! lyder det et sted nedefra undersøgelsesbriksen.
-Kom i en fart! Du skal med! Jeg har ingen penge!
Ikke at du regner med, hun forstår en pind af dette kryptiske budskab, men det går du roligt ud fra, at heller ingen andre gør, så du kan råbe det risikofrit.
Og, som din far har lært dig:
-et eller andet med at lempe en vognstang op i en muserøv .
-Kom så, Malene!
Du hører en gurglende lyd, da hun rejser sig.
Med et skævt smil gør hun en kraftig synkebevægelse, da hun stikker hovedet ud ved fodenden af briksen.
-Hold op med det der! siger den ene af mændene med desperat stemme.
Du hører lige de afsluttende grynt, da I forlader lokalet, og en forvildet person, som spørger, hvor Malene er blevet af og derefter konstaterer, at han nok syntes, der var noget. underligt ved det sidste.
Du hører lyden af en knytnæve, som rammer en Kæbe.
I forlader uantastet hospitalet og går mod taxaen. Du er nu konfronteret med endnu et alvorligt valg:
1. Du tager med taxaen og lader Malene ligge regningen af. Hun ser absolut ud til at være oplagt: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-lader-malene-ligge-regningen-af.html
2. Du flygter endnu engang fra Malene og tager taxaen, idet du selv er parat til at betale. Læs nedenfor: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-betaler-selv.html
...
Du er en pæn dreng og du væmmes ved hans hånd, der langsomt, men meget målrettet glider nærmere dit skridt.
Din mor har altid sagt, at du ikke skulle gøre sådan med piger.
Og det har du altid ladet være med.
Ja, engang har det endda kostet dig din store Kærlighed, fordi du troede, hun ville nøjes med din hede ånde og dine Forsikringer .
Du funderer over, om han mon ikke har haft en mor, siden han gør sådan noget.
-Har du ikke haft en mor? spørger du med streng, fordømmende stemme.
-Hvad? vågner han et øjeblik og kigger på dig med øjne, der fyldes af tårer.
-Mor, min mor, min gamle mor! hulker han ind over rattet.
Du indser, at man ikke kan køre taxa og tænke på sin gamle mor samtidig og prøver at få ham til at tænke på noget Andet.
-Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvordan det er at være bøsse? siger du ud i luften.
Han tager sig sammen og begynder med svigtende stemme at fortælle om sit dobbeltliv med kone og elskere.
Det hele begyndte, da hans mor! der bliver en pause, inden han:
-Mor, min mor , min gamle mor! kaster sig ind over rattet og styrer direkte mod den nærnneste, dybe grøft.
Du flår rattet ud af hans hænder og bringer den store, brølende bil på ret køl, idet du siger:
-Mine forældre skal nok skilles, efter min fars Elskerinde er flyttet ind!
Han begynder at fortælle om sin skilsmisse, lidt hakkende og brudt, men efterhånden får han styr på sit materiale og kan sammenhængende fortælle, at han intet forstår af, hvorfor hans kone ville skilles for femten år siden.
Han forsøgte at tale med hende så sent som i forgårs, men hun ville ikke lytte på ham, selvom han gav en kop Kaffe.
Ja, hans børn hilser ikke engang på ham mere, men så sagde hans mor:
-Mor, min mor, min gamle mor!
Dennegang har bilen ikke kurs mod den nærmeste, dybe grøft, for til dit store held er en sådan slet ikke inden for rækkevidde.
I stedet styrer han direkte mod et frontalt sammenstød med en eksportlastvogn, hvis chauffør er faldet i søvn på grund af en dårlig akkord, blandet med et par økonomiske overraskelser fra skattevæsenet.
Det er netop dit Held, fordi lastvognen gør et skarpt sving til venstre, idet din chauffør har fået rettet kursen perfekt ind.
Lastbilen rammer en busfuld svenskere i stedet, men du slipper fri og med speederen i bund går det afsted mod en betonpille.
Du prøver at få ham til at tale om sine børn.
-jeg har et par stykker. En på tredive og en på femten. Min mor
-Mor, min mor, min gamle mor
Dennegang vælger du resolut at træde på bremsen, men opdager, at den ikke virker, fordi man har forhøjet afgiften på bremseklodser.
Det er, uden at du ved det, dit store held, for autodækkene er også lige steget alvorligt i pris og hvis du havde forsøgt at bremse taxaen, ville I uhjælpeligt være skredet ud i Evigheden begge to.
Det forpinte skrig fra de utildækkede bremsetromler får chaufføren til at vågne op til dåd og resolut træde på den halvbrækkede speederpedal:
kan man ikke køre sikkert, kan man i hvert fald sikre, at pinen er hurtigt overstået.
-jeg mente det ikke på den måde, siger han med rystende stemme og kigger ned på dine ben
-jeg er slet ikke sådan, tilføjer han og synker noget stort.
-Det regnede jeg heller ikke med, siger du storsindet og prøver at lade det blive ved det.
-Min vognmand sagde også, at jeg skulle sørge for at få penge for det, hvis jeg kørte Sort. Og egentlig vil jeg hellere have penge af dig. Du bliver jo alligevel bare ved med at tale om min gamle mor, hvad hun så end måtte have gjort dig!
Han ser på dig med lynende øjne, parat til at forsvare sit ophav mod enhver optænkelig fornærmelse fra din side.
Mens du på din side ser eftertænksomt ud ad vinduet i et desperat forsøg på at vinde tid.
-Kunne du ikke køre omkring Birkevangshusene først, spørger du, jeg skal lige besøge min forlovede, inden jeg tager hjem!
-Aj! Du kan sgu' ikke tillade dig at fjamse rundt med to forskellige. Hvad så med hende du efterlod derude på Det sjove Sted?
-Hun er, siger du tungt og ser ud af sideruden uden at fortsætte.
-jeg forstår dig, makker. Hun har en hæklefejl i kysen. Det skal du ikke tage så tungt; man kan gøre så meget mod den slags nu til dags. Du kan selv se, hvor de smiler, når de kommer ud en tur. Det gør de sgu' ikke, når de bliver kørt dertil.
Du nikker bejaende og påbegynder en lang historie om en jaloux Stedfader, som har fået hende spærret inde, fordi han er ven med en Overlæge og vil have hende gift med ham, der har penge og Position i stedet for dig, som er en pæn, ung mand, der gerne vil være digter.
Taxachaufføren begynder at græde under dit stadige bombardement med følelsesmæssige katastrofer.
Pludselig vender han vognen med skrigende dæk og sætter resolut kursen mod det sted, I kom fra.
-Fanden tage mig, om det skal få lov at ske, så længe der er en ægte Dansk mand til at redde hende. Ikke skal en Fremmed føle sig hjemløs i vort
Han gør en pause og begynder at hulke:
-Danmark, mit Danmark, mit gamle Danmark!
Men dennegang formår han at holde selvkontrollen, så han sikkert kan standse foran tosseanstalten, ikke med skrigende bremser, for det nytter ikke; men alligevel ikke uden imponerende træk, da han bruger 20 meter af buskads til at tage farten af vognen.
Da du vil flygte ud af bilen, tysser han hvæsende på dig og trækker dig ned foran sæderne.
Du flytter diskret gearstangen fra dit højre øre og kigger Skummelt på ham.
-Hvor holder de hende fanget? Der i Tårnet?
-Nej! Hun holdes fanget på selve Overlægens kontor!
Han kigger på dig, overvældet af sagens Betydning.
-Okay, siger han, følg mig!
Han kravler ud af bilen og, på alle fire, hen foran hovedindgangen og bliver liggende længe.
Du kryber ned bag ham, men ingen forlader bygningen.
Pludselig vender han sig mod dig med et tvivlende blik i øjnene:
-Hvilken vej skal vi?
-Lige til højre, siger du med normal stemme, det er ikke langt fra, at du ønsker, I skal blive afsløret.
Han kravler videre forbi portnerens luge. Denne stirrer noget forbavset på jer, da I kommer forbi, men på den anden side er han en hærdet sjæl, der efter tyve år på denne post, har set lidt af hvert - og da ingen af jer har Mickey Mouse-kostume på, får I lov at passere uantastet.
Chaufføren gør holdt og drejer sig om mod venstre, da I er kommet inden for og går for fulde omdrejninger frem mod målet, indtil han støder hovedet mod en af de Ventendes knæ. Han kigger forbavset op og spørger, om de også venter på at komme til at redde den Indespærrede. Men eftersom de alle, efterhånden som de første har prøvet adskillige gange, har været henvist til at stå mange timer på gangen, er de blevet vænnet til lidt af hvert og lader som ingenting.
Han vinker dig frem til sin side og siger:
-Okay! Vi Stormer!
I rejser jer og løber frem mod døren, hvilket prompte får alle til at reagere med ukvemsord, men I når alligevel jeres mål, fordi ingen af mændene er i stand til at løbe uden store smerter .
Hurtigt smækker han døren bag jer, og I er alene med en fem-seks mænd, der dog er optaget af noget Andet.
Du bliver en anelse søsyg af de bølgende, hvide bevægelser i halvmørket og råber højt Malenes navn.
-Mmmm! lyder det et sted nedefra undersøgelsesbriksen.
-Kom i en fart! Du skal med! Jeg har ingen penge!
Ikke at du regner med, hun forstår en pind af dette kryptiske budskab, men det går du roligt ud fra, at heller ingen andre gør, så du kan råbe det risikofrit.
Og, som din far har lært dig:
-et eller andet med at lempe en vognstang op i en muserøv .
-Kom så, Malene!
Du hører en gurglende lyd, da hun rejser sig.
Med et skævt smil gør hun en kraftig synkebevægelse, da hun stikker hovedet ud ved fodenden af briksen.
-Hold op med det der! siger den ene af mændene med desperat stemme.
Du hører lige de afsluttende grynt, da I forlader lokalet, og en forvildet person, som spørger, hvor Malene er blevet af og derefter konstaterer, at han nok syntes, der var noget. underligt ved det sidste.
Du hører lyden af en knytnæve, som rammer en Kæbe.
I forlader uantastet hospitalet og går mod taxaen. Du er nu konfronteret med endnu et alvorligt valg:
1. Du tager med taxaen og lader Malene ligge regningen af. Hun ser absolut ud til at være oplagt: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-lader-malene-ligge-regningen-af.html
2. Du flygter endnu engang fra Malene og tager taxaen, idet du selv er parat til at betale. Læs nedenfor: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-betaler-selv.html
...
Du betaler selv
.
-Nu skal vi hjem til Mor! råber du pludseligt og som beregnet stikker taxachaufføren i løb for at komme afsted i en Fart.
Du løber bagefter, hvilket efterlader Malene i en umulig situation, fordi hun, af indlysende grunde, ikke kan løbe nær så hurtigt.
Med Skrigende hjul starter den tunge vogn og raser afsted af hidtil ukendte veje, indtil chaufføren lige som klarer op og spørger:
-Hvorhen?
-Hvor bor din mor?
-Det ved jeg ikke! Har aldrig kendt hende!
Et Lys går op for ham, så langsomt at du kan se det bevæge sig fra kæbepartiet, op forbi øjnene, ind i hjernen og ned til munden, der forvrænges og han brøler:
-Din Fupkarl! Du har ingen penge!
-Vi kan vel klare det på en anden måde; som du prøvede først, din afrakkede bøssedreng!
Din udtalelse appellerer til Masochisten i ham, og han kaster sig ned ved dine fødder, tager et fast tag i dit skridt og begynde at mose rundt i dit underliv.
Du er ikke fri for at føle en lille Kildren, så du mener, du hellere må skynde dig at tænke på noget andet, hvilket chaufføren hjælper dig med ved at hive sin ud og presse dit hoved ned mod den.
Du mærker en let klistret, salt fornemmelse, idet den glider ind oven på din tunge og han begynder at rive den frem og tilbage.
Alt i alt undrer du dig over, at pigerne i de frække fagblade, du har set, jubler af fryd over oplevelsen, eller aflønningen for den sags skyld.
Du undrer dig ikke Mindre, da du får en klæbrig fornemmelse bagest i munden og mener at kunne forstå på hans grynt, at han vistnok har det temmelig rart for øjeblikket.
Han kører lige et par ekstra gange for at få alt det væmmelige klisterværk
af.
-Mænd! griber du dig selv i at tænke, men holder så straks op, da du mærker noget, der rører sig i dine bukser.
-åah! siger chaufføren, med den karakteristiske Danske bajerlyd.
-Det var ikke Dårligt! Var det godt for dig? spørger han med en stemme, der næsten tvinger dig til at sige:
-Ja!
bare fordi, du ikke nænner at slukke julelysene i hans øjne.
-Mænd! griber du dig selv i at tænkt; men svarer så straks, da det går op for dig, at I er temmelig langt uden for lands Lov og Ret.
-Vidunderligt!
Dine tanker går et øjeblik til alle de piger, som i årenes løb er blevet inviteret på Køreture til fjerne steder og har været henvist til at skaffe sig kørelejlighed tilbage ved et sæt solide løgne og en del svedende arbejder .
Han tænder eftertænksomt en cigaret og drejer med en stor bevægelse bilens køler mod byen.
På vejen hjem tænker du på, at du nu figurerer i statistiskken som:
-Et barn fra et Opløst Hjem!
det betyder muligvis, at du kan få en masse hjælp, blive kriminel uden at nogen synes, det er Mærkeligt.
I hvert fald kan du nu være sikker på en masse Bevågenhed, som du aldrig har haft mulighed for at få før, da du var en pæn, almindelig ung mand fra et fattigt, men vellappet hjem.
Du er atter konfronteret med et alvorligt valg:
1. Du forsøger en karriere på det Offentliges regning. Læs nedenfor: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-sger-det-offentlige.html
2. Du holder din sædvanlige standard og sørger for dig selv: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-holder-din-sdvanlige-standard-og.html
...
-Nu skal vi hjem til Mor! råber du pludseligt og som beregnet stikker taxachaufføren i løb for at komme afsted i en Fart.
Du løber bagefter, hvilket efterlader Malene i en umulig situation, fordi hun, af indlysende grunde, ikke kan løbe nær så hurtigt.
Med Skrigende hjul starter den tunge vogn og raser afsted af hidtil ukendte veje, indtil chaufføren lige som klarer op og spørger:
-Hvorhen?
-Hvor bor din mor?
-Det ved jeg ikke! Har aldrig kendt hende!
Et Lys går op for ham, så langsomt at du kan se det bevæge sig fra kæbepartiet, op forbi øjnene, ind i hjernen og ned til munden, der forvrænges og han brøler:
-Din Fupkarl! Du har ingen penge!
-Vi kan vel klare det på en anden måde; som du prøvede først, din afrakkede bøssedreng!
Din udtalelse appellerer til Masochisten i ham, og han kaster sig ned ved dine fødder, tager et fast tag i dit skridt og begynde at mose rundt i dit underliv.
Du er ikke fri for at føle en lille Kildren, så du mener, du hellere må skynde dig at tænke på noget andet, hvilket chaufføren hjælper dig med ved at hive sin ud og presse dit hoved ned mod den.
Du mærker en let klistret, salt fornemmelse, idet den glider ind oven på din tunge og han begynder at rive den frem og tilbage.
Alt i alt undrer du dig over, at pigerne i de frække fagblade, du har set, jubler af fryd over oplevelsen, eller aflønningen for den sags skyld.
Du undrer dig ikke Mindre, da du får en klæbrig fornemmelse bagest i munden og mener at kunne forstå på hans grynt, at han vistnok har det temmelig rart for øjeblikket.
Han kører lige et par ekstra gange for at få alt det væmmelige klisterværk
af.
-Mænd! griber du dig selv i at tænke, men holder så straks op, da du mærker noget, der rører sig i dine bukser.
-åah! siger chaufføren, med den karakteristiske Danske bajerlyd.
-Det var ikke Dårligt! Var det godt for dig? spørger han med en stemme, der næsten tvinger dig til at sige:
-Ja!
bare fordi, du ikke nænner at slukke julelysene i hans øjne.
-Mænd! griber du dig selv i at tænkt; men svarer så straks, da det går op for dig, at I er temmelig langt uden for lands Lov og Ret.
-Vidunderligt!
Dine tanker går et øjeblik til alle de piger, som i årenes løb er blevet inviteret på Køreture til fjerne steder og har været henvist til at skaffe sig kørelejlighed tilbage ved et sæt solide løgne og en del svedende arbejder .
Han tænder eftertænksomt en cigaret og drejer med en stor bevægelse bilens køler mod byen.
På vejen hjem tænker du på, at du nu figurerer i statistiskken som:
-Et barn fra et Opløst Hjem!
det betyder muligvis, at du kan få en masse hjælp, blive kriminel uden at nogen synes, det er Mærkeligt.
I hvert fald kan du nu være sikker på en masse Bevågenhed, som du aldrig har haft mulighed for at få før, da du var en pæn, almindelig ung mand fra et fattigt, men vellappet hjem.
Du er atter konfronteret med et alvorligt valg:
1. Du forsøger en karriere på det Offentliges regning. Læs nedenfor: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-sger-det-offentlige.html
2. Du holder din sædvanlige standard og sørger for dig selv: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-holder-din-sdvanlige-standard-og.html
...
Du søger det Offentlige
.
Da du er kommet hjem til dine forældres Tomme hus, gribes du af en dyb modløshed over at være forladt på denne måde.
En konsekvens af din hidtidige måde at leve på har været, at du har holdt dig til dig selv i Stolt uafhængighed af andre Mennesker:
-som din far har lært dig og som han selv har taget konsekvens af, da han blev taxachauffør.
Hvis du fortsat skal leve uden Fremmede mennesker, må du hurtigst muligt anskaffe dig en Familie.
Der er selvfølgelig Malene, som sandsynligvis Tosser rundt et eller andet sted i nærheden af lykkelandet.
Du slår hende ud af hovedet for den næste tremåneders periode, indtil hun kan blive testet for AIDS.
Du slår i samme øjeblik også dig selv ud af hovedet for den næste tremåneders periode på grund af taxachaufføren og hans arvinger.
Du går ind i den nu Tomme dagligstue og drikker det sidste af kaffesjatten i din kop.
For at klare tankerne går du over til jeres musikanlæg og åbner pladeskabet.
Forrest står Ravels "Bolero Britico", af din mor, en aften hvor hun havde fået rigeligt, udtalt:
-Bollero.
Den sætter du på og mener ligefrem at kunne sanse Margaret Thatchers tempo i den underliggende rytme.
Langsomt tegner nogle mavedansende nodelinier sig i luften og du lader dine tanker glide afsted over de sorte nodeprikker, der efter endt brug flyver til højre og venstre som Små, sorte engle, Spyfluer.
-En, to, tre! tæller du langsomt for dig selv, atter og atter, mens du lægger en Slagplan for din karriere.
Som Lampens ånd glider du op i din seng og falder i søvn, mens du mærker madrassen kaste sig fra side til side.
Det, dit vækkeur ikke formår at vække dig, klarer posten, da han smider en Rykker ind ad sprækken. Den rammer, som den slags rudekuverter altid gør, gulvet med et tungt "fump" og du indser, at du må tage sig sammen.
Med en træt bevægelse, som du mange gange har set din far bruge, når han modtog en lignende skrivelse, sprætter du konvolutten fra banken op:
-Vi skal hermed meddele Dem, at Deres konto er gjort op med 101,00 kroner i Deres Favør.
I anledning af Deres indlæggelse på psykiatrisk afdeling vil vi søge nye udfordringer og overlade Dem til de frie Markedskræfter .
Du overvejer et øjeblik, om du skal hente den arv, du er berettiget til, men du lader det falde sammen med konvolutten.
Du ved nu, at du enten må gå på Landevejen eller Socialkontoret.
1. Du går på Socialkontoret: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-gar-pa-socialkontoret.html
2. Du går på Landevejen: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-gar-pa-landevejen.html
...
Da du er kommet hjem til dine forældres Tomme hus, gribes du af en dyb modløshed over at være forladt på denne måde.
En konsekvens af din hidtidige måde at leve på har været, at du har holdt dig til dig selv i Stolt uafhængighed af andre Mennesker:
-som din far har lært dig og som han selv har taget konsekvens af, da han blev taxachauffør.
Hvis du fortsat skal leve uden Fremmede mennesker, må du hurtigst muligt anskaffe dig en Familie.
Der er selvfølgelig Malene, som sandsynligvis Tosser rundt et eller andet sted i nærheden af lykkelandet.
Du slår hende ud af hovedet for den næste tremåneders periode, indtil hun kan blive testet for AIDS.
Du slår i samme øjeblik også dig selv ud af hovedet for den næste tremåneders periode på grund af taxachaufføren og hans arvinger.
Du går ind i den nu Tomme dagligstue og drikker det sidste af kaffesjatten i din kop.
For at klare tankerne går du over til jeres musikanlæg og åbner pladeskabet.
Forrest står Ravels "Bolero Britico", af din mor, en aften hvor hun havde fået rigeligt, udtalt:
-Bollero.
Den sætter du på og mener ligefrem at kunne sanse Margaret Thatchers tempo i den underliggende rytme.
Langsomt tegner nogle mavedansende nodelinier sig i luften og du lader dine tanker glide afsted over de sorte nodeprikker, der efter endt brug flyver til højre og venstre som Små, sorte engle, Spyfluer.
-En, to, tre! tæller du langsomt for dig selv, atter og atter, mens du lægger en Slagplan for din karriere.
Som Lampens ånd glider du op i din seng og falder i søvn, mens du mærker madrassen kaste sig fra side til side.
Det, dit vækkeur ikke formår at vække dig, klarer posten, da han smider en Rykker ind ad sprækken. Den rammer, som den slags rudekuverter altid gør, gulvet med et tungt "fump" og du indser, at du må tage sig sammen.
Med en træt bevægelse, som du mange gange har set din far bruge, når han modtog en lignende skrivelse, sprætter du konvolutten fra banken op:
-Vi skal hermed meddele Dem, at Deres konto er gjort op med 101,00 kroner i Deres Favør.
I anledning af Deres indlæggelse på psykiatrisk afdeling vil vi søge nye udfordringer og overlade Dem til de frie Markedskræfter .
Du overvejer et øjeblik, om du skal hente den arv, du er berettiget til, men du lader det falde sammen med konvolutten.
Du ved nu, at du enten må gå på Landevejen eller Socialkontoret.
1. Du går på Socialkontoret: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-gar-pa-socialkontoret.html
2. Du går på Landevejen: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-gar-pa-landevejen.html
...
Du går på Socialkontoret
.
En hurtig optælling af din formue viser tydeligt, at du må have forstærkning på en eller anden måde, så du kigger i vejviseren efter "Socialkontor".
Dette finder du ikke, men falder tilfældigt over "Kommunal afdeling for Bistand og Forsorg i vanskelige Situationer".
Du studser ganske vist over adressen, der er et gammelt, faldefærdigt hus i byens centrum, men frejdigt går du ud ad landevejen ind til byen.
Du overhales af flere busser og føler dig alligevel ikke misundelig på de mennesker, der kan sidde tørt i et hundevejr som dette.
Da du når den store rundkørsel ved indfaldsvejen til byen, skrår du hurtigt og ubesværet over vejen, idet du tænker på, om I skulle være raget uklar med araberne igen, siden bilerne tilsyneladende har valgt at holde sig hjemme.
Da du er nået små hundrede meter ned ad gaden, hører du pludselig en metallisk megafonstemme skære sig vej gennem smoggen:
-Halløj, De der! Kom straks tilbage! Det er Politiet! Kom straks tilbage! Det er Politiet!
Du går tilbage, tøvende og skeptisk; aviserne har jo skrevet så meget om Politibrutalitet og Provokatører, der bringer gode mennesker i vanry.
Din far har altid sagt, at det slet ikke var sådan, for de brugte al deres tid på at jage taxachaufførerne; din mor har altid nikket tungt og sagt
-som om man ikke vidste det.
til alle rygter, som hun siger til alt, hun ikke gider tage stilling til.
Du er i syv sind på spørgsmålet om, hvorvidt det er sikkert at gå i stemmens retning, men da den tomme gade begynder at virke truende på dine mere sarte nerveender, vælger du den Kendte og Beskrevne fare frem for det store Ukendte.
Idet du runder en gadesælgers vogn med grønsager, mærker du stærke arme gribe dig og en stor hånd, der lægger sig over din mund, så du ikke kan råbe, ja næppe kan trække vejret.
Du bliver hurtigt kastet ned ved siden af dens store hjul og lagt i håndjern.
Da du atter tør se dig omkring, går det i al sin gru op for dig, at det, du troede var en fredelig vogn med grønsager og rød/hvidstribet baldakin, i virkeligheden er en mobil skydestilling og at "luften" under ladet er lavet med snydespejle og papmache for at snyde Godtroende borgere til at marchere lige i fælden.
Du tænker med dyb sympati på edderkoppernes Ofre, inden du kommer på benene med bevægelser, der ville gøre en kållarve ære.
Du lægger nakken langt tilbage, da du hører en stemme fra himmelen og der, langt oppe, ser du ind i et par vrede øjne og hører en stemme, der begynder at stille spørgsmål til, hvem og hvad du er og hvad i alverden, du lavede på det dumme sted netop på det tidspunkt.
-Han ligner en af dem fra videoerne, siger en stemme bag betjentens venstre skulder, der er uden for dit synsfelt.
Med et "klap" slår betjenten sit visir tilbage og lader sin ene hånd glide med en eftertænksomt kradsende lyd over en stubbet hage, der mere end antyder, at han har haft en meget lang Arbejdsdag.
-Vi må hellere tage ham med, siger han så, afgjort, og du bliver anbragt i det dybsorte indre af en fangevogn.
Nu er beløbet pr. arrestant sat dramatisk ned og antallet af mærkelige anholdelser gået op, det første for at spare, det andet fordi Politiet vil vise det uberettigede i at skære ned på netop deres område og de kan ikke tillade sig at køre dig bort, før de har fået fat i nogle flere, så udgifterne pr. hoved dokumenterbart er nedsat.
Du får således rig lejlighed til at studere det indre, der er helt sort og meget indelukket; slet ikke kvalmegrønt, som du altid har troet.
1. Du prøver at flygte. Læs nedenfor: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-prver-at-flygte.html
2. Du prøver ikke at flygte: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-flygter-ikke_23.html
...
En hurtig optælling af din formue viser tydeligt, at du må have forstærkning på en eller anden måde, så du kigger i vejviseren efter "Socialkontor".
Dette finder du ikke, men falder tilfældigt over "Kommunal afdeling for Bistand og Forsorg i vanskelige Situationer".
Du studser ganske vist over adressen, der er et gammelt, faldefærdigt hus i byens centrum, men frejdigt går du ud ad landevejen ind til byen.
Du overhales af flere busser og føler dig alligevel ikke misundelig på de mennesker, der kan sidde tørt i et hundevejr som dette.
Da du når den store rundkørsel ved indfaldsvejen til byen, skrår du hurtigt og ubesværet over vejen, idet du tænker på, om I skulle være raget uklar med araberne igen, siden bilerne tilsyneladende har valgt at holde sig hjemme.
Da du er nået små hundrede meter ned ad gaden, hører du pludselig en metallisk megafonstemme skære sig vej gennem smoggen:
-Halløj, De der! Kom straks tilbage! Det er Politiet! Kom straks tilbage! Det er Politiet!
Du går tilbage, tøvende og skeptisk; aviserne har jo skrevet så meget om Politibrutalitet og Provokatører, der bringer gode mennesker i vanry.
Din far har altid sagt, at det slet ikke var sådan, for de brugte al deres tid på at jage taxachaufførerne; din mor har altid nikket tungt og sagt
-som om man ikke vidste det.
til alle rygter, som hun siger til alt, hun ikke gider tage stilling til.
Du er i syv sind på spørgsmålet om, hvorvidt det er sikkert at gå i stemmens retning, men da den tomme gade begynder at virke truende på dine mere sarte nerveender, vælger du den Kendte og Beskrevne fare frem for det store Ukendte.
Idet du runder en gadesælgers vogn med grønsager, mærker du stærke arme gribe dig og en stor hånd, der lægger sig over din mund, så du ikke kan råbe, ja næppe kan trække vejret.
Du bliver hurtigt kastet ned ved siden af dens store hjul og lagt i håndjern.
Da du atter tør se dig omkring, går det i al sin gru op for dig, at det, du troede var en fredelig vogn med grønsager og rød/hvidstribet baldakin, i virkeligheden er en mobil skydestilling og at "luften" under ladet er lavet med snydespejle og papmache for at snyde Godtroende borgere til at marchere lige i fælden.
Du tænker med dyb sympati på edderkoppernes Ofre, inden du kommer på benene med bevægelser, der ville gøre en kållarve ære.
Du lægger nakken langt tilbage, da du hører en stemme fra himmelen og der, langt oppe, ser du ind i et par vrede øjne og hører en stemme, der begynder at stille spørgsmål til, hvem og hvad du er og hvad i alverden, du lavede på det dumme sted netop på det tidspunkt.
-Han ligner en af dem fra videoerne, siger en stemme bag betjentens venstre skulder, der er uden for dit synsfelt.
Med et "klap" slår betjenten sit visir tilbage og lader sin ene hånd glide med en eftertænksomt kradsende lyd over en stubbet hage, der mere end antyder, at han har haft en meget lang Arbejdsdag.
-Vi må hellere tage ham med, siger han så, afgjort, og du bliver anbragt i det dybsorte indre af en fangevogn.
Nu er beløbet pr. arrestant sat dramatisk ned og antallet af mærkelige anholdelser gået op, det første for at spare, det andet fordi Politiet vil vise det uberettigede i at skære ned på netop deres område og de kan ikke tillade sig at køre dig bort, før de har fået fat i nogle flere, så udgifterne pr. hoved dokumenterbart er nedsat.
Du får således rig lejlighed til at studere det indre, der er helt sort og meget indelukket; slet ikke kvalmegrønt, som du altid har troet.
1. Du prøver at flygte. Læs nedenfor: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-prver-at-flygte.html
2. Du prøver ikke at flygte: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-flygter-ikke_23.html
...
Du prøver at flygte
.
Efter et stykke tid bliver det for meget for dig og du prøver at råbe de udenforstående op.
Bagdøren bliver åbnet og en meget vred betjent slår dig over munden, fordi han ikke kan lide det Opløb, du har samlet. Det kunne blive en international historie, at arrestanterne i Danmark, Kongerige, skriger sig hele vejen gennem systemet; næsten lige som i Hong Kong.
Så han gør dig tavs på sin måde.
Da han ikke får resultat af sit første slag, tager han resolut dine håndjern af, så han bedre kan komme til at vride dine arme, uden at sætte mærker.
Du skriger af smerte, men gennem Tågerne sanser du alligevel, at døren stadig står åben, så du synker sammen i Overgivelse.
I næste øjeblik, mens han er travlt optaget af at tromme sin sejr på brystkassen, kaster du dig ud og baner dig hurtigt vej gennem en menneskemasse, der jubler begejstret over dette optrin, der så langt slår det, hybridnettet kan byde på.
De gør plads for dig, som de har set menneskemængder gøre det i filmen om Den franske Revolution, og klapper dig piftende på ryggen.
Det er dog ikke alle, der føler på den måde.
En Yngre mand, der er en stor beundrer af Chryslerdirektøren Iaccocca og derfor netop har meldt sig ud af sin fagforening, kommer netop forbi i sin Skoda.
Han fanger dig hurtigt, som han har set så mange gange i de bedste, mest realistiske serier, med sin højre kofanger, og eftersom du ikke er en veltrænet, højt betalt stuntman, og eftersom en Skoda er et farligt køretøj, når skærmene krøller sammen og danner barberbladsskarpe kanter, slynger han dig, til sin store og ubetingede overraskelse, ind i Evigheden.
Du får en Begravelse med hæder, mens Politiet trækker alle anklager tilbage, idet de dog sørger for, at det kommer til at ligne den sidste store gestus over for en Forbryder af intemationalt fornat.
Dit Chartek smider man i papirkurven og det er da, som havde du aldrig været.
Slut
...
Efter et stykke tid bliver det for meget for dig og du prøver at råbe de udenforstående op.
Bagdøren bliver åbnet og en meget vred betjent slår dig over munden, fordi han ikke kan lide det Opløb, du har samlet. Det kunne blive en international historie, at arrestanterne i Danmark, Kongerige, skriger sig hele vejen gennem systemet; næsten lige som i Hong Kong.
Så han gør dig tavs på sin måde.
Da han ikke får resultat af sit første slag, tager han resolut dine håndjern af, så han bedre kan komme til at vride dine arme, uden at sætte mærker.
Du skriger af smerte, men gennem Tågerne sanser du alligevel, at døren stadig står åben, så du synker sammen i Overgivelse.
I næste øjeblik, mens han er travlt optaget af at tromme sin sejr på brystkassen, kaster du dig ud og baner dig hurtigt vej gennem en menneskemasse, der jubler begejstret over dette optrin, der så langt slår det, hybridnettet kan byde på.
De gør plads for dig, som de har set menneskemængder gøre det i filmen om Den franske Revolution, og klapper dig piftende på ryggen.
Det er dog ikke alle, der føler på den måde.
En Yngre mand, der er en stor beundrer af Chryslerdirektøren Iaccocca og derfor netop har meldt sig ud af sin fagforening, kommer netop forbi i sin Skoda.
Han fanger dig hurtigt, som han har set så mange gange i de bedste, mest realistiske serier, med sin højre kofanger, og eftersom du ikke er en veltrænet, højt betalt stuntman, og eftersom en Skoda er et farligt køretøj, når skærmene krøller sammen og danner barberbladsskarpe kanter, slynger han dig, til sin store og ubetingede overraskelse, ind i Evigheden.
Du får en Begravelse med hæder, mens Politiet trækker alle anklager tilbage, idet de dog sørger for, at det kommer til at ligne den sidste store gestus over for en Forbryder af intemationalt fornat.
Dit Chartek smider man i papirkurven og det er da, som havde du aldrig været.
Slut
...
Du flygter ikke
.
Efter at betjentene har slået dig over munden, tier du og forsøger at gå i et med Mørket, hvilket ikke er svært, da betjenten atter lader dig tilbage i den den lukkede vogn.
Da du har efterprøvet de stive stålsider, synker du sammen på din bænk og Lever kun, når du skal flytte dig for nytilkomne.
Efter en køretur, der gør dig syg med alle sine uvarslede opbremsninger og sving, ankommer I til en stor, grå bygning med et morderisk udseende, pigget våben som Vartegn.
Du går, sammen med de andre, gennem lange gange og op ad skumle trapper, mens du og de andre tælles en ad gangen.
Til sidst er I oppe under Taget, hvor du fra din Casanova ved, at kun de farligste anbringes.
Du bliver skubbet ind i en seks kvadratmeter stor celle med en smal stålseng, der ville have fået Amnesty til at råbe op om tortur, hvis det havde været i et Farvet eller Kommunistisk land.
-Vi skal jo kunne operere lovligt i nogle lande, siger de med stor overbevisning i stemmen og lader Sagen urørt.
Meget senere, du ved ikke hvor meget, bliver du slæbt ned til en porthvælving, der efter dit bedste skøn fører ud i den Absolutte Frihed, men det er bare fordi skæret fra Solen forstyrrer dine øjne, i virkeligheden er det en af de gader, du har kendt og elsket fra din tidligste barndom.
-Du skal lige huske denneher! siger en sortklædt skikkelse, dog uden hætte, idet han giver dig en sedde1 på størrelse med Lykønskningen i en
Nytårsknallert.
På den står, at du er sigtet for rovmord, vold og røveri af særlig farlig karakter.
På bagsiden står tilføjet: Arresteret i 23 timer og 59 minutter p.g.a. moderens muldvarpearbejre på Det liberale Plejehjem i 30'erne.
Du har aldrig hørt om den Historie og har lidt svært ved at forbinde din mor med revolutionære aktiviter; på den anden side kan du ikke modbevise det, nu hvor hun næppe kan erklæres Tilregnelig af Politiets læge.
Så du stikker forsagt sedlen i lommen.
Ud af Ingenting kommer en sort Mercedes buldrende.
Du stirrer fikseret på dens store, runde pejleantenne, så fikseret, at du næsten ikke mærker, at den rammer dig og slynger dig ind i Døden, på grund af det farlige dokunent, du netop har puttet i lommen.
Hvis det kom til offentlighedens kendskab, at en sådan Sag var under opsej1ing, kunne det betyde et voldsomt krigshysteri, krav om øjeblikkelig indgriben og et fald i aktiekurserne.
Ingen har set Noget overhovedet: du er selv fløjet gennem luften og har slået dig til ukendelighed.
Man sørger omhyggeligt for, at alle, der måtte have noget at sige, får samme slagfærdige behandling.
Slut
...
Efter at betjentene har slået dig over munden, tier du og forsøger at gå i et med Mørket, hvilket ikke er svært, da betjenten atter lader dig tilbage i den den lukkede vogn.
Da du har efterprøvet de stive stålsider, synker du sammen på din bænk og Lever kun, når du skal flytte dig for nytilkomne.
Efter en køretur, der gør dig syg med alle sine uvarslede opbremsninger og sving, ankommer I til en stor, grå bygning med et morderisk udseende, pigget våben som Vartegn.
Du går, sammen med de andre, gennem lange gange og op ad skumle trapper, mens du og de andre tælles en ad gangen.
Til sidst er I oppe under Taget, hvor du fra din Casanova ved, at kun de farligste anbringes.
Du bliver skubbet ind i en seks kvadratmeter stor celle med en smal stålseng, der ville have fået Amnesty til at råbe op om tortur, hvis det havde været i et Farvet eller Kommunistisk land.
-Vi skal jo kunne operere lovligt i nogle lande, siger de med stor overbevisning i stemmen og lader Sagen urørt.
Meget senere, du ved ikke hvor meget, bliver du slæbt ned til en porthvælving, der efter dit bedste skøn fører ud i den Absolutte Frihed, men det er bare fordi skæret fra Solen forstyrrer dine øjne, i virkeligheden er det en af de gader, du har kendt og elsket fra din tidligste barndom.
-Du skal lige huske denneher! siger en sortklædt skikkelse, dog uden hætte, idet han giver dig en sedde1 på størrelse med Lykønskningen i en
Nytårsknallert.
På den står, at du er sigtet for rovmord, vold og røveri af særlig farlig karakter.
På bagsiden står tilføjet: Arresteret i 23 timer og 59 minutter p.g.a. moderens muldvarpearbejre på Det liberale Plejehjem i 30'erne.
Du har aldrig hørt om den Historie og har lidt svært ved at forbinde din mor med revolutionære aktiviter; på den anden side kan du ikke modbevise det, nu hvor hun næppe kan erklæres Tilregnelig af Politiets læge.
Så du stikker forsagt sedlen i lommen.
Ud af Ingenting kommer en sort Mercedes buldrende.
Du stirrer fikseret på dens store, runde pejleantenne, så fikseret, at du næsten ikke mærker, at den rammer dig og slynger dig ind i Døden, på grund af det farlige dokunent, du netop har puttet i lommen.
Hvis det kom til offentlighedens kendskab, at en sådan Sag var under opsej1ing, kunne det betyde et voldsomt krigshysteri, krav om øjeblikkelig indgriben og et fald i aktiekurserne.
Ingen har set Noget overhovedet: du er selv fløjet gennem luften og har slået dig til ukendelighed.
Man sørger omhyggeligt for, at alle, der måtte have noget at sige, får samme slagfærdige behandling.
Slut
...
Du går på Socialkontoret II
.
Du overvejer først at ty til Landevejen, som så mange gode mænd har gjort før dig, men tanken tiltaler dig ikke umiddelbart som andet end en endegyldig løsning på de problemer, som dit medlemsskab af et civiliseret samfund har skabt for dig.
Alt i alt sætter du dog vældig pris på de goder, det kan tilbyde dig, så du beslutter dig for i første omgang at søge hjælp, så du kan blive.
Du køber en busbillet for dine sidste penge og dropper af på den stedlige Rådhusplads, lige ud for det store imponerende Rådhus.
Du går hastigt over mod det, men din Fart sinkes betydeligt på vej gennem svingdøren, der er egnet til at stemme besøgende højtideligt ved sin lydløse, skridende bevægelse.
Da du aldrig har været sådan et sted før, går du hen til Informationen, hvor en midaldrende mand sidder og læser dagens side ni i det lokale formiddagsblad.
Han ser op på dig, tygger engang på et krøllet cigaretskod og nikker som tegn på, at du kan Begynde.
Du kan ikke rigtigt få startet, så han siger opmuntrende:
-Vis nu ikke det Almuesind! Tal frit frem!
-Jeg skulle gerne have lidt Bistand!
-Årh! Du skal bare gå efter lugten, din skid!
Han vender med en vred bevægelse tilbage til sit Arbejde.
Du stikker næsen i vejret og begynder at snuse dig rundt. Du synes, du mærker en svag lugt, som ikke burde være der: af sprit og øl.
Da du følger dette spor, lander du i et stort, veloplyst rum med krystallysekroner, hvor der står:
-Kantine, kun for personale!
Det var altså ikke det, han mente.
Din hurtigt arbejdende hjerne kommer frem til, at eftersom det drejer sig om mennesker i samme sitllation som dig, må der lugte af Ingenting.
Dennegang går du rigtigt og kommer ind i en Folkevrimmel, som på den store plads udenfor, Nytårsaften.
Du trækker et Nummer og i begyndelsen lader du dit blik vandre rund på alle de interessante mennesker, som ellers aldrig viser sig ved dagens lys.
Efter i fire timer at have iagttaget de samme på de selvsamme pladser, er din interesse kølnet og du lukker for alle dine sanser, indtil du pludselig hører dit navn råbt op.
Du vil Protestere, men det går op for dig, at alle dem, du har siddet og iagttaget, er voksdukker, der skal afskrække ikke værdigt trængende ved deres store antal.
Du kommer ind i et meget lyst kontor med en yngre, lyshåret pige, der begynder at bladre meget intenst i en stabel papirer, idet du viser dig.
1. Du viser dig fra din Stolte side og går med det samme igen: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-gar-pa-landevejen.html
2. Du falder på knæ og tigger om penge. Læs nedenfor: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-falder-pa-kn.html
...
Du overvejer først at ty til Landevejen, som så mange gode mænd har gjort før dig, men tanken tiltaler dig ikke umiddelbart som andet end en endegyldig løsning på de problemer, som dit medlemsskab af et civiliseret samfund har skabt for dig.
Alt i alt sætter du dog vældig pris på de goder, det kan tilbyde dig, så du beslutter dig for i første omgang at søge hjælp, så du kan blive.
Du køber en busbillet for dine sidste penge og dropper af på den stedlige Rådhusplads, lige ud for det store imponerende Rådhus.
Du går hastigt over mod det, men din Fart sinkes betydeligt på vej gennem svingdøren, der er egnet til at stemme besøgende højtideligt ved sin lydløse, skridende bevægelse.
Da du aldrig har været sådan et sted før, går du hen til Informationen, hvor en midaldrende mand sidder og læser dagens side ni i det lokale formiddagsblad.
Han ser op på dig, tygger engang på et krøllet cigaretskod og nikker som tegn på, at du kan Begynde.
Du kan ikke rigtigt få startet, så han siger opmuntrende:
-Vis nu ikke det Almuesind! Tal frit frem!
-Jeg skulle gerne have lidt Bistand!
-Årh! Du skal bare gå efter lugten, din skid!
Han vender med en vred bevægelse tilbage til sit Arbejde.
Du stikker næsen i vejret og begynder at snuse dig rundt. Du synes, du mærker en svag lugt, som ikke burde være der: af sprit og øl.
Da du følger dette spor, lander du i et stort, veloplyst rum med krystallysekroner, hvor der står:
-Kantine, kun for personale!
Det var altså ikke det, han mente.
Din hurtigt arbejdende hjerne kommer frem til, at eftersom det drejer sig om mennesker i samme sitllation som dig, må der lugte af Ingenting.
Dennegang går du rigtigt og kommer ind i en Folkevrimmel, som på den store plads udenfor, Nytårsaften.
Du trækker et Nummer og i begyndelsen lader du dit blik vandre rund på alle de interessante mennesker, som ellers aldrig viser sig ved dagens lys.
Efter i fire timer at have iagttaget de samme på de selvsamme pladser, er din interesse kølnet og du lukker for alle dine sanser, indtil du pludselig hører dit navn råbt op.
Du vil Protestere, men det går op for dig, at alle dem, du har siddet og iagttaget, er voksdukker, der skal afskrække ikke værdigt trængende ved deres store antal.
Du kommer ind i et meget lyst kontor med en yngre, lyshåret pige, der begynder at bladre meget intenst i en stabel papirer, idet du viser dig.
1. Du viser dig fra din Stolte side og går med det samme igen: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-gar-pa-landevejen.html
2. Du falder på knæ og tigger om penge. Læs nedenfor: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-falder-pa-kn.html
...
Du falder på knæ
.
Jeg har netop været på tosseanstalt råber du med tårer i stemmen og synker på knæ foran hendes skrivebord.
Hun kigger ned på dig og spørger med nasal stemme:
-Har du nogensinde prøvet at gøre sådan foran en Arbejdsgiver?
Du tænker dig om et øjeblik og opdager til din skræk, at du jo faktisk har ærligt arbejde, men at du nok ikke kan få lov at beholde det, når dit sind har vist sig at indeholde upålidelige revner og flækker.
-Ja! hulker du.
Når de ikke vil have en, der opfører sig sådan, som det sig hør og bør en besiddelsesløs, er der nok ikke store Chancer.
-Du kan få Bistandshjælp, men jeg har på fornemmelse, at vi lige så godt med det samme kan indstille dig til Førtidspension.
1. Du tager Bistandshjælp: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-tager-bistandshjlp.html
2. Du ansøger om Førtidspension. Læs nedenfor: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-ansger-om-frtidspension.html
...
Jeg har netop været på tosseanstalt råber du med tårer i stemmen og synker på knæ foran hendes skrivebord.
Hun kigger ned på dig og spørger med nasal stemme:
-Har du nogensinde prøvet at gøre sådan foran en Arbejdsgiver?
Du tænker dig om et øjeblik og opdager til din skræk, at du jo faktisk har ærligt arbejde, men at du nok ikke kan få lov at beholde det, når dit sind har vist sig at indeholde upålidelige revner og flækker.
-Ja! hulker du.
Når de ikke vil have en, der opfører sig sådan, som det sig hør og bør en besiddelsesløs, er der nok ikke store Chancer.
-Du kan få Bistandshjælp, men jeg har på fornemmelse, at vi lige så godt med det samme kan indstille dig til Førtidspension.
1. Du tager Bistandshjælp: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-tager-bistandshjlp.html
2. Du ansøger om Førtidspension. Læs nedenfor: http://puritaner.blogspot.com/2011/02/du-ansger-om-frtidspension.html
...
Du ansøger om Førtidspension
.
Du tager med glæde imod tilbuddet om sikkerhed og finder pludselig dig selv anbragt i et stort boligkompleks, der lever op til de værste forestillinger om underverdenen: et sted, hvor Folk ligger døde i så lang tid, at bedemændene klager; et sted, hvor unge og gamle er blandet efter indtægtsform og ikke efter behov.
Du bliver hurtigt meget gammel og efter halvtreds år optræder du for sidste gang:
-som en dødsannonce i de store aviser, der samtidig efterlyser eventuelle pårørende.
De findes ikke og du får endelig fred et sted, som ingen ved
Slut
...
Du tager med glæde imod tilbuddet om sikkerhed og finder pludselig dig selv anbragt i et stort boligkompleks, der lever op til de værste forestillinger om underverdenen: et sted, hvor Folk ligger døde i så lang tid, at bedemændene klager; et sted, hvor unge og gamle er blandet efter indtægtsform og ikke efter behov.
Du bliver hurtigt meget gammel og efter halvtreds år optræder du for sidste gang:
-som en dødsannonce i de store aviser, der samtidig efterlyser eventuelle pårørende.
De findes ikke og du får endelig fred et sted, som ingen ved
Slut
...
Du tager Bistandshjælp
.
Du tager med stor glæde mod tilbuddet om sikkerhed og finder pludselig dig selv anbragt i et stort boligkompleks, der lever op til de værste forestillinger om underverdenen: et sted, hvor Folk ligger døde i så lang tid, at bedemændene klager; et sted, hvor unge og gamle er blandet efter indtægtsform og ikke behov.
Du bliver meget hurtigt gammel og vågner egentlig kun, når du skal op og have foretaget en række indviklede beregninger over dine rettigheder og pligter; og efter halvtreds år optræder du for sidste gang:
-som en dødsannonce i de store aviser. der samtidig efterlyser eventuelle pårørende.
De findes ikke og du får endelig fred på et sted, som ingen ved.
Slut
...
Du tager med stor glæde mod tilbuddet om sikkerhed og finder pludselig dig selv anbragt i et stort boligkompleks, der lever op til de værste forestillinger om underverdenen: et sted, hvor Folk ligger døde i så lang tid, at bedemændene klager; et sted, hvor unge og gamle er blandet efter indtægtsform og ikke behov.
Du bliver meget hurtigt gammel og vågner egentlig kun, når du skal op og have foretaget en række indviklede beregninger over dine rettigheder og pligter; og efter halvtreds år optræder du for sidste gang:
-som en dødsannonce i de store aviser. der samtidig efterlyser eventuelle pårørende.
De findes ikke og du får endelig fred på et sted, som ingen ved.
Slut
...
Du går på landevejen
.
Du føler, dit hoved er ved at sprænges og Socialrådgiveren kan med tilfredshed konstatere, at hendes teknik har virket og at du er gået ud i verden for at klare dig selv .
Du går hjem og tager din fars trillebør, samler en tilfældig dynge af Ting og Sager, inden du går med kurs mod Fakse og siden mod Skagen.
Ikke at du vil kopiere den berømte sang, men du aner ikke, hvorfor du gør noget så tåbeligt og så kan du jo lige så godt gå det ene som det andet sted hen.
Efter mange gode råd anskaffer du dig en cykel med en stor kasse foran, som du kan sove i og en kold Vinternat må dine kammesjukker bære dig ind og lægge dig på trappen til det nærmeste Socialkontor, hvor du næsten morgen beder om at få refunderet de omkostninger, du vil få på at købe penicillin.
Du får at vide, at det sagtens kan lade sig gøre, men da du ikke kan oplyse, hvor du bor, er du ikke en rigtig borger og kan ikke få noget, ud over hvad Socialrådgiveren er parat til at give dig af sin Egen lomme og det er ikke nok, for Staten har lige skåret en ekstra gang i hendes løn og hendes hus er på tvangsauktion af samme grund.
Hun spørger til gengæld, om hun kan købe din cykel, så hun har et sted at være. Du svarer
-ja
og får penge nok, men det er for sent og under et stort opbud af Landevejens farende svende, bliver du sted til hvile ved en gøglerpræsts mellemkomst, der føler sig meget beæret og gerne poserer for Ugebladene, der føler sig enormt Social, når de kan præsentere nogle fede billeder fra Folkets liv.
Slut
...
Du føler, dit hoved er ved at sprænges og Socialrådgiveren kan med tilfredshed konstatere, at hendes teknik har virket og at du er gået ud i verden for at klare dig selv .
Du går hjem og tager din fars trillebør, samler en tilfældig dynge af Ting og Sager, inden du går med kurs mod Fakse og siden mod Skagen.
Ikke at du vil kopiere den berømte sang, men du aner ikke, hvorfor du gør noget så tåbeligt og så kan du jo lige så godt gå det ene som det andet sted hen.
Efter mange gode råd anskaffer du dig en cykel med en stor kasse foran, som du kan sove i og en kold Vinternat må dine kammesjukker bære dig ind og lægge dig på trappen til det nærmeste Socialkontor, hvor du næsten morgen beder om at få refunderet de omkostninger, du vil få på at købe penicillin.
Du får at vide, at det sagtens kan lade sig gøre, men da du ikke kan oplyse, hvor du bor, er du ikke en rigtig borger og kan ikke få noget, ud over hvad Socialrådgiveren er parat til at give dig af sin Egen lomme og det er ikke nok, for Staten har lige skåret en ekstra gang i hendes løn og hendes hus er på tvangsauktion af samme grund.
Hun spørger til gengæld, om hun kan købe din cykel, så hun har et sted at være. Du svarer
-ja
og får penge nok, men det er for sent og under et stort opbud af Landevejens farende svende, bliver du sted til hvile ved en gøglerpræsts mellemkomst, der føler sig meget beæret og gerne poserer for Ugebladene, der føler sig enormt Social, når de kan præsentere nogle fede billeder fra Folkets liv.
Slut
...
Abonner på:
Opslag (Atom)